[DMU Logo]

Danmarks Miljøundersøgelser / National Environmental Research Institute

3. Resultatanalyse

3.1 Resultatoversigt for hovedformål

Noter:
1) Tallene er excl. ikke-fradragsberettiget købsmoms, forrentning samt afskrivninger
2) Der er anvendt løbende priser.
3)I 1997 har DMU fået nye indsatsområder (hovedformål). Denne strukturelle omlægning, der tager højde for den faglige udvikling indenfor DMU’s virkefelt, er af en sådan karakter, at det ville have krævet uhensigtsmæssige store ressourcer at udarbejde tidsserier for hovedformålene fra før 1997.
4) Budget for 1998 er hentet fra DMU’s arbejdsprogram, der er godkendt af bestyrelsen i december 1997. I de budgetterede indtægter indgår indgående kontrakter, tilsagn samt uafklaret finansiering. Hvis den uafklarede finansiering ikke medtages, bliver de budgetterede indtægter reduceret til ca. 74 mio. kr. Direktionens forventning til aktivitetsniveauet i 1998 ligger et sted mellem disse to niveauer. Således er det direktionens forventning, at de eksterne indtægter bliver ca. 85 mio. kr. og omsætningen ca. 206 mio. kr. i 1998.

I ovenstående tabel er vist indtægter og udgifter 1997 og 1998 fordelt på DMU’s hovedformål og den andel de enkelte hovedformål har i forhold til de samlede driftsindtægter/-udgifter. Som det ses, forventes der ikke i 1998 at ske større forskydninger mellem de forskellige hovedformål i forhold til 1997.

3.1.1 Resultatkontrakt - samlet målopfyldelse

DMU har i en årrække anvendt indikatorer og faglige målsætninger som et redskab i den interne planlægning og opfølgning. I de årlige arbejdsprogrammer opstilles forventede mål for en række kvantitative indikatorer for omfanget af DMUs resultater og aktiviteter. De kvantitative indikatorer suppleres med mere indholdsmæssige del-målsætninger for forventede resultater på de faglige indsatsområder.

I bilag 1 findes en oversigt over samtlige målsætninger for 1997. Der er i alt 140 faglige og 3 administrative mål, der hver især hører under et projektområde, som igen hører under et hovedformål. For hvert mål er der en status for opfyldelse ved årets afslutning, og som et forsøg er målopfyldelsen vurderet for hvert mål: om de er nået, udskudt eller opgivet. Det samlede resultat af denne vurdering er vist i figur 3.1.1.

Opgørelsen er et forsøg med en integreret indikator for, hvor god DMU er til at gennemføre projektplaner, til at vurdere behov, ønsker og udsagn i omverdenen (programmer, kunder m.v.) og til at formulere/opstille målsætninger. Det kræver yderligere erfaring (flere år) at vurdere, hvor typisk eller realistisk billedet er. En høj grad af målopfyldelse (op mod 100%) vil afspejle en for rigid efterlevelse af planer uden den fleksibilitet, der forventes af en institution som DMU.

Graden af målopfyldelse beror primært på den konkrete projektindsats i DMU, men også på en række forhold, DMU har mindre indflydelse på, herunder:

  • Faglige komplikationer (forskningsresultater ikke som forventet)
  • Ændrede eksterne krav og forventninger til de planlagte projekter
  • Akutte opgaver, som DMU har en forpligtelse til at løse
  • Svigtende opfyldelse af tilsagn fra rekvirenter om finansiering, og fra samarbejdspartnere om samarbejde
  • Graden af succes med ansøgninger til forskningsråd og -programmer, og succes med forhåndsvurdering af udbud af programmidler
  • Kompetence (f.eks. nøglemedarbejdere), der forlader DMU, eller bliver ansat.

Endelig er opstilling og formulering af mål inhomogen og afspejler forskellig tradition blandt de projektansvarlige i DMU. Det er f.eks. ikke meningsfyldt ud fra de foreliggende målsætninger at sammenligne målopfyldelse for DMU’s forskellige indsatsområder. Fremover er det vigtigt at forsøge en større harmonisering af målsætninger.

3.1.2 Produkter

Som et mål for DMU’s produktion opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre håndgribelige arbejdsresultater. Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter samt gennem internationale evalueringer.

De produktionsmæssige hovedtal for perioden 1989-97 fremgår af tabel 3.1.2. Antallet af publikationer er på omtrent samme niveau som i de foregående år. For de internationale videnskabelige afhandlinger svarer det til ca. 1. afhandling pr. forsker pr. år. Den populærfaglige formidling har fået et løft, som ikke direkte fremgår af tallene: Dels repræsenterer DMUs temarapporter hver for sig en betydelig indsats, der er blevet godt modtaget i omverdenen, og dels er den indsats, der ligger i DMUNyt ikke med i tallene.

På området forskeruddannelse (Ph.D.-afhandlinger, Ph.D.- og specialestuderende) er tallene for 1997 lavere end de foregående år. Som følge af drøftelser i bestyrelsen er DMU’s engagement i forskeruddannelsen øget gennem 1997 og vil være på et højere niveau i 1998.

For de øvrige indikatorer gælder, at de med nogen fluktuation er på niveau med de foregående år.

Tabel 3.1.2 sammenholder målsætninger og de opnåede resultater for indikatorerne i 1997. Hertil er følgende at bemærke:

  • Færre Ph.D.-afhandlinger end målsat: Ud over de 4 publicerede Ph.D.-afhandlinger har yderligere 5 Ph.D.-studerende indleveret deres afhandlinger til bedømmelse.
  • DMU rapporter og Øvrige faglige publikationer, rapporter m.v: Sammenlagt er tallet for de to indikatorer nogenlunde som målsat. Det har - som i de foregående år - været vanskeligt at planlægge, om rapporter publiceres som DMU rapporter eller i andre serier (f.eks. fra Miljøstyrelsen).
  • Temarapporter: Erfaringerne fra de første år viser, at der er et større arbejde forbundet med disse rapporter end forventet, og ambitionsniveauet har måttet tilpasses hertil.
Tabel 3.1.2: Resultatindikatorer for DMU 1989-1997. Endvidere plantal for 1997-98.
Noter: * Der angives ikke måltal.

3.1.3 Produktivitet

Noter: Publikationerne omfatter de 6 første typer indikatorer vist i tabel 3.1.2, side 12.

I figur 3.1.2. foroven er det forsøgt at give et indtryk på overordnet plan af udviklingen i DMU produktivitet, illustreret ved udviklingen i "styk-prisen" på DMU’s publikationer i perioden 1989-1997. Figuren viser DMU’s årlige samlede udgifter divideret med antallet af publikationer i det pågældende år. I "publikationer" er medtaget både de videnskabeligt, de administrativt og de offentligt rettede publikationer (de 6 øverste indikatorer i tabel 3.1.2). Udgifterne omfatter både udgifter dækket af finanslovsmidler og midler fra eksterne forskningsprogrammer m.v. Set i forhold til finanslovsmidler alene, vil faldet i stykpris over tid være større.

I figur 3.1.3 og 3.1.4 vises en række forskellige produktivitetsmål i årene 1990-97.

I perioden 1992-94/95 var der generelt tale om relativt betydelige produktivitetsstigninger. Herefter er det højere produktivitetsniveau blevet fastholdt.

Noter:
1) Publikationerne omfatter de 6 første typer indikatorer vist i tabel 3.1.2 på side 12 .
2) Forskerårsværk omfatter: seniorforskere, seniorrådgivere, forskere, overgangsordning og Ph. D.-studerende.

 

Image49.gif (5884 bytes)
Noter: 1) Forskerårsværk omfatter: seniorforskere, seniorrådgivere, forskere, overgangsordning og Ph. D.-studerende.

 

Bortset fra videnskabelige artikler i forhold til forskerårsværk gælder det for alle produktivitetsmål, at det endelige niveau i 1997 er højere end forventet.

3.2 Resultatanalyse for hovedformål

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af DMU’s enkelte hovedformål. Hovedformålene indeholder en række projektområder, der indgår i DMU’s Resultatkontrakt. I hvert projektområde indgår en række målsætninger, der fremgår af bilag 1.

Under hvert hovedformål vises endvidere et driftsregnskab, en oversigt over produkter, og der er kort anført de væsentligste faglige resultater ("landvindinger").

3.2.1 Miljø og samfund

Under dette hovedformål udføres tværdisciplinær forskning vedrørende sammenhængen mellem samfundsudvikling og virkningerne på natur og miljø. Forskningen er primært rettet mod at belyse, hvordan konkrete samfundsmæssige processer - og indgreb heri - virker på de miljømæssige processer, herunder forholdet mellem samfundsmæssige omkostninger og miljømæssig virkning.

Projektområder

Tværgående miljøtilstandsbeskrivelser
Integreret Miljø Informations System (IMIS)
Arealanvendelse og miljø
Trafik og miljø
Miljøøkonomi
Emissioner

Generel målsætning

Det er en central målsætning at opbygge en tværfaglig ekspertise på grænseområdet mellem samfunds- og naturvidenskaben inden for miljøøkonomi og integrerede modeller til beskrivelse af udledning, transport, omsætning og effekt i miljøet. Væsentlige redskaber hertil er integrerede miljødata og GIS (Geografiske InformationsSystemer).

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Fremskrivningsværktøj på landbrugsområdet

Miljøforvaltningen har i stigende grad behov for værktøjer, der kan belyse, hvad ændringer i landbrugssektoren betyder for såvel landbruget selv som det omgivende miljø. DMU har siden 1996 arbejdet med at udvikle et sådant fremskrivningsværktøj ("IMIS" = Integreret Miljø Informations System).

Med udgangen af 1997 er første fase af projektet tilendebragt, hvor hovedvægten er lagt på at koble og forbedre eksisterende modeller. Det gælder ADAM-modellen (samfundsøkonomiske tendenser i scenarierne), SJFI’s (Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut) sektormodel, ESMERALDA (sektoranalyser), DMU’s NP model (miljøeffekter af kvælstof og fosfor udvaskning, emission af ammoniak), DMU’s Pesticidmodel (eksponering af grundvand) og drivhusgasmodul (emission af lattergas og methan).

Effekten af indgreb overfor landbrugets kvælstoftab

I 1997 er to projekter afsluttet, hvor der er udviklet værktøjer til at vurdere effekterne af indgreb overfor landbrugets kvælstoftab på udvaskningen fra rodzonen, kvælstofbelastningen af vandmiljøet og landbrugets drifts- og sektorøkonomi.

Det ene projekt vedrører udvikling af typebedriftsmodeller for svin, kvæg og planteavl. Bedriftsmodellerne belyser hvordan f.eks. afgifter eller braklægning via dyrkningspraksis påvirker kvælstofudvaskning. I det andet projekt er der udviklet modeller til miljøkonsekvensanalyse ved hjælp af GIS, hvor landbrugets bidrag til kvælstofbelastning og økonomi i Vejle Fjord oplandet er analyseret. Delresultater fra projekterne er anvendt i vurderingen af Vandmiljøplan 2 (se under Ferskvand nedenfor).

Satellitmodel for transportsektoren i ADAM

DMU har i foråret 1997 startet et projekt, der sigter mod at fremstille en ny satellitmodel til ADAM, som giver en mere detaljeret beskrivelse af transporten. I modellen kobles den økonomiske udvikling i primærerhvervene via producerede mængder til transport, trafikarbejde, energiforbrug og emissioner. Grundlæggende modelstruktur og databehov er identificeret. Modellen giver allerede i sin nuværende form resultater, der understøtter troen på, at den endelige model vil kunne opfylde rollen som satellitmodel til ADAM.

Holdninger til trafik og miljø

DMU har i 1997 undersøgt danskernes valg af transportmidler. Selv om folk ved, at bilkørsel ikke er godt for miljøet, vælger mange bilen, dels fordi det er hurtigere, men lige så ofte fordi bilen føles som et fristed, hvor man er sig selv. Det er nødvendigt at forstå disse forskellige holdninger for at kunne lægge en realistisk strategi til at dæmpe trafikkens miljøbelastning.

3.2.2 Arktisk Miljø og Natur

Hovedformålet omhandler miljømæssige opgaver, som varetages i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, opgaver i forbindelse med den internationale arktiske miljøstrategi, samt andre opgaver med relation til påvirkningen af det arktiske miljø.

Projektområder

Havfugles antal og fordeling i Vestgrønland.
Miljøundersøgelser vedrørende minedrift i Grønland.
Havpattedyrundersøgelser i relation til human aktivitet.
Undersøgelser og kortlægning af Vigtige Terrestriske Naturområder.
Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP).
Næringsstofdynamik og produktion i arktiske kystområder.

Generel målsætning

Den generelle målsætning er at opbygge en faglig kompetence som grundlag for miljømæssige vurderinger af råstofaktiviteter i Grønland samt at opbygge viden i forbindelse med globale miljøproblemer, herunder transport, omsætning og effekter af forureningskomponenter i Arktis.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

I 1997 udkom rapporterne fra første fase af AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme). Med deltagelse i AMAP har DMU styrket sin position både nationalt og internationalt i spørgsmål om forurenende stoffer i arktiske økosystemer.

DMU har leveret væsentlige bidrag til både den nationale og internationale assessment i AMAP programmet. Nationalt har DMU stået for overvågning og vurdering af luftforureningen samt for vurdering af belastningen med tungmetaller og organiske miljøgifte i Grønland. DMU har været ansvarlig for afsnittet om tungmetaller i den internationale status og har posten som viceformand i AMAP’s bestyrelse.

Aftalen om at overdrage det faglige ansvar for biobasisprogrammet ved Zackenberg til DMU, åbner mulighed for at styrke engagementet i Global Change forskningen. Programmet er et overvågningsprogram, der skal øge forståelsen af dynamikken i et højarktisk økosystem og sammen med tilsvarende abiotiske programmer udført samme sted gøre det muligt at vurdere mulige ændringer, der opstår som følge af en klimaændring.

Transplantation som moniteringsværktøj

DMU har indledt forsøg med at transplantere organismer fra forurenede områder til rene områder og omvendt. Forsøgene finder sted ved den nedlagte bly/zink-mine i Maarmorilik i Grønland. De foreløbige resultater ser lovende ud med hensyn til at forbedre metoderne til at monitere tungmetalforurening.

Øget viden om de arktiske marine systemer

DMU’s undersøgelser af de marine økosystemer i Nordøstgrønland viser, at næringsstofomsætningen i de arktiske fjorde adskiller sig væsentligt fra omsætningen i danske fjorde. Blandt resultaterne er en iltmodel, der kobler primærproduktion og iltudvikling i bundvandet. Projektet vil i en række videnskabelige artikler bidrage til forståelsen af de sårbare, arktiske marine systemer.

3.2.3 Miljøfremmede organismer

Under dette hovedformål forskes der i økologiske effekter af anvendelse af bioteknologiske teknikker i miljøet specielt ved udledning eller udsætning af (genetisk modificerede) mikroorganismer eller planter. Endvidere forskes der i anvendelse af mikroorganismer i naturen som renere teknologi.

Projektområder

Interaktioner imellem mikro- og makroorganismer
Bioremediering
Mikroorganismers skæbne og effekter i miljøet
Udsatte planters skæbne og effekt i miljøet
Interaktioner mellem planter og andre organisme-grupper
Risikoanalyse for genetisk modificerede planter (GMP).

Generelle målsætninger

På mikrobiologiområdet er målet en kompetence vedrørende risikovurdering af mikroorganismer, specielt omkring organismernes skæbne og muligheden for overførsel af gener, deres effekt på økosystemer og deres anvendelse som alternativer til kemikalier i planteproduktion og jordrensning.

Også på planteområdet er målet ekspertise, testsystemer og metoder til risikovurdering for genetisk modificerede planter (GMP). Kompetence udvides vedrørende patogen- og insektresistens. Arbejdet med koncepter for risikovurdering styrkes.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

DMU leder SMP center

DMU er i 1997 blevet tillagt ledelsen af et SMP (Strategisk Miljøforskningsprogram) center for effekter og risici ved anvendelsen af bioteknologi. Både DMUs mikrobiologigruppe og plantegruppe deltager i forskningen i centret. På planteområdet er der etableret et styrket samarbejde mellem DMU, Risø og KVL.

Styrket samarbejde om risikovurdering af genetisk modificerede planter (GMP)

Ud over det ovennævnte SMP-center har DMU på GMP-området i 1997 styrket samarbejdet, og dermed rådgivningsfunktionen over for Miljøstyrelsen. Samarbejdet vedrører monitering af GMP’er i EU, samt risikovurdering af genetisk modificerede træer i et samarbejde med Forskningscenter for Skov og Landskab. Sidstnævnte forventes at indgå i dannelsen af et center for bioteknologisk forskning på skovtræer i Danmark og Sydsverige.

EU forskning i bioremediering

DMU er gået ind i et stort projekt om bioremediering med særlig fokus på anvendelse af bakterier på planterødder til nedbrydning af PAH (polyaromatiske kulbrinter) og rensning af forurenet jord. Projektet medfinansieres af EU og Miljøstyrelsen.

Styrket mikrobiologisk forskning

DMUs mikrobiologiske forskning er i 1997 blevet styrket, blandt andet med yderligere 5 Ph.D.-studerende, således at der samlet i 1998 er 7 Ph.D.-studerende og 1 post-doc. Den ovennævnte EU- og SMP-forskning indgår i det finansielle grundlag for oprustningen.

Samspil mellem akvatisk og terrestrisk mikrobiologi

DMU har i 1997 igangsat et arbejde, der skal vurdere muligheden for synergi mellem de ellers adskilte discipliner terrestrisk og akvatisk mikrobiologi. Der er blandt andet gennemført et havundersøgelsestogt for at afprøve en lang række mikrobielle og molekylærbiologiske teknikker. Arbejdet videreføres i 1998 med strategiske overvejelser om, hvorledes det fremtidige mikrobiologiske forskningsarbejde skal fortsætte.

3.2.4 Miljøfremmede stoffer

Under dette hovedformål udføres forskning inden for kemiske stoffers tilgængelighed, omdannelse/nedbrydning og transport i miljøet, deres effekt på flora, fauna og økosystemer samt deres forekomst og biotilgængelighed i miljøet. Endvidere udføres forskning og udvikling af metoder til prøvetagning og analyse af naturlige og antropogene miljøfarlige stoffer.

Projektområder

Miljøfremmede stoffers skæbne
Miljøfremmede stoffers effekter på terrestriske økosystemer
Miljøfremmede stoffers effekter i akvatiske systemer
Referencefunktion
Kontrolanalyser

Generelle målsætninger

Inden for miljøkemi sigtes mod en bredere forståelse af kemiske stoffers forekomst og skæbne i miljøet og udvikling af nye kemiske analysemetoder på områder, hvor der er et særligt behov.

Inden for terrestrisk økotoksikologi fastholdes en bredt dækkende erfaring og viden vedrørende effekter af miljøfremmede stoffer på flora og fauna som grundlag for risikovurdering, testsystemer og jordkvalitetskriterier i nationalt og internationalt regi. På det akvatiske område forventer DMU at kunne opstille modeller som grundlag for vurdering af mulighederne for at forbedre miljøtilstanden.

Produktanalyser indgår som en væsentlig del af kontrollen med produkter, der er reguleret i Lov om kemiske stoffer og produkter.

På referenceområdet følger DMU den nationale og internationale udvikling og foretager tilpasning af egen kvalitetssikring til de internationale krav. Endvidere tilbydes andre laboratorier bistand til sikring af de internationale krav.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Analysemetoder i den nationale overvågning

I 1997 har DMU gennem en omfattende indsats på kemiområdet understøttet Miljøstyrelsen i forbindelse med det reviderede overvågningsprogram (NOVA 1998-2003). Således har DMU bl.a. forestået arbejdet i en "kemiker arbejdsgruppe", som har gennemgået de mange stoffer i det reviderede program med henblik på en klassificering efter tilgængelighed af analysemetoder og krav til analysekvalitet. I samme forbindelse har DMU udviklet et koncept dels til rutineprægede præstationsprøvninger (NEXT 1998-2003) og dels til større præstationsprøvninger, hvor der over en årrække vil blive udbudt præstationsprøvninger for de stoffer, der indgår i det reviderede program. Der er endvidere udviklet referencematerialer (pesticider) til brug ved bl.a. grundvandsanalyser.

Udvikling af pesticidanalyser

I 1997 færdiggjorde DMU en omfattende udvikling af kemiske analysemetoder for pesticider i grundvand. Metoderne omfatter nu godt 40 stoffer som oprindeligt ønsket af miljøforvaltningen. Efterfølgende har DMU aftalt med Miljøstyrelsen at inddrage endnu en række stoffer, der er medtaget i det reviderede nationale overvågningsprogram.

Akkreditering

I 1997 blev DMU’s Afdeling for Miljøkemi akkrediteret af DANAK (Den Danske Akkrediteringsordning) til at udføre pesticidanalyser. Akkrediteringen er et resultat af en flerårig målrettet indsats. Afdelingen har nu et overordnet kvalitetsstyringssystem, der efterfølgende kan danne basis for yderligere akkrediteringer.

Model for kemiske stoffers påvirkning af insekter

DMU har i projektet POPTOX udviklet en model for kemiske stoffers påvirkning af insekter. Modellen, der er en fysiologisk baseret toksikokinetisk model, inkluderer data om klima, plantevækst, adfærd og fysiologiske processer. Modellen kan beskrive komplicerede scenarier i felten ud fra simple målinger i laboratoriet. Modellen er udviklet for insekticidet dimethoat og kan videreudvikles til flere insekt- og plantearter og flere forskellige kemiske stoffer.

Nyt værktøj til kortlægning og miljøkonsekvensvurdering af forurenede grunde

Forskningsresultaterne vedrørende terrestrisk økotoksikologi i SMP1 har ført til, at der er udviklet nye lovende værktøjer, som kan anvendes til kortlægning og miljøkonsekvensvurdering af forurenede grunde. I værktøjet indgår analyser af henholdsvis plantesamfund og samfund af jordboende dyr. Metoden er med succes anvendt til undersøgelser af DDT-forurenede arealer i skove for Århus amt og kobber- og tjæreforurenede grunde for Fyns amt.

Viden om miljøfarlig skibsmaling

DMU har i 1997 gennemført et stort pilotarbejde med henblik på at styrke videnopbygningen vedrørende antibegroningsmidler i havmiljøet. Alt tyder på, at disse midler og deres effekt er udbredt i danske farvande. DMU har således afholdt en workshop om skibsmalinger med 120 deltagere i december måned, og har forberedt ansøgninger til SMP 3, forskningspakke 98, EU og Norfa i et forsøg på at styrke området. På den apparaturmæssige side er der sket en oprustning i 1997.

3.2.5 Luftforurening

Hovedformålet omfatter forskning inden for atmosfærekemi og luftforurening, overvågning af luftforurening og modeludvikling i alle skalaer spændende fra lokale (bygader) til globale i forbindelse med klima- og global change-problemstillinger. Hovedvægten lægges på grænselaget og troposfæren over terrestriske og marine overflader.

Projektområder

Luftovervågning og luftkvalitetsdata
Luftforurening i byer og human eksponering
Deposition af luftforurening til havet
Luftforurening i landdistrikter: Transport, eksponering og effekter
Luftforurening i Arktis og global change

Projektområderne er justeret i forhold til resultatkontrakten. DMUs luftforureningsforskning er i løbet af 1997 blevet koncentreret og målrettet omkring færre, men mere anvendelsesrettede projektområder. Indholdsmæssigt lægges større vægt på trafik, sundhed, integrerede modeller og datahåndtering, medens emner som racerteknik og land/luftudveksling er reduceret.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Generel målsætning

DMU vil fastholde og udbygge sin internationalt anerkendte forskningsmæssige kompetence på luftforureningsområdet som grundlag for en faglig rådgivning af høj kvalitet. Alle aktiviteter er relateret til en målsætning om at forbedre eksisterende systemer og værktøjer til overvågning, fremskrivninger og scenarieanalyser.

Forskning og overvågning er tæt sammenkoblet, og integrerede miljøanalyser udgør det gennemgående tema, med anvendelse af koblede modeller, der belyser de atmosfæriske forholds betydning for konkrete miljøproblem-stilinger: Studier af luftforureningens variation over kystområder til belysning af marin eutrofiering og som grundlag for kystzoneforvaltning; Emissioner og kemiske processer, der bestemmer luftforureningen i bygader og på lokalt niveau, i forbindelse med forurening og sundhedspåvirkning fra industri og trafik; stor- og lokalskala, kemiske luftforureningstransportmodeller (også POP og pesticider) til understøtning af skov-, landbrugs- og energipolitiske beslutninger; Arktisk luftforurening i forbindelse med global change og understøtning af AMAP; Overvågning af luftforureningen i byer og på land samt datahåndtering med brug af blandt andet internet og tekst TV. Forskeruddannelse indgår som en strategisk prioritering.

Landvindinger 1997

Analysesystem til beregning af befolkningseksponering med luftforurening i byerne.

DMU har udviklet et analyseværktøj, der kan beregne luftforureningen i byerne for enkelte gader og huse, og dermed befolkningens aktuelle eksponering til luftforurening. Værktøjet er udviklet med Middelfart som pilotområde.

DMU kan nu gennemføre luftkvalitetskortlægning i en hel by med en geografisk opløsning ned til den enkelte adresse. Kortlægningen er baseret på emissionsopgørelser for trafikken og andre kilder, meteorologiske forhold, eksisterende digitale kort, registeroplysninger (Bygnings- og boligregisteret (BBR) m.v.), DMU’s model for kvalitet af gadeluft (OSPM) og GIS-systemer. Analysesystemet tænkes bl.a. anvendt i større byer og kommuner til kortlægning af luftforureningen og til konsekvensvurdering af tiltag indenfor by- og trafikplanlægningen. Systemet kan også beregne befolkningens eksponering med luftforurening, både direkte på folks bopæl ved hjælp af Det Centrale Personregister (CPR), og på arbejdspladser ved hjælp af Det Centrale Erhvervsregister (CER). Systemet er endvidere tænkt anvendt ved miljømedicinske studier af sammenhængen mellem eksponering med luftforurening og forekomst eller udvikling af skader på sundhed.

De store luftovervågningsprogrammer

DMU’s store, kontinuerte luftovervågningsprogrammer er alle gennemført og rapporteret for 1997 som planlagt. Data fra Baggrundsovervågningsprogrammet (BOP) og Byluftovervågningsprogrammet (LMP) formidles også på Internettet.

Luftforureningen ("haze") i Malaysia 1996-1997

DMU har som et DANCED (Danish Cooperation for Environment and Development) projekt udført en større undersøgelse af den meget omtalte haze-forurening i Malaysia i 1996-1997. I undersøgelserne påviste DMU kilderne til forureningen, de aktuelle luftforureningsniveauer og befolkningens eksponering til luftforureningen.

DMU har ved hjælp af målinger og receptermodelberegninger identificeret fingeraftryk af fire større emissionskilder: Afbrænding af biomasse, trafik, jordstøv og afbrænding af olie (i kraftværker). På alle målestederne er forbrænding af biomasse (skovbrande og ulovlig afbrænding) langt den mest dominerende kilde. Målekampagnen i 1997 registrerede de højeste aerosolkoncentrationer, der nogen sinde er målt. De høje koncentrationer fik alvorlige virkninger på sundhed, turisme og flytrafik.

Model til bestemmelse af effekten af ozon på danske skove.

Ozonforureningen i Danmark skyldes fortrinsvis emissioner i en række europæiske lande. Tre modeller for transport af luftforurening og skovvækst (Danish Eulerian Model, DREAM model og TREGRO effekt model) er blevet udviklet og integreret. Modelberegningerne er baseret på europæiske emissionsopgørelser med høj opløsning og meteorologiske data. Modelsystemet kan analysere transport af luftforurening i Europa, herunder episoder med forhøjede ozon-koncentrationer, og kan beregne overskridelser af grænseværdier og effekter af ozon på skove. Modellen kan benyttes med relevante træarter for alle egne i Europa. Scenarieberegninger med systemet kan anvendes til at vurdere konsekvensen af forskellige emissionsreduktioner i forskellige lande på ozonkoncentrationer, produktion af biomasse og på skov-økosystemernes sundhedstilstand.

3.2.6 Ferskvand

Hovedformålet omfatter forskning vedrørende de regulerende faktorer for miljøtilstanden i vandløb, ferskvands- og brakvandssøer, vandløbsnære arealer, stoffluxe fra afstrømningsområder til det akvatiske miljø, samt overvågning af natur og miljøtilstand i ferske vande og omgivende arealer.

Projektområder

Ferskvands- og landovervågning, miljøtilstand og fagdatacentre (FDC)
Diffuse stofkilder, stoflevering og transportveje inden for vandløbsoplande
Stofomsætning og stofdynamik i vandløbsnære arealer
Fysiske, kemiske og biologiske processer og interaktioner i vandløb
Natur- og miljøkvalitet i vandløb og vandløbsnære arealer
Strategier og metoder til forvaltning af vandløbsnære arealer og vandløb
Biologisk struktur, natur- og miljøkvalitet i ferskvandssøer
Biologisk struktur og næringsstofdynamik i brakvandssøer.

Generel målsætning

DMU har opbygget en internationalt anerkendt ekspertise bl.a. vedr. næringsstoftilførsel fra oplande med forskellig arealanvendelse, stofomsætning og stoftransport i vandløbsnære arealer og vandløb og økosystemforskning i søer. Det er hensigten at fastholde denne ekspertise, samtidigt med at nye forskningstemaer bl.a. om miljøfremmede stoffer i vandløb inddrages.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Rapport om metoder til restaurering af søer

DMU har gennem de seneste år udviklet metoder til restaurering af søer. Biomanipulering, især udsætning af fisk, er et vigtigt redskab, men andre metoder til sørestaurering har også være anvendt. I 1997 har DMU sammen med amterne og Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport, som opsamler erfaringer fra enkelte søer og uddrager generelle erfaringer og forslag til fremtidig sørestaurering.

"State of the art" værk om vandplanter

Vandplanter spiller en central rolle for økologi og miljø i lavvandede ferskvandssøer. I 1997 har 20 førende internationale forskere udarbejdet et bogværk om emnet med DMU som hovedredaktør. Bogen beskriver "state of the art" vedrørende vores viden om vandplanters betydning for søernes biologiske samspil.

Effekter af Skjern Å restaurering

DMU har beskrevet og vurderet de fysiske, kemiske og biologiske forhold i den nedre del af Skjern Å systemet, og vurderet effekten af en kommende restaurering for blandt andet stofbelastningen af Ringkjøbing Fjord, og de biologiske forhold i Skjern Å og dens omgivelser.

Nyt overvågningsprogram for ferske vande og oplande

DMU har i 1997 været fagligt medvirkende til revisionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA 1998-2003) og har fået beskrevet og implementeret de ændringer, som det nye overvågningsprogram indebærer for vandløb, kilder og landovervågningsoplande. Opgaven er løst i et tæt samarbejde med den centrale og decentrale miljøforvaltning.

Integreret analyse af vandmiljømål

DMU har anvendt en model for stofstrømme i vandløbsoplande og omsætningsprocesser i et vandløb til at påvise, at en kombination af tiltag som udtagning af 20% af landbrugsarealer fra omdrift, forbedret spildevandsrensning overfor spredt bebyggelse og naturgenopretning af ådale med genskabelse af våde enge og snoede vandløb kan sikre målsætningerne i Vandmiljøplanen. Resultaterne er endvidere rapporteret i en DMU Temarapport.

Fagligt grundlag for Vandmiljøplan 2

DMU blev i 1997 anmodet om at lede de faglige beregninger af effekten af forskellige virkemidler som baggrund for Folketingets forhandlinger om at begrænse landbrugets udledning af kvælstof, den såkaldte Vandmiljøplan 2. Beregningerne er lavet i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning (DJF).

Videreførsel af EEAs Temacenter for Ferskvand

Efter evaluering har det Europæiske Miljøagentur i 1997 besluttet, at Temacenter for Ferskvand under Miljøagenturet videreføres for mindst tre år (1998 til 2000) med DMUs deltagelse.

3.2.7 Marin Miljø og Natur

Hovedformålet vedrører opbygning af viden om natur- og miljøtilstanden i marine områder. Der lægges vægt på analyse og forståelse af de væsentligste faktorer, der regulerer fysisk-kemiske og biologiske processer, hydrografi, stoftransporter til og fra marine områder samt på organismerne i økosystemerne. Særlig opmærksomhed har økologien hos visse organismegrupper knyttet til de kystnære områder, herunder vandfugle. Viden på disse områder er grundlaget for tilstandsbeskrivelser af økosystemerne samt for konsekvensanalyser af ændrede belastninger med næringsstoffer og effekter af miljøfremmede stoffer, råstofindvinding, etablering af større anlæg samt oprettelse af naturbeskyttede områder.

Projektområder

Havovervågning, miljø- og naturtilstand og fagdatacenter (FDC)
Biologisk Oceanografi
Funktionel diversitet
Næringsstofdynamik og biologisk struktur i kystnære områder
Forvaltning af vandfuglebestande i yngle- og overvintringsområder
Naturgenopretning og management, herunder effekten af erhvervsmæssige og rekreative aktiviteter i kystzonen.

Generel målsætning

DMUs ekspertise i oceanografi, biologisk struktur og stofomsætning samt i vandfugles økologi og bestandsforhold nyttiggøres gennem optimering af overvågningsprogrammer og i vurderinger af miljø- og naturtilstanden i hav- og fjordområder. Ekspertisen fastholdes samtidigt med at nye temaer inden for matematisk modellering, funktionel diversitet i planktonøkosystemerne og effekter af miljøfremmede stoffer i havmiljøet og konditionsforhold for vandfugle inddrages.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Jagt påvirker artssammensætningen af vandfugle

Det blev påvist, at jagtlige forstyrrelser påvirker artssammensætningen af vandfugle i lavvandede kystnære områder. Resultatet betyder dels, at jagten påvirker visse arter mere end andre og dels, at det vil være muligt at vurdere graden af forstyrrelse i et område direkte ud fra artssammensætningen, hvilket kan spare ressourcer - eller alternativt føre til bedre vurderinger end hidtil.

Fældende grågæs udnytter fødens kvælstof bedre

Det blev påvist, at fældende grågæs har en hidtil ukendt fysiologisk mekanisme, der sætter dem i stand til en forøget optagelse af kvælstof fra føden. Vandfugle er ekstremt følsomme overfor forstyrrelser i den periode om sommeren, hvor de fælder svingfjer og derfor ikke kan flyve. På sigt bidrager dette resultat til en bedre forståelse af fuglenes krav til deres habitat i denne periode, og dermed til at bedre mulighederne for at vurdere, hvilket niveau af forstyrrelser fuglene kan tolerere.

Gæs’ ynglesucces afhænger af forårstrækket

Det blev påvist, at valg af trækstrategi om foråret påvirker ynglesuccessen hos kortnæbbet gås. Specielt havde de gæs, der raster på meget forstyrrede lokaliteter, en dårligere kropskondition ved borttrækket mod ynglepladserne på Svalbard, og en lavere ynglesuccess i den følgende sommer. Resultatet har stor betydning for vurderingen af, hvad forstyrrelser betyder for gåsebestande.

Gæs flyver non-stop fra Danmark til Grønland

Satellit-sporing af trækkende lysbugede knortegæs førte til påvisning af et non-stop træk over 3.000 km, direkte fra Danmark til Svalbard og Nordøstgrønland. Med så lange trækveje skal gæssene have fred på forårsrastepladsen i Danmark for at have kræfter til at yngle i Grønland. DMU vil nu bruge teknikken med satellit sendere på andre gæs, for hvilke international forvaltning er vigtig.

Havvindmøller og fugle

DMU har undersøgt om havvindmøllers indflydelse på fugle. DMU konkluderer på baggrund af 3 års undersøgelser, at ederfugle og sortænder (de talrigeste arter) tilsyneladende ikke skræmmes væk fra området ved Tunø Knob, fordi der opstillet vindmøller. Antallet af fugle var i langt højere grad afhængigt af fødeforekomster end af vindmøllernes tilstedeværelse.

Nyt overvågningsprogram for havområderne

Det reviderede marine overvågningsprogram (NOVA 1998-2003) er startet i januar 1998. Udvikling og etablering af det nye program har været en omfattende og ressourcekrævende proces. De betydeligste nye elementer er 3D-modellering af havområderne, anvendelse af automatiske målebøjer til indsamling af data samt en betydeligt øget overvågning af miljøfremmede stoffer.

I tilknytning til udvikling af det nye marine overvågningsprogram er det lykkedes for DMU at igangsætte en række marine forskningsprojekter, der understøtter miljøforvaltningens ønsker og behov for et bedre videngrundlag for overvågningen. Således er DECO projektet indenfor Jordobservation, EU-projektet MIDAS om plantepigmenter som diagnoseredskab, SNF-projektet indenfor Global Change, EU-projektet Keycop om stofomsætning i marine fronter, SNF-projektet om funktionel diversitet alle eksempler på projekter, der har klare anvendelsesorienterede aspekter i en faglig styrkelse af overvågningen af de marine områder.

Gæsteprofessor og PhD studerende

DMU har i 1997 opnået en række større forskningsbevillinger på det marine område, som blandt andet har muliggjort ansættelse af en gæsteprofessor i matematisk modellering (betalt af SNF (Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd)) samt, at der fra 1998 er 8 Ph.D. studerende. Forskningsbevillingerne er en god blanding af internationale (EU, Nordiske) og nationale programmer (SNF, SMP, specifikke forskningsrådspakker).

3.2.8 Terrestrisk Miljø og Natur

Hovedformålet vedrører analyser af den naturlige og menneskeskabte påvirkning af terrestriske naturtypers funktion og levevilkårene for den flora og fauna, der hører hjemme på arealerne. De menneskeskabte påvirkninger omfatter jordbrugets produktion og arealanvendelse, rekreative aktiviteter, trafik og luftforurening.

Projektområder

Naturovervågning af terrestriske arter og naturtyper
Biotopkvalitet
Landskabsstruktur
Effekter af trafik og friluftsaktiviteter
Deposition og effekter af luftforurening i terrestriske økosystemer.

Generelle målsætninger

DMU har opbygget en betydelig viden om enkeltarters biologi og de effekter, som ændrede jordbrugsdriftsformer og andre menneskelige aktiviteter har på dyr og planter. Denne viden vil fremover blive indbygget i mere overordnede analysemodeller på landskabsniveau, hvori samspillet mellem forskellige naturtyper og landskabsstrukturen indgår.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Scenarieberegninger af indgreb mod luftforurening

EUs kommende forsuringsstrategi vil pålægge medlemslandene bindende emissionslofter af SO2, NOx og NH3.

DMU har i 1997analyseret beregningsgrundlaget, og har med succes anvendt den integrerede model RAINS til scenarieberegning af EU's forsuringsstrategi for henholdsvis Miljøstyrelsen og Elkraft.

at foretage følsomhedsanalyser af de beregninger af emissionslofter, der indgår i TERI: Et par linier mere om problemstillingen, så den kan forstås af bestyrelsen m.fl. forberedelse af forsuringsstrategien. Det viste sig bl.a. at det anvendte energiscenario for Danmark (ENERGI 21) har stor indflydelse på emissionslofterne. Et scenario med lavt energiforbrug i sammenligning med EU’'s Conventional Wisdom scenario, der anvendes af andre lande, giver lave emissionslofter for Danmark, men også lavere omkostninger. Arbejdet har været udført for Elkraft og Miljøstyrelsen, og der bliver i 1998 indmeldt et opdateret datagrundlag til EU.

Nye midler til forskning i naturkvalitet

DMU har i forbindelse med en projektkontrakt med Miljø- og Energiministeriet om "Indikatorer for naturkvalitet" udviklet terrestriske vegetationsmodeller. På basis af disse modeller er det lykkedes at få forskningsmidler (SMP2) til yderligere forskning i sammenhængen mellem naturgrundlaget, de menneskelige påvirkninger og naturkvaliteten.

Model af faunaens udnyttelse af landskabet

DMU har opbygget solid viden om effekten af pesticid-sprøjtning på sanglærkers ynglesucces. Denne forskning har sammen med DMUs øvrige populationsøkologiske forskning i fugle- og pattedyrarter skabt grundlag for udvikling af en individ-baseret faunamodel, der på landskabsniveau kan beskrive faunaens udnyttelse af landskabet. Dyrenes udnyttelse af landskabet har betydning for forvaltningen af de danske landskaber.

Trafik og trafikanlægs indflydelse på faunaen

DMU’s undersøgelser af trafikkens indflydelse på faunaen har styrket afdelingens position for yderligere populationsøkologisk og -genetisk forskning.danner nu baggrund for hensynet til faunaen i udformningen af nye vej- og baneregler.

Statusrapport om landskabsøkologi

DMU har i 1997 afsluttet et omfattende litteraturstudium af habitatfragmentation og barrierers indflydelse på levevilkår og spredning af vilde dyr og planter. Resultaterne, der er rapporteret, danner baggrund for DMUs landskabsøkologiske forskning (SMP, Skov- og Naturstyrelsen) i de kommende år.

Økologisk jordbrug

Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet har peget på økologisk jordbrug som middel til afhjælpning af landbrugets påvirkning af miljøet. DMU har i 1997, i regi af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), indledt forskning i de miljømæssige aspekter af økologisk jordbrug, som fra 1998 vil være et særligt projektområde.

3.2.9 Tværgående faglig indsats

Under dette hovedformål udføres generelle og tværgående faglige opgaver vedrørende data, det Europæiske Miljøagentur, kvalitetsstyring, GIS og arealinformation.

Projektområder

Arealinformationssystem (AIS)
Nationalt Knudepunkt for det Europæiske Miljøagentur
Datastrategi.

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

 

 

Landvindinger 1997

Landsdækkende satellitbilledarkiv

I forbindelse med en projektkontrakt med Miljø- og Energiministeriet vedrørende udvikling af et arealinformationssystem har DMU i 1997 færdiggjort et landsdækkende satellitbilledarkiv, som muliggør anvendelse af satellitbilleder i Miljø- og Energiministeriets institutioner.

 

3.2.10 Hjælpefunktioner

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

Hjælpefunktioner omfatter en EDB-sektion, en teknisk sektion, udgifter til biblioteker, grafiske værksteder og de enkelte faglige afdelingers udgifter til administration m.m. Endelig indgår fællesudgifter til drift af de 4 tjenestesteder, som i 1997 udgjorde 16,7 mio.kr., hvilket svarer til 28 % af de samlede udgifter til hjælpefunktioner. Udgifterne til hjælpefunktioner er faldet med 600.000 kr. eller 1% fra 1996 til 1997.

3.2.11 Generel ledelse og administration

Noter: 1) Se noter under tabel 3.1.1, side 10

Generel ledelse og administration omfatter et økonomi- og personalesekretariat, en Forsknings- og udviklingssektion samt direktionen. Det fremgår af ressourceandelen for Generel ledelse og administration, at denne er rimelig lav i hele perioden. I budgettet for 1998 er der er afsat ca. 1 mio. kr. til et projekt, der skal være med til at styrke forskeruddannelsen (se side 5). I regnskabet for 1998 vil midlerne være fordelt til de forskellige hovedformål.

Hvis man ser på, hvor mange årsværk, der anvendes til Generel ledelse og administration i forhold til udviklingen i DMU’s samlede årsværksforbrug i årene 1993-96 har andelen været faldende fra 11% til 8%. Fra 1996 til 1997 er andelen steget med 0,2%.

3.3. Institutionsmål

3.3.1. DMU’s institutionsmål for 1998.

I DMU’s resultatkontrakt for perioden 1997 - 1999 er der fastsat overordnede sektorpolitiske mål, overordnede forskningspolitiske mål, økonomiske mål samt en række resultatindikatorer for DMU. Herudover er der for hver af DMU’s 8 faglige indsatsområder fastsat såvel generelle som særlige faglige målsætninger. Endvidere er der opstillet mål for organisationsudvikling samt personalepolitik og personaleudvikling.

I de årlige virksomhedsregnskaber gives der en resultatopgørelse og status for målopfyldelsen.

Nedenfor er angivet 5 institutionsmål for 1998. Målene er tværgående og skal understøtte gennemførelsen af målene i resultatkontrakten.

  • Videreudvikling af TOR til et egentlig projektlederværktøj, gennem opbygning af et fremdrifts- og pre-projektmodul, som giver den enkelte projektleder mulighed for nøje at følge udviklingen i egne projekter.
  • Udvikling af chefgruppens personaleledelse bl.a. gennem ledertræning, opfølgning, evaluering af personaleledelsen, bl.a. ved en interviewundersøgelse blandt DMU’s medarbejdere samt indførelse af resultatløn på en motiverende måde.
  • Videreudvikling af det tværgående samarbejde mellem afdelingerne i DMU, herunder igangsættelse af nye tværgående videnskabelige projekter/aktiviteter.
  • Videreudvikling af det eksterne samarbejde om forskning og videnopbygning på miljøområdet såvel nationalt som internationalt, herunder etablering af nye væsentlige netværk, konsortier og samarbejdsprojekter/- aftaler.
  • Intensivere samarbejdet med universiteterne med henblik på DMU’s deltagelse i forskeruddannelsen herunder oprettelse af en forskerskole.

For så vidt angår de 3 sidste mål, vil DMU i Virksomhedsregnskab for 1998 redegøre nærmere for de detaljerede målsætninger og deres opfyldelse. Med hensyn til de kvantitative mål for DMU’s produk-tion i 1998 henvises til side 12.