Hovedvægten i DMU’s opgørelser til brug for det grønne regnskab er fortsat lagt på energi- og vandforbruget. Nye emner i regnskabet er affald og kemikalieindkøb. De øvrige områder, som er beskrevet, indgår i DMU’s interne miljøhandlingsplan, som er under revision. Miljøhandlingsplanen er et led i projekt miljøstyring og grøn indskøbspolitik, der gælder for hele Miljø- og Energiministeriet. Planen tager sit udgangspunkt i Miljø- og Energiministeriets miljøpolitik samt i retningslinierne i en fælles handlingsplan 1997-2000, der trådte i kraft 1. juli 1997.

DMU’s handlingsplan revideres på baggrund af hidtidige erfaringer med miljøstyring og med vægten lagt på DMU som forskningsinstitution med omfattende laboratorievirksomhed. Et indsatsområde specielt vedrørende laboratoriedrift er oprettet. Endvidere er indkøb kommet til, idet der ønskes en forstærket indsats på dette felt. På transportområdet vil der i 1998 blive iværksat en kortlægning af DMU’s tjenesterejser samt transport til og fra arbejdsstedet (pendling).

DMU’s bygninger er i 1997 blevet energimærket jfr. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i statens bygninger.

DMU har i 1997 modtaget 300.000 kr. i tilskud til energibesparende foranstaltninger, og har i alt anvendt 600.000 kr.. Beløbet er anvendt til ombygning af kølesystemet i Roskilde samt til automatisk styring af ventilationsanlægget i Silkeborg.

Udviklingen i DMU’s forbrug af energi, vand og papir fremgår af de nedenstående grafer. Forbruget overvåges kritisk med henblik på nye spareinitiativer.

DMU’s samlede fjernvarmeforbrug er faldet med 5% fra 1996 til 1997. I Roskilde har besparelsen været 10 % til trods for,at graddagene har været næsten lige så høje som i 1996.

Olieforbruget (kun på et tjenestested: Kalø) er fra 1996 til 1997 steget med 9%, som hovedsageligt skyldes arealudvidelse samt udtørring af en nyrenoveret bygning. Energibesparende foranstaltninger er iværksat og en besparelse forventes i 1998. Det samlede elforbrug (figur 6.3) er steget med 1% fra 1996 til 1997. Et nyanskaffet analyseapparat (en ionaccelarator til PIXE-analyser) står alene for et øget forbrug på 100 MWh. Hvis der ses bort fra dette ene apparat, er der reelt tale om et fald i elforbruget.

CO₂-emissionen er faldet fra 1996 til 1997 fra 732 tons til 489 tons for varme (33%) og fra 2.338 tons til 2.254 tons for el (4%). DMU og Risø driver i fællesskab et kraftvarmeanlæg, således at tjenestestedet i Roskilde udelukkende opvarmes med naturgas samt varmepumper. I Silkeborg er CO₂-emissionen kraftigt reduceret ved en kommunal omlægning af varmeforsyningen til kraftvarme.

Vandforbruget i DMU er som helhed uændret. Roskilde har sparet 31% som skyldes omlægning af varmtvandssystemet. På Kalø er 1997 det første hele år, hvor der er måler på vandforsyningen. Silkeborgs forbrug er steget med 24 %, hvilket primært skyldes vanding af et forsøgsareal.

Papirforbruget er fra 1996 til 1997 steget med 13%. Der vil i fremtiden blive sat fokus på papirforbruget ved at skabe større opmærksomhed omkring mulighederne for bedre papirudnyttelse ved printning og kopiering.

Der anvendes 100% genbrugs- eller miljøpapir, som ikke er klorbleget. E-mail-systemet/elektronisk opslagstavle anvendes mest muligt til interne meddelelser (mødereferater, vejledninger, blanketter/skemaer mv.) samt til redigeringsopgaver. Papirforbruget til publikationer, der fremstilles eksternt, indgår ikke i opgørelsen. Der anvendes almindeligvis dobbeltsidet tryk. EMAS-registrerede eller ISO 14001 certificerede trykkerier anvendes til DMU’s tryksager.

Energi-, vand- og papirforbrug pr. årsværk

Ses der på energi- og vandforbrug pr. årsværk er der i de seneste 3 år tale om en faldende/stag-nerende tendens. Papirforbruget er steget fra 1996 til 1997 (se foroven).

Elforbruget pr. m² er stort set uændret fra 1993 til 1997, mens fjernvarmeforbruget pr. m² i perioden har svinget - senest med et fald fra 1996 til 1997 på 9%.

Affaldssorteringen sker efter grupperingerne i tabel 6.1, og vil fra 1998 blive udvidet med sortering af genbrugsflasker og aluminiums-folie, hvor det er muligt. Der arbejdes til stadighed på at få leverandørerne til at tage deres tomme emballage med retur. Kemi-kalieaffaldet forsøges bragt ned bl.a. ved at investere i nyt udstyr.

Noter 1) Kategorierne A-Z er udarbejdet af Kommunekemi. 2) Mikrobiologisk affald. 3) Affaldsmængderne under 2 og 3 er ikke rene produkter, men opblandet med ex. vand, jord.

Der er stillet miljøkrav til rengøringsfirmaerne på DMU’s tjenestesteder. Datablade på rengøringsmidler er indhentet. Der anvendes få og skånsomme rengøringsmidler. Miljøklude anvendes til den daglige rengøring og genbrugsmaterialer til hygiejne anvendes i videst muligt omfang.

Indkøb omfatter Edb-, kontor-, laboratorieudstyr og forbrugsartikler. Miljøkrav stilles ved indkøb og indkøberne er ansvarlige for, at en miljøvurdering af produktet foretages og indgår som et væsentligt parameter i beslutningen om indkøb. Produkter med officielt anerkendte miljømærker vælges så vidt muligt, f.eks. Svanen, Blomsten, Ø-mærket, Energy Star (ifm. energi), ligesom EMAS-registrerede/ISO 14001-certificerede virksomheder benyttes. Statens og Kommunernes Indkøbs Servcice (SKIS) rammeaftaler anvendes i vid udstrækning. Der er stillet miljøkrav i forbindelse med indgåelse af disse rammeaftaler.

DMU har en omfattende rejseaktivitet (ind- og udland) og har 32 tjenestebiler, som hovedsageligt anvendes i forbindelse med feltarbejde og overvågningsaktiviteter. Miljøbelastningen fra transportaktiviteterne skal minimeres.

Målsætningen er at nedbringe den samlede miljøbelastning, herunder nedsætte kemikalieforbruget mest muligt under hensyntagen til arbejdsopgaverne og antal medarbejdere samt at substituere farlige stoffer med mindre farlige stoffer.

DMU har et stort antal farlige kemikalier (standarder), som ikke er medtaget i nedenstående opgørelse, da de indkøbes og anvendes i meget små mængder - i størrelsesordenen få gram.

Kriterier for at et stof er registreret, har været: graden af farlighed (de farligste), mængde indkøbt (størst mængde). De registrerede kemikalieindkøb sammenholdt med affaldsmængderne er ikke udtryk for årsforbruget, fordi ikke alle kemikalier bliver indkøbt hvert år. Tallene kan således ikke bruges som endeligt mål for, hvad der anvendes af kemikalier på DMU som helhed. Der vil blive arbejdet videre med opgørelsesmetoden, så man man kommer nærmere en opgørelse af forbruget.

Der er 135 stinkskabe i DMU. Laboratoriernes ventilationsanlæg er udført således, at stinkskabene får tilført luft efter behov. Ventilationsanlæggene baseres på varmegenvinding med en effektiv varmeudnyttelse på 50% . Af den varme, der udvikles i apparatrum, udnyttes op til 35% til opvarming af den kolde indblæsningsluft på hovedventilationsanlæggene.

Arbejdsmiljøet er inddraget som en naturlig del af miljøstyringsarbejdet. Der fokuseres til stadighed på at forbedre forhold vedrørende sikkerhed og belastning i forbindelse med arbejdsprocesserne.

En oversigt over uheld uden personskade, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er udarbejdet.

DMU søger løbende at udfase brugen af sundhedsskadelige stoffer og opløsningsmidler og substituere med alternativer i det omfang dette er foreneligt med arbejdet. Hvor dette ikke er muligt sikres personalet i videst muligt omfang gennem relevante beskyttelsesforanstaltninger.

I samarbejde med sikkerhedsorganisationen har DMU i 1997 igangsat arbejdet med arbejdspladsvurderinger (APV), hvor der i første omgang er fokuseret på EDB-arbejdspladser. Det er målet med APV-arbejdet, at der er udarbejdet APV’er for samtlige arbejdspladser i DMU i løbet af 1998 i overensstemmelse med gældende regler.

Den enkelte medarbejder er drivkraften i miljøstyringens gennemførelse. Informations- og uddannelsesindsatsen har høj prioritet. DMU-medarbejdere har deltaget i Miljø- og Energiministeriets kurser i foråret og efteråret 1997: "Miljøstyring og grønne regnskaber" og "Miljøstyring og grøn indkøbspolitik, motivation og information". Der er udpeget nøglepersoner inden for de enkelte indsatsområder. Disse har med ledelsens opbakning til opgave at sørge for, at konkrete tiltag i henhold til DMU’s handlingsplan for miljøstyring og grøn indkøbspolitik gennemføres.