Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en selvstændig forskningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. DMU skal blandt andet bidrage til, at Regeringens og Folketingets sektorpolitiske mål på miljø- og naturområdet realiseres. DMU udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. Formålet med DMU’s virksomhed er at opbygge og udbrede viden om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier.

I DMU’s virksomhedsregnskab er der lagt vægt på den konkrete afrapportering for 1997. I DMU’s "Beretning og aktiviteter 1997-98" er der endvidere lagt vægt på den forventede udvikling i de kommende år.

DMU har indgået en 3-årig resultatkontrakt med miljø- og energiministeren dækkende perioden 1. januar 1997 - 31. december 1999 med fokus på de resultater DMU vil opnå. Resultatkontrakten er udarbejdet af DMU i tæt samarbejde med de øvrige enheder i Miljø- og Energiministeriet.

Resultatkontrakten dækker hele DMU’s virksomhed, d.v.s. såvel den basisfinansierede virksomhed som den virksomhed, der forventes gennemført for eksterne midler. Resultatkontrakten dækker også de projektkontrakter, DMU i 1996 indgik med Miljø- og Energiministeriet på 5 højt prioriterede faglige områder, jfr. den særlige omtale side 42 - 44.

Der er i resultatkontrakten opstillet både generelle og særlige målsætninger. På områder hvor DMU vil gøre en særlig indsats i kontraktperioden, er der opstillet særlige resultatmål for indsatsen. Ud over den særlige indsats skal DMU løse en række løbende opgaver, for hvilke der er opstillet generelle målsætninger. Endelig er der i kontrakten opstillet kvantitative resultatindikatorer, der skal nås i kontraktperioden.

DMU’s resultatkontrakt er opdelt i 9 faglige hovedområder (Samfund og miljø, Arktisk miljø og natur, Miljøfremmede organismer, Miljøfremmede stoffer, Luftforurening, Ferskvand, Marin miljø og natur, Terrestrisk miljø og natur og Tværgående faglig indsats) indeholdende konkrete faglige målsætninger.

De faglige målsætninger på DMU’s hovedområder udgør grundlaget for de ressourcemæssige udmeldinger til afdelingerne, og disse målsætninger skal søges opfyldt af afdelingerne inden for de tildelte basismidler og forventede eksterne midler. Såfremt den eksterne finansiering afviger fra det forventede, f.eks. ved ændringer i udbuddet af midler til videnopbygning, vil det påvirke den i resultatkontrakten forudsatte prioritering af ressourcerne mellem de faglige hovedområder.

På forsøgsbasis har DMU for første gang i 1997 vurderet målopfyldelsen på hvert mål (se bilag 1). Der er set på om målene er nået, udskudt eller opgivet. Der er i 1997 en samlet målopfyldelse på 71%, 25% er udskudt og 4% er opgivet. Det kræver yderligere års erfaring at vurdere, hvor typisk eller realistisk billedet er.

På centrale felter kan DMU i dag levere prognoser for den fremtidige udvikling i miljøet - prognoser der kan danne grundlag for løsningsforslag og politiske beslutninger.

Især på et af disse felter har der været stor interesse for DMU’s prognoser, nemlig om mulighederne for at begrænse udledningen af fosfor og kvælstof til vandmiljøet. Senest blev DMU anmodet om at lede de faglige beregninger af forskellige virkemidlers effekt som baggrund for Folketingets forhandlinger om at begrænse landbrugets udledning af kvælstof, den såkaldte Vandmiljøplan II.

Regeringen har vedtaget en strategisk miljøplanlægning som et bærende koncept i den miljøpolitiske indsats. Hovedhjørnestenene i den strategiske miljøplanlægning er miljøpolitiske redegørelser og miljøtilstandsrapporter. DMU har primo 1998 offentliggjort et omfattende og samlet billede af den aktuelle tilstand i miljø og natur i form af den anden danske miljøtilstandsrapport (Natur og Miljø 1997). Rapporten sammenholder viden om udviklingen i miljøet med udviklingen i samfundet.

DMU understøtter fagligt det internationale samarbejde i Det europæiske Miljøagentur og er bl.a. partner i de europæiske temacentre for ferskvand, naturbeskyttelse og arealanvendelse ("land cover"). Gennem arbejdet i temacentrene har DMU bidraget til en europæisk miljøtilstandsrapport ("Dobris+3"), der vil blive offentliggjort til det europæiske miljøministermøde i Århus, juni 1998. DMU har endvidere i 1997 ydet faglig rådgivning og udarbejdet faglige rapporter om det fremtidige miljøsamarbejde under agenturet vedrørende brug af miljøindikatorer og vurdering af eutrofiering (algeopblomstring, iltsvind mv.). DMU varetager funktionen som Nationalt Knudepunkt for Miljøagenturet med ansvar for bl.a. danske netværk og formidling af miljødata.

De store, kontinuerte overvågningsprogrammer er alle gennemført og rapporteret for 1997. Det gælder især overvågningen af vandmiljøet og luftovervågningen. DMU har udøvet en central rolle i den faglige implementering (udvikling af analyser, værktøjer og metoder) af Vandmiljøplanens nye overvågningsprogram. På datasiden er der igangsat en øget formidling af f.eks. luftkvalitetsdata på Internettet, herunder daglige ozonværdier.

DMU har haft en national hovedrolle, og en tydelig international rolle i rapporteringen af den første fase af det store, internationale arktiske miljøovervågningsprogram, AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme).

DMU har i 1997 indledt en øget udforskning af det globale miljø. Det sker i et bredt nationalt og internationalt samarbejde med projekter inden for luftforurening, ferskvand, marint miljø og terrestrisk miljø, og som led i Forskningsrådenes "Global Change" initiativ.

DMU har udviklet et analyseværktøj, der kan beregne luftforureningen i byerne for de enkelte gader og huse, og dermed befolkningens aktuelle eksponering til luftforurening. Værktøjet er udviklet med Middelfart som pilotområde.

I 1997 har DMU afsluttet 3 års undersøgelser af havvindmøllers indflydelse på fugle. Rapporten konkluderer, at ederfugle og sortænder (de to talrigste arter) tilsyneladende ikke blev skræmt væk, fordi der blev opstillet vindmøller. Resultatet har særlige perspektiver fordi Danmark, som huser store dele af Europas bestande af vandfugle, har en særlig international forpligtelse til at sikre fuglenes levevilkår. Desuden er der udsigt til opførelse af flere havvindmøller i de kommende år.

DMU er i 1997 blevet tillagt ledelsen af et SMP (Strategisk Miljøforskningsprogram) center for effekter og risici ved anvendelsen af bioteknologi, både på planteområdet og mikrobiologiområdet. Samtidig har DMU indledt et stort internationalt projekt i EU regi om bioremediering med særlig fokus på anvendelse af bakterier på planterødder til nedbrydning af miljøfarlige stoffer og rensning af forurenet jord.

I 1997 blev DMU (Afdeling for Miljøkemi) akkrediteret af DANAK til at udføre pesticidanalyser. Akkrediteringen er et resultat af en flerårig målrettet indsats. DMU har nu et overordnet kvalitetsstyringssystem, der efterfølgende kan danne basis for yderligere akkrediteringer, bl.a. på overvågningsområdet.

Dansk landbrug er inde i en omstillingsproces, hvor der i stigende grad stilles krav om hensyntagen til miljø, husdyrenes velfærd og produkternes kvalitet. I Regeringens aktionsplan for økologisk jordbrug indgår en styrkelse af forskningen, som i høj grad finder sted i regi af det nydannede Forsknings-center for Økologisk Jordbrug (FØJO). DMU deltager i både i bestyrelsen for FØJO, og i en række konkrete forskningsprojekter, bl.a. et projekt om konsekvenserne for naturen og samfundsøkonomien af en omlægning til økologisk jordbrug.

Det er et mål i Regeringens nationale forskningstrategi, at sektorforskningen på sine særlige kompetenceområder deltager i uddannelsen af forskere. DMU besluttede i 1997 at øge sit engagement i forskeruddannelsen. Målet er, at DMU løbende skal have ca. 30 Ph.D.-studerende og en årlig "produktion" på ca. 10 Ph.D.-grader. DMU har indledt drøftelser om samarbejdsaftaler med universiteterne i København, Århus og Roskilde blandt andet om forskerskoler og Ph.D.-uddannelse på miljøområdet. DMU har ligeledes i 1997 medvirket til et nyt initiativ til efteruddannelse af miljøeksperter i forvaltningen.

DMU oplever en stigende efterspørgsel på lettilgængelig viden. I overensstemmelse med Regeringens nationale forskningsstrategi har DMU i resultatkontrakten lagt op til en udbygning af formidlingsaktiviteterne. I 1997 har DMU især lagt kræfter i at styrke Temarapportserien, hvor aktuelle miljøtemaer belyses med den nyeste viden på populært, men fagligt højt niveau. Målgruppen er beslutningstagere, sagsbehandlere og undervisere i privat og offentligt regi. Målet er at udgive 6-8 temarapporter årligt. Rapporterne er blevet godt modtaget både i dagspressen og i undervisningssektoren.

DMU udbygger også brugen af Internettet. DMU’s elektroniske projektkatalog er blevet forberedt til Internettet, og fra 1998 vil de nyeste data fra Miljø- og Energiministeriets miljøtilstandsrapport være tilgængelige på DMU’s hjemmeside. Samme sted er der adgang til at følge udviklingen i luftforureningen og havforureningen.

I 1997 lancerede DMU et nyt kvartalsvis nyhedsbrev. "DMUnyt", der udkommer i et oplag på ca. 7.000, er blevet godt modtaget, både i form af presseomtale og ved tilgang af abonnenter.

DMU har gennem de seneste par år arbejdet på at opbygget et system til styring af institutionens ressourcer og resultater, kaldet TOR (=2R). Det er ikke et færdigkøbt system, men udvikles trinvis i forhold til de konkrete behov i DMU. De grundlæggende moduler til håndtering af tidsregistrering, personale, budgetplanlægning og -opfølgning er nu færdige. Resultatet er et bedre og hurtigere overblik over økonomien, både i planlægning og opfølgning.

Den kompetence om ressourcestyringssystemerer, der er opnået gennem TOR, har DMU i 1997 videreformidlet til andre sektorforskningsinstitutioner. Med udgangspunkt i DMU’s system er der nu etableret et forum hvor en række sektorforskningsinstitutioner samarbejder om den videre udvikling af systemet.

I 1997 udgjorde DMU’s Finanslovsbevilling 125,1 mio. kr. De eksterne indtægter udgjorde 80,0 mio. kr. og øvrige indtægter 0,2 mio. kr. De samlede indtægter blev således i alt 205,3 mio. kr., hvilket er på samme niveau som i 1996.

De samlede udgifter blev på i alt 208,3 mio. kr. Det endelige resultat blev således et underskud på 3,0 mio. kr., der overføres til 1998. Det akkumulerede overskud fra tidligere år er herefter 8,3 mio. kr.

I 1997 havde DMU en medarbejderstab svarende til 442 årsværk. Derudover havde DMU ved udgangen af 1997 32 Ph.D.-studerende

Hovedvægten i forbindelse med miljøstyringsarbejdet lægges fortsat på institutionens forbrug af energi og vand. Opgørelser over mængden af affald og kemikalieindkøb indgår som noget nyt i det grønne regnskab. DMU’s bygninger er i 1997 blevet energimærket, og der investeres løbende i energibesparende foranstaltninger.

Da DMU er en forskningsinstitution med omfattende laboratorievirksomhed, har DMU valgt i de kommende år at fokusere på laboratoriedriften, der alene står for ca. 70% af elforbruget. Også indkøbsområdet vil blive fulgt op med en forstærket indsats. Der stilles miljøkrav til leverandørerne, og der lægges vægt på at vælge produkter med anerkendte miljømærker.