DMU’s overordnede ledelse forestås af bestyrelsen, og den daglige ledelse af direktionen, d.v.s. direktøren og 2 vicedirektører (hvoraf den ene samtidigt fungerer som forskningschef). DMU har 10 forskningsafdelinger, der hver ledes af en forskningschef. Som stabsfunktioner er der et personale- og økonomisekretariat og en forsknings- og udviklingssektion (direktionssekretariat). Som hjælpefunktioner har DMU en EDB-sektion, teknisk sektion, biblioteker og grafiske værksteder. DMU er placeret i Roskilde, København, Silkeborg og Kalø.

Som det fremgår af figur 6.4.1 Årsværkforbrug 1990 - 1997 er DMU’s samlede personaleforbrug steget relativt meget. DMU’s organisationsstruktur har i samme periode ikke undergået ændringer - bortset fra opdeling af 2 faglige afdelinger i 4 afdelinger og oprettelse af Afdeling for Arktisk Miljø i forbindelse med Miljø- og Energiministeriets fusionering. Mellem afdelingerne er der stor forskel i såvel størrelse som arbejdsform. Ifølge DMU’s Resultatkontrakt for 1997 - 1999, skal strukturen undersøges i 1998 for at sikre, at DMU’s fremtidige organisation er den mest optimale.

Pr. 1. april 1997 trådte en ny Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner i kraft. DMU’s personalepolitik m.v. er i 1997 blevet revideret i overensstemmelse med den ny stillingsstruktur, og DMU har fastlagt en dimensioneringsplan.

Siden efteråret 1997 har DMU arbejdet med implementeringen af det ny lønsystem for akademiske medarbejdere, bl.a. i form af en lønpolitik, koblingen til DMU’s personaleudviklingssamtale instrument m.m. Dette arbejde vil fortsætte i 1998.

DMU’s forskningschefer skal ikke blot varetage den administrative ledelse af afdelingerne, men også den faglige. Det indebærer, at cheferne skal have en videnskabelig baggrund og skal kunne dokumentere forskningserfaring på internationalt niveau inden for centrale dele af afdelingens arbejdsområder. Det forventes også, at chefen har et bredt nationalt og internationalt kontaktnet.

Derudover stilles der store krav til DMU’s chefer som personaleledere, ikke mindst fordi der er mange medarbejdere pr. chef, og medarbejderskaren langt fra er homogen. På den baggrund af ovennævnte er der i 1997 fastlagt et ledelsesudviklingsprojekt med henblik på at skærpe de personaleledelsesmæssige kvalifikationer. Projektet er etableret som et systematisk men fleksibelt forløb, hvor aktuelle og konkrete ønsker fra chefgruppen indarbejdes.

DMU’s kunder stiller store - men rimelige - krav til DMU om at præstere rettidige og relevante resultater indenfor rådgivning, overvågning og forskning. For at forbedre DMU’s evne til at leve op til kravene og for at støtte projektledernes arbejde, har DMU udviklet et projektledelseskursus, der er afpasset efter DMUs opgavetyper og større kundegrupper, samt ikke mindst projektledernes behov for værktøjer. Det er målet, at samtlige seniorforskere og seniorrådgivere skal have gennemført et projektledelseskursus inden udgangen af 1999. Der har i 1997 været afholdt 3 kurser á 20 deltagere. I 1998 planlægges 2 projektledelseskurser afholdt.

DMU’s chefsekretærer har i 1997 deltaget i et seminar vedr. chefsekretærernes rolle i DMU og samarbejdet mellem chefsekretærerne. På seminaret blev der bl.a. fastsat kvalitetsmål for chefse-kretærernes arbejde. Cheferne har været inddraget i processen.

Uddannelsesmidlerne ressourcesættes i afdelingernes arbejdsprogrammer i en størrelsesorden, der mindst svarer til 1,5 % af lønudgifterne i afdelingen. Ressourceforbruget 1993-1997 for hele DMU er opgjort i figur 5.3.1. Udgiften pr. årsværk er steget fra 4.510 kr. i 1996 til 5.345 kr. i 1997.

DMU’s samlede personaleforbrug i årsværk steg relativt meget i starten af 1990’erne, hvilket bl.a. skyldes en forøget opgaveportefølje. Samtidigt udgjorde lønudgifterne en stadig større andel af de samlede udgifter. I de senere år har lønudgifterne udgjort ca. 62% af de samlede udgifter.

Årsværksforbruget steg fra 1990 til 1996 gennemsnitligt med ca. 10% om året, hvor stigningen fra 1996 til 1997 kun udgjorde 1%. Den stagnerende udvikling i antallet af årsværk afspejler en stabilisering af udviklingen i opgavemængden.

Udviklingen i de gennemsnitlige sygedage i DMU har været faldende fra 1993 til 1995. Fra 1995 til 1997 er de gennemsnitlige sygedage stort set uændret, når der ses bort fra langtidssygdom (over 15 dage). Der var i 1997 0,7 barns første sygedag pr. årsværk. Det er det samme som i 1995 og 1996.

Note: Opgørelser over barns 1. sygedag og langtidssyge for 1993-94 findes ikke.

Personalebevægelser

Noter: Opgørelsen er ekskl. vikarer, studenter, observatører, opnormeringer, elever samt medarbejdere, der er rokeret til anden stilling. 2) P.g.a. skift til ny opgørelsesmetode er afgang-/tilgangstallene for 1994 ikke medtaget. 3) Under tilgang er der mange genbesættelser og en del meget kortvarige midlertige stillinger. Tabellen er således ikke et udtryk for den samlede tilgang af medarbejdere, men et udtryk for antallet af den type af ekspeditioner i personalekontoret.

 

Overarbejde/merarbejde

DMU har i en årrække foretaget en central styring med henblik på en reducering af udgifterne til over- og merarbejde. Fra 1993 til 1996 faldt udgifterne - på nær 1994 - fra godt 700.000 kr. til 660.000 kr.. Der var i samme periode en stigning i antallet af medarbejdere i DMU, og udgiften pr. årsværk har været faldende fra ca. 2.000 kr. til ca. 1.500 kr.

Udgiften i 1997 blev kun på ca. 111.000 kr., svarende til 251 kr. pr. årsværk. Dette skyldes især den særlige statsafgift, der er indført for at begrænse udgifterne til over- og merarbejde. Begrænsning af udgifterne til over- og merarbejdsbetaling har ført til ansættelse af enkelte nye medarbejdere.

DMU vil i 1998 fortsætte den linie, der er lagt for over- og merarbejdsbetaling i 1997.

Udviklingen i udbetalingen af over-/merarbejde er tydelig afspejlet i udviklingen af oparbejdet/afspadseret flextid, samt en øget tendens til afspadsering af over- og merarbejde i stedet for betaling.

 

Personalesammensætning

DMU’s personalesammensætning var pr. 31.12.1997

Note: Opgørelsen er ekskl. medarbejdere, der er på orlov

Chefer omfatter en direktør, 2 vicedirektører (hvoraf den ene samtidigt fungerer som forskningschef), 9 forskningschefer og en sekretariatschef. AC-teknikere består af teknisk uddannede akademikere, eksempelvis cand.scient.’er, agronomer, ingeniører og farmaceuter. Administrative medarbejdere består hovedsageligt af samfundsvidenskabeligt uddannede akademikere. Øvrige omfatter bl.a. skovteknikere, håndværkere, observatører, tekniske assistenter og edb-assistenter . I alt 553  medarbejdere inkl. Ph.d.-studerende og studerende (timelønnede) var ansat pr. 31-12-97. Hertil kommer specialestuderende.

Lønrammer

DMU havde i 1997 flg. antal medarbejdere i lønrammerne 36-39:

Køn og alder

DMU vedtog ved udgangen af 1995 en Handlingsplan for Ligestilling 1995 - 1998. Der er fastsat konkrete måltal for kønsfordelingen i de enkelte faggrupper og stillingstitler i perioden. I 1998 vil handlingsplanen og udviklingen i måltallene blive analyseret med henblik på det fremtidige ligestillingsarbejde i DMU.

 

Fleksjobs

DMU har ikke i 1997 opsat nogle mål for antallet af fleksjobs. Det vil blive taget op til vurdering i 1998.