Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

De fleste mink i naturen kommer fra minkfarme

Fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm, og mere end halvdelen af dyrene har været på fri fod i mere end to måneder. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der for første gang dokumenterer hvor minkene i naturen kommer fra.

Danske jægere nedlægger årligt mellem 7.000 og 8.000 mink. Udbyttet af mink steg op gennem 1990'erne, men det har været uklart i hvilket omfang stigningen skyldes mink der er undsluppet fra minkfarme, eller den måske skyldes at de undslupne mink er i stand til at overleve og formere sig i den danske natur.

For at undersøge disse spørgsmål er der indfanget i alt 227 mink i Thy og Bornholms Statsskovdistrikter. Godt 80 % af minkene viste sig at være undsluppet fra minkfarme, og mindst 56 % af dyrene havde været på fri fod i naturen i mere end 2 måneder. Omvendt viser resultatet altså også at hver femte mink er opvokset i naturen. Genetiske undersøgelser støttede disse konklusioner.

Det har ikke tidligere været muligt at skelne undslupne mink fra vilde mink, men det er nu blevet muligt med en forholdsvis ny isotop-metode, DMU's vildtbiologer har taget i brug til dette formål. Metoden bygger på at sammensætningen af kulstof i minkenes tænder og klør afspejler hvad dyrene har levet af. Jo større indhold af saltvandsfisk, des mere af den tunge kulstof-isotop, kulstof-13.

På minkfarmene indeholder foderet saltvandsfisk, mens den vildtlevende mink primært holder sig til føde fra ferskvand og landjord. Derfor kan forskerne kende forskel ved at måle på forholdet mellem indholdet af kulstof-13 og den normale kulstof-isotop (kulstof-12). Minks voksen-tænder bliver dannet i 5-12 ugers alderen, og kulstofsammensætningen ændrer sig herefter ikke. Det gør den til gengæld i kløerne, fordi de vokser hele livet, og op til 8 uger efter en mink er undsluppet fra en farm kan det aflæses i kløerne. Ved at undersøge kulstofsammensætningen i både klør og tænder, er det altså muligt at få et vist mål for, hvor længe minkene har været på fri fod.

Resultaterne er første led i en undersøgelse af de fritlevende minks biologi, hvor forskerne også undersøger minkenes valg af føde og deres evne til at formere sig i naturen. Mink kan have en betydelig negativ effekt på visse arter af fugle og småpattedyr, og også mange fjerkræavlere har haft uvelkomment besøg af det lille mårdyr. Der er ligeledes stor bekymring for, om minken kan udkonkurrere vores naturligt forekommende rovdyr.

DMU har foretaget undersøgelsen i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening, Dyrenes Beskyttelse og Skov- og Naturstyrelsen. Kulstofanalyserne blev foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Foulum.

Yderligere oplysninger: Ph.D.-studerende Mette Hammershøj, mha@dmu.dk Seniorbiolog Tommy Asferg, ta@dmu.dk Forskningschef Jesper Fredshavn, jrf@dmu.dk
Afd. for Landskabsøkologi
Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø
Tlf. 8920 1700
Venlig hilsen
Jens Pedersen, Informationschef

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000