Gå til: Oversigt over DMU's hovedformål Resultatkontrakt - samlet målopfyldelse Kvantitative mål - produkter Produktivitet Kvalitet Resultatanalyse for hovedformål Samfund og miljø Arktisk miljø og natur Miljøfremmede organismer Miljøfremmede stoffer Luftforurening Ferskvand Marin miljø og natur Terrestrisk miljø og natur Tværgående faglig indsats Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration

4. Resultatanalyse

4.1 Oversigt over DMU‘s hovedformål

I tabel 4.1 er vist indtægter og udgifter 1997-99 fordelt på DMU’s hovedformål, og den andel de enkelte hovedformål har i forhold til de samlede driftsindtægter/-udgifter. Som det ses, er der ikke sket større forskydninger mellem de forskellige hovedformål fra 1997 til 1998. Ligeledes forventes der ikke at ske større ændringer i 1999. Det kan nævnes, at indtægtsandelen for området Marin natur og miljø forventes at falde fra 27 % til 22 %. Udgifterne til hjælpefunktioner og administration forventes at falde med samlet 4,6 mio. kr.

4.1.1 Resultatkontrakt - samlet målopfyldelse
DMU’s resultatkontrakt 1997-1999 med Miljø- og Energiministeriet er for 1998 konkretiseret i arbejdsprogrammet for 1998. De faglige, økonomiske og produktionsmæssige målsætninger udgør således en udmøntning af de mere generelle mål i resultatkontrakten. På enkelte områder har den faglige udvikling og udviklingen i DMU’s omgivelser gjort det nødvendigt, at justere arbejdsprogrammet i forhold til resultatkontrakten. Det drejer sig om:

• Overvågning
  Aftaleudvalget mellem staten og amterne har besluttet at justere Vandmiljøplanens Overvågningsprogram og videreføre det som NOVA 1998-2003. DMU’s Arbejdsprogram 1998 er tilpasset de faglige omprioriteringer. Endvidere havde DMU i resultatkontrakten forudsat, at Miljø- og Energiministeriet ville iværksætte en integreret natur- og miljøovervågning. Drøftelserne herom er endnu ikke afsluttet. I stedet viderefører DMU vandmiljøovervågningen og den terrestriske naturovervågning som separate programmer.

• Økologisk jordbrug
  Som et resultat af dialogen mellem Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet om økologisk jordbrug er der oprettet et forskningscenter for økologisk jordbrug (FØJO), hvori DMU deltager.

• Luftforureningsområdet
  Her lægges øget vægt på trafikken og sundhedseffekter samt formidling og forudsigelse af luftkvalitetsniveauer.

• Global Change
  DMU’s resultatkontrakt omfatter forskning i globale miljøproblemstillinger. Med støtte fra forskningsrådene er denne indsats forstærket betydeligt fra 1998.

• Miljøeffekter af ferskvandsdambrug
  På baggrund af spørgsmålet om forurening fra ferskvandsdambrug har DMU engageret sig i forskning og udvikling med henblik dels på renere teknologi i dambrug og dels overvågning af forurening fra dambrug.

• Havforskning
  Støttet af nationale og internationale forskningsprogrammer har DMU øget sin havforskning i forhold til resultatkontrakten.

Resultatkontraktens parter har vurderet, at justeringerne kan rummes inden for resultatkontraktens rammer.

DMU har i en årrække anvendt indikatorer og faglige målsætninger som et redskab i den interne planlægning og opfølgning. I de årlige arbejdsprogrammer opstilles forventede mål for omfanget af DMU’s resultater og aktiviteter.

I bilag B.1 findes en oversigt over samtlige målsætninger for 1998. Der er i alt 217 faglige og 10 administrative mål, der hver især hører under et projektområde, som igen hører under et hovedformål. For hvert mål er der en status for opfyldelse ved årets afslutning, og målopfyldelsen er for hver enkelt mål vurderet: om de er nået, udskudt eller opgivet. Det samlede resultat af denne vurdering er vist i figur 4.1.1. 67 % af målene er nået i 1998, mens 30 % er udskudt og 3 % er opgivet.

Omkring 1/3 af de opstillede faglige mål blev ikke nået i 1998. Der er altså ved årets afslutning en betydelig afvigelse fra de faglige planer i arbejdsprogrammet. Afvigelsen var i 1997 af samme størrelse og vurderes at være både hensigtsmæssig og karakteristisk for en forskningsinstitution som DMU. En høj grad af målopfyldelse (op mod 100 %) vil afspejle en for rigid efterlevelse af planer uden den fleksibilitet, der forventes af DMU.

Opgørelsen er et forsøg med en integreret indikator for, hvordan projektplanerne følges, og i hvilken udstrækning DMU kan vurdere behov, ønsker og udsagn i omverdenen (programmer, kunder) og formulere faglige målsætninger.

Graden af målopfyldelse beror dels på den konkrete projektindsats i DMU, men også på en række forhold, DMU har mindre indflydelse på, herunder:

• Faglige komplikationer (forskningsresultater bliver ikke som forventet).

• Ændrede eksterne krav og forventninger til de planlagte projekter.

• Nye hastende opgaver, som DMU har en forpligtelse til at løse.

• Svigtende opfyldelse af tilsagn fra rekvirenter om finansiering, og fra samarbejdspartnere om samarbejde.

• Graden af succes med ansøgninger til forskningsråd og -programmer, og succes med forhåndsvurdering af udbud af programmidler.

• Kompetence (f.eks. nøglemedarbejdere), der forlader DMU, eller bliver ansat.

Endelig er der fortsat behov for at udvikle en mere homogen opstilling og formulering af mål.

4.1.2 Kvantitative mål - produkter
Som et mål for DMU’s produktion opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre håndgribelige arbejdsresultater. Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter samt gennem internationale evalueringer.

De produktionsmæssige hovedtal for perioden 1990-98 fremgår af tabel 4.1.2. DMU har haft en ikke ubetydelig vækst i antallet af publikationer i perioden. Til tallene i 1998 er der følgende at bemærke:

• Antallet af afsluttede doktor- og Ph.D.-afhandlinger i 1998 er 12. Én medarbejder har modtaget doktorgraden.

• Antallet af publikationer er forøget med 159 stk. eller 33 % i forhold til 1997. Da det beror på en vis grad af tilfældighed, hvornår en publikation bliver udsendt, må en vurdering af produktiviteten dække flere på hinanden følgende år. I DMU‘s resultatkontrakt 1997-1998 er der fastsat mål for publikationer over en tre-årig periode. I Virksomhedsregnskabet for 1999 vil produktionen 1997-1998 blive evalueret i forhold til resultatkontrakten.

Tabel 4.1.2 Resultatindikatorer for DMU 1990-1998. Endvidere plantal for 1998-1999 Note: Der angives ikke måltal.

4.1.3 Produktivitet
I figur 4.1.2. er det forsøgt at give et indtryk på overordnet plan af udviklingen i DMU’s produktivitet, illustreret ved "styk-prisen" på DMU’s publikationer i perioden 1990-1998. Figuren viser DMU’s årlige samlede udgifter divideret med antallet af publikationer i det pågældende år. I "publikationer" er medtaget både de videnskabeligt, de administrativt og de offentligt rettede publikationer (de 5 øverste indikatorer i tabel 4.1.2). Udgifterne omfatter både udgifter dækket af finanslovsmidler og midler fra eksterne forskningsprogrammer mv. Set i forhold til finanslovsmidler alene, vil faldet i stykpris over tid være væsentligt større.

Figur 4.1.2 Indikation på produktionspris for publikationer og antallet af publikationer. Note: Beløbene er i faste priser.

I figur 4.1.3 og 4.1.4 vises forskellige produktivitetsmål i årene 1990-98.

Efter en årrække (1994-1997) med et nogenlunde stabilt niveau, er der i 1998 tale om relativ betydelige produktivitetsstigninger, når der ses på produkter. Således blev der i 1998 produceret 1 publikation mere pr. forskerårsværk og finanslovsmillion end i 1997. Produktivitetsniveauet for produkter lå i 1998 langt over det forventede. Det er dog nødvendigt at se udviklingen i 1999 og evt. 2000, før man kan vide, om der er tale om et vedvarende produktivitetsløft.

Ses der på produktivitet med hensyn til indtjening er niveauet stort set som forventet. I forhold til 1997 er der tale om mindre produktivitetsstigninger.

4.1.4 Kvalitet
Henover årene har DMU haft en stadig større produktion af publikationer, også set i forhold til antallet af forskerårsværk. Et oplagt spørgsmål i den forbindelse er, om kvaliteten af publikationerne forringes, når der bliver produceret mere pr. forsker/forskerårsværk.

I 1998 undersøgte DMU lødigheden af de tidsskrifter DMU’s forskere publicerer i, ved at se på, hvor hyppigt de enkelte artikler i tidsskriftet bliver citeret (JCR: Journal Citation Reports). Dette er systematiseret af Institute of Scientific Information, der udgiver JCR, hvor man kan finde citationshyppigheden (udtrykt ved den såkaldte impakt faktor, som måles ved antallet af citationer inden for de seneste to år). I undersøgelsen af DMU’s publikationer sås der på alle internationale videnskabelige artikler fra 1989 til 1998 (996 i alt). Analysens hovedkonklusioner er:

• Der er en stigning i antallet af artikler i perioden, som er dækket af JCR.

• Gennemgående vælger DMU’s forskere tidsskrifter som ligger over verdensgennemsnittet med hensyn til citationer.

• Den tidsmæssige udvikling 1989-1998 af DMU’s publikationsprofil viser en svag stigning i de valgte tidsskrifters lødighed - målt som citationer.

Figur 4.1.3 Produktivitet på produkter 1990-1998 (øverst) Note: Publikationerne omfatter de fem første typer indikatorer vist i tabel 4.1.2.

Figur 4.1.4 Produktivitet på indtjening 1990-98 (nederst) Note: Publikationerne omfatter de fem første typer indikatorer vist i tabel 4.1.2.

4.2 Resultatanalyse for hovedformål

DMU har ni faglige hovedformål samt et hovedformål for Generel ledelse og administration og et for tekniske og administrative hjælpefunktioner. I det følgende gennemgås hvert hovedformål med driftsregnskab, produktion og målopfyldelse. For de faglige hovedformål er der endvidere en beskrivelse af området, projektområder, generelle målsætninger og de vigtigste opnåede resultater i 1998 (landvindinger).

4.2.1 Samfund og miljø

Beskrivelse af hovedformål
Forskning vedrørende sammenhængen mellem samfundsudvikling og virkningerne på natur og miljø. Forskningen er primært rettet mod at belyse, hvordan konkrete samfundsmæssige processer - og indgreb heri - virker tilbage på processer i miljøet, herunder forholdet mellem samfundsmæssige omkostninger og miljømæssig virkning.

Projektområder

• Tværgående miljøtilstandsbeskrivelser

• Integreret Miljø Informations System (IMIS)

• Arealanvendelse og miljø

• Trafik og miljø

• Miljøøkonomi

• Emissioner

Generel målsætning
Det er en central målsætning at opbygge en tværfaglig ekspertise på grænseområdet mellem samfunds- og naturvidenskaben inden for miljøøkonomi og integrerede modeller, der beskriver udledning, transport, omsætning og effekt i miljøet. Væsentlige redskaber hertil er integrerede miljødata og GIS.

Landvindinger 1998

• Den anden samlede danske Miljøtilstandsrapport
  DMU udgav i foråret 1998 rapporten Natur og Miljø 1997: "Påvirkninger og tilstand", som på knap 300 sider gennemgår påvirkninger og tilstand af Danmarks miljø og natur. Rapporten er den nationale danske miljøtilstandsrapport, der udarbejdes hver fjerde år og den foreligger også i en engelsksproget udgave.

• National Temadatabase
  Ud fra miljøtilstandsrapporten har DMU opbygget en National Temadatabase med offentlig adgang via DMU’s hjemmeside på Internettet til fakta om alle væsentlige danske miljøtemaer.

• Europæiske miljøtilstandsrapporter
  DMU ydede i 1998 konsulentbistand til det Europæiske Miljøagentur (EEA) vedrørende retningslinjer for miljøtilstandsrapporter. Ud fra research og workshops, der omfatter mere end 30 lande, har DMU udarbejdet dels en checkliste for miljøtilstandsrapportering, og dels en rapport, der beskriver det institutionelle setup og lovgrundlag for miljøtilstandsrapportering i forskellige lande. Rapporterne udgives af EEA i løbet af 1999. DMU opbyggede endvidere et informationssystem på Internettet over miljøtilstandsrapporter fra de forskellige europæiske lande: (http://www.eea.eu.int/locate/seris/index.htm).

• Nyt dansk center for systemanalyse
  DMU har med virkning fra 1. januar 1999 etableret et Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund sammen med Forskningscenter Risø. Centret skal udvikle systemanalyser af miljø- og samfundsmæssigt vigtige problemstillinger, blandt andet med henblik på beslutningsstøtteværktøjer. Centret omfatter ca. 45 videnskabelige medarbejdere og forventes at have en samlet årlig omsætning på ca. 24 mio. kr.

• Bilisme og miljø
  DMU udgav i 1998 temarapporten Bilisme og miljø - en svær balance, der problematiserer bilkørsel som et af tidens store miljøproblemer. Rapporten formidler vigtige resultater af DMU’s transportforskning til offentligheden og fik en stor gennemslagskraft.

• Landbrug og miljø
  DMU har i en rapport beskrevet et samlet modelsystem, der belyser såvel økonomiske som miljømæssige konsekvenser af landbrugs- og miljøpolitiske tiltag. Med modelsystemet er det også muligt at afdække påvirkningen af samfundsøkonomien, landbrugssektoren og det omgivende miljø ved alternative økonomiske udviklingsforløb.

• Faglig forberedelse af en ammoniakhandlingsplan
  DMU har sammen med bl.a. Danmarks JordbrugsForskning foretaget detaljerede beregninger og opgørelser af landbrugets ammoniak udslip til brug for en kommende dansk ammoniakhandlingsplan. Resultaterne indgår desuden som en vigtig del af DMU’s opgørelse af den emission af ammoniak og modellering af atmosfærisk spredning og deposition af kvælstofforbindelser.

En række projekter på området er udskudt til 1999 bl.a. fordi der i 1998 har været en ekstraordinær udskiftning af personale.

Tabel 4.2.1a Driftsregnskab for Samfund og miljø Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.1b Produkter for Samfund og miljø Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.2 Arktisk miljø og natur

Beskrivelse af hovedformål
Miljøforskning i forbindelse med globale miljøproblemer, den internationale arktiske miljøstrategi samt efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland.

Projektområder

• Miljøundersøgelser vedrørende olieaktiviteter i Grønland, herunder undersøgelser af havfugle.	

• Miljøundersøgelser vedrørende minedrift i Grønland.

• Havpattedyrundersøgelser i relation til human aktivitet.

• Undersøgelser og kortlægning af Vigtige Terrestriske Naturområder.

• Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP).

• Næringsstofdynamik og produktion i arktiske kystområder.

Generel målsætning
Det generelle mål er at opbygge en faglig kompetence, der kan anvendes i miljømæssige vurderinger af råstofaktiviteter i Grønland, samt at opbygge viden i forbindelse med globale miljøproblemer, herunder transport, omsætning og effekter af forureningskomponenter i Arktis.

Landvindinger 1998

• Miljøgrundlag for vurdering af olieboringer
  DMU har i 1998 samlet den gennem en årrække oparbejdede viden om de biologiske og miljømæssige forhold i Vestgrønland af betydning for olieefterforskningsboringer, og har formidlet denne viden til relevante myndigheder, olieselskaber og offentligheden. En Temarapport om emnet er udkommet både på dansk og grønlandsk.

• Satellitsporing af hvaler og fugle
  DMU har udviklet ekspertise i satellitsporing af fugle og hvaler. Med denne teknik er det lykkedes at lave nogle af de til dato bedste kortlægninger af trækruter og vandringsmønstre. Resultaterne anvendes i den grønlandske naturforvaltning og råstofforvaltning.

Tabel 4.2.2a Driftsregnskab for Arktisk miljø og natur Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.2b (nederst) Produkter for Arktisk miljø og natur Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.3 Miljøfremmede organismer

Beskrivelse af hovedformål
Forskning vedrørende de økologiske effekter af bioteknologien, specielt ved udledning eller udsætning af (genetisk modificerede) mikroorganismer eller planter. Anvendelse af mikroorganismer i naturen som renere teknologi.

• Projektområder

• Interaktioner imellem mikro- og makroorganismer.

• Bioremediering.

• Mikroorganismers skæbne og effekter i miljøet.

• Risikoanalyse for genetisk modificerede planter (GMP).

Generel målsætning
Det er et overordnet mål at opbygge ekspertise, testsystemer, metoder og koncepter til miljømæssig risikovurdering af anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og planter. Herunder opbygning af viden om organismernes skæbne og effekt på miljøet, muligheden for overførsel af gener, deres patogen- og insektresistens, samt anvendelse af mikroorganismer som alternativer til kemikalier i planteproduktion og jordrensning.

Landvindinger 1998

• Mikroorganismers biodiversitet
  For at kunne vurdere de miljømæssige risici ved brugen af miljøfremmede mikroorganismer, skal man kende mikroorganismernes rolle i økosystemerne. DMU har udviklet og behersker nu en række molekylærbiologiske og enzymkemiske metoder til sådanne undersøgelser af mikrobielle samfund, både på et fænotypisk og genotypisk niveau.

• Risikovurdering af mikroorganismer
  I marts 1998 blev en international konference med mere end 100 deltagere afholdt. Titlen på konferencen var: „Effects of microbial biotechnology on soil ecosystems". Konferencen havde deltagelse af en lang række af de førende forskere indenfor området.

Der er udviklet en række metoder til detektion og karakterisering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og disse er anvendt til vurdering af risici.

Tabel 4.2.3a Driftsregnskab for Miljøfremmede organismer Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.3b Produkter for Miljøfremmede organismer Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.4 Miljøfremmede stoffer

Beskrivelse af hovedformål
Forskning inden for kemiske stoffers tilgængelighed, omdannelse/nedbrydning og transport i miljøet, deres effekt på flora, fauna og økosystemer samt deres forekomst og biotilgængelighed i miljøet. Forskning og udvikling af metoder til prøvetagning og analyse af naturlige og antropogene miljøfarlige stoffer.

Projektområder

• Miljøfremmede stoffers skæbne: Miljøfarlige stoffer

• Miljøfremmede stoffers skæbne: Hydrokarboner

• Miljøfremmede stoffers skæbne: Organohalogener

• Miljøfremmede stoffers skæbne: Pesticider

• Miljøfremmede stoffers skæbne: Antibegroningsmidler

• Miljøfremmede stoffers effekter på terrestriske økosystemer

• Effekter af kemikalier og naturligt stress på jordøkosystemer

• Referencefunktion

• Kontrolanalyser

Generelle målsætninger
Der sigtes inden for miljøkemi mod en bredere forståelse af kemiske stoffers forekomst og skæbne i miljøet og udvikling af nye kemiske analysemetoder. Endvidere sigtes der mod udvikling af miljømodeller til at beregne potentielt tilgængelige stofkoncentrationer. Referencefunktioner, kvalitetssikring og analyse af indholdsstoffer i forskellige produkter indgår endvidere i den analytiske kemi.

I terrestisk økotoksikologi er målsætningen en bredt dækkende erfaring og viden vedrørende effekter af miljøfremmede stoffer på flora og fauna som grundlag for risikovurdering, testsystemer og jordkvalitetskriterier i nationalt og internationalt regi. I akvatisk økotoksikologi er fokus på pesticider og antibegroningsmidler.

Landvindinger 1998

Kvalitetssikring af kemiske analyser
DMU har udviklet et program, der skal opfylde DANAK‘s og Miljøstyrelsens krav til rutinemæssig kvalitetssikring af kemiske analyser. "NEXT 1998-2003" programmet er implementeret i 1998, og der er afholdt 6 interkalibreringer med 20-30 deltagende laboratorier i hver prøvning.

Tabel 4.2.4a Driftsregnskab for Miljøfremmede stoffer Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.4b Produkter for Miljøfremmede stoffer Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

• Pesticidforskning
  DMU har i 1998 afsluttet et flerårigt projekt om kemisk omdannelse og skæbne af pesticider, der udledes i markvandhuller. Arbejdet omfatter udvikling af en matematisk model og vil blive publiceret i to bind i Miljøstyrel-sens pesticidforskningsserie. I forlængelse af projektet har DMU sammen med DHI, VKI og DJF indgået aftale med MST om at udvikle modelbeskrivelse af pesticiders transport til overfladevand.

• International metode-håndbog til undersøgelse af jordforurening
  En DMU forsker er hovedforfatter på „Hand-book of Soil Invertebrate Testing". Med denne bog afsluttes EU-projektet SECOFASE, hvis resultater er en landvinding inden for terrestrisk økotoksikologi. Der findes nu metoder til at undersøge kemiske stoffers virkning på de vigtigste grupper af jordlevende, hvirvelløse dyr, f.eks. regnorme og springhaler. I fremtiden vil forskerne kunne anvende dette værk som reference i forbindelse med risikovurdering af forurenet jord.

• Rester fra vaskemidler i slam og jord
  Igennem 2 år har VKI, DMU og DJF undersøgt forskellige aspekter af stoffet LAS, der stammer fra vaskemidler. Stoffet genfindes i spildevandsslam, som udbringes på dyrkningsjorden. DMU har undersøgt stoffets virkninger på jordbundens fauna. Undersøgelserne har resulteret i ny viden om anioniske stoffers biotilgængelighed i jord og om de faktorer, der antages at styre disse stoffers giftighed i jorden, f.eks. dannelsen af salte og bindingen til jord og slam. Resultaterne bliver præsenteret på en international workshop om dette emne, som afholdes i København i april 1999.

På kvalitetssiden er DMU som det foreløbigt eneste laboratorium i Danmark, blevet godkendt af Miljøstyrelsen til at analysere organotinforbindelser i det nationale overvågningsprogram NOVA 1998-2003. DMU har også med tilfredsstillende resultat deltaget i en international ringtest om organotinanalyser og biologiske effekter.

Nettoudgifterne til hovedformålet Miljøfremmede stoffer i 1998 er fordobblet i forhold til budgettet. Dette skyldes især ekstrabevillingen i forbindelse med „Pesticidpakken".

4.2.5 Luftforurening

Beskrivelse af hovedformål
Indsatsområdet omfatter forskning inden for atmosfærekemi og luftforurening, overvågning af luftforurening og modeludvikling i alle skalaer fra lokale (bygader) til globale i forbindelse med klima- og global change-problemstillinger. Hovedvægten lægges på grænselaget og troposfæren over terrestriske og marine overflader.

Projektområder

• Luftovervågning og luftkvalitetsdata

• Luftforurening i byer og human eksponering

• Deposition af luftforurening til havet

• Luftforurening i landdistrikter: Transport, eksponering og effekter

• Luftforurening i Arktis og global change

• (Emission af luftforurenende stoffer, se under „Samfund og Miljø")

Generel målsætning

DMU vil fastholde og udbygge sin internationalt anerkendte forskningsmæssige kompetence på luftforureningsområdet som grundlag for en faglig rådgivning af høj kvalitet. Luftforurening er grænseoverskridende og DMU’s forskning er stærkt internationaliseret. Da en væsentlig del af beslutningerne vedrørende luftforurening tages i EU og andre internationale organer, er en væsentlig del af indsatsen i DMU rettet mod dansk forberedelse til og deltagelse i internationale forhandlinger og aftaler.

Landvindinger 1998

• Europæisk luftforurening
  Tre DMU-forskere har været redaktører og medforfattere på en „state of the art" universitetslærebog om luftforurening i europæiske byområder. Bogen, der har bidrag fra førende internationale eksperter, er udarbejdet som et projekt under EU COST-Citair og har modtaget økonomisk støtte fra Det Naturvidenskabelige Forskningsråd, Transportrådet og Tuborgfonden.

• Akkreditering af luftovervågningen
  Der er gjort en betragtelig indsats i 1998 for at få alle væsentlige dele af den nationale luftovervågning akkrediteret. DANAK‘s evaluering af arbejdet var positiv, og det forventes, at akkrediteringen vil træde i kraft i foråret 1999.

• Luftforureningsprognoser
  DMU har i de sidste par år arbejdet på at udvikle et system til luftforureningsprognoser for både Danmark og Europa. De grundlæggende dele af systemet - edb-systemer, implementering af modeller og vejrprognoser - er nu på plads, og systemet er under afprøvning internt i DMU. Systemet forventes at være operationelt med officielle prognoser for ozon, svovldioxid og kvælstofoxider medio 1999. De grundlæggende dele af et system for „luftforureningsudsigter", på samme måde som det kendes fra vejrudsigterne på TV, er også færdigt og forventes afprøvet i løbet af 1999.

• Luftforurening („Haze") i Malaysia
  DMU har afsluttet sine studier af den meget omtalte haze-forurening i Malaysia med en rapport til de malaysiske myndigheder, der belyser sammenhængen mellem haze-problemerne og El Niño-fænomenet. Rapporten beskriver desuden, hvorledes luftforureningsmodeller og -prognoser kan bruges som hjælpemidler til håndtering af problemet. Projektet var et led i den danske miljøbistand.

• Lugtproblemer
  DMU har videreudviklet sin model til beregning af lugtgener fra industrien, som anvendes sammen med Miljøstyrelses vejledning. På grundlag af en ny teori samt vindtunnelforsøg og fuldskalamålinger er der udviklet et statistisk modul, der kan håndtere de meget vigtige korttidsvariationer i lugtbelastningen. Metoden kan også anvendes i andre situationer, hvor korttidsvariation har betydning som f.eks. smittespredning, eksplosive gasser og ikke-lineære toksiske effekter.

• Luftkvalitet kan ses på tekst-TV og internet
  DMU formidler nu de vigtigste data fra de nationale luftovervågningsprogrammer på både Tekst-TV og Internettet. Data opdateres normalt hver anden time, oftere under luftforureningsepisoder. Miljøstyrelsen betaler udgifterne til Tekst-TV og DMU står for drift og vedligeholdelse af systemet. Kvartalsrapporter fra både bymåleprogrammet (LMP) og baggrundsovervågningsprogrammet (VMOP) publiceres løbende på internettet.

Tabel 4.2.5a Driftsregnskab for Luftforurening Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.5b Produkter for Luftforurening Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.6 Ferskvand

Beskrivelse af hovedformål
Forskning vedrørende de regulerende faktorer for miljøtilstanden i vandløb, ferskvands- og brakvandssøer, vandløbsnære arealer, stoffluxe fra afstrømningsområder til det akvatiske miljø, samt overvågning af natur og miljøtilstand i ferske vande og omgivende arealer.

Projektområder

• Ferskvands- og landovervågning, miljøtilstand og fagdatacenteraktiviteter (FDC)

• Diffuse stofkilder, stoflevering og transportveje inden for vandløbsoplande

• Stofomsætning og stofdynamik i vandløbsnære arealer

• Fysiske, kemiske og biologiske processer og interaktioner i vandløb

• Natur- og miljøkvalitet i vandløb og vandløbsnære arealer

• Strategier og metoder til forvaltning af vandløbsnære arealer og vandløb

• Biologisk struktur, natur- og miljøkvalitet i ferskvandssøer

• Biologisk struktur og næringsstofdynamik i brakvandssøer

• Miljøeffekter af dambrug

Generelle målsætninger

DMU har opbygget en internationalt anerkendt ekspertise bl.a. vedrørende næringsstoftilførsel fra oplande med forskellig arealanvendelse, stofomsætning og stoftransport i vandløbsnære arealer og vandløb og økosystemforskning i søer. Det er hensigten at fastholde denne ekspertise, samtidigt med at nye forskningstemaer bl.a. om miljøfremmede stoffer i vandløb inddrages.

Landvindinger 1998

• Disputats om ferskvandssøer
  En disputats fra en af DMU’s medarbejdere bidrager med omfattende viden om biologiske samspil, træghed og ligevægtstilstande i søsystemer. Denne viden er af afgørende betydning for at kunne forbedre ferskvandssøernes miljøtilstand. Samtidig udgør disputatsen et godt udgangspunkt for den fremtidige forskning i brakvandssøer.

Tabel 4.2.6a Driftsregnskab for Ferskvand Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.6b Produkter for Ferskvand Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

• Vandmiljøovervågningen NOVA 1998-2003
  DMU har i 1998 udarbejdet en række tekniske anvisninger, vejledninger, databaser og indtastningsprogrammer til brug for amternes implementering af den reviderede overvågning af vandmiljøet (NOVA 1998-2003). Opgaven er løst i et samarbejde med amterne, MST og Landskontoret for Planteavl.

• Vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering
  DMU har i 1998 udarbejdet endeligt udkast til håndbøger om vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering til brug i den decentrale og centrale miljøforvaltning. Integrerede eksperimentelle undersøgelser af de økologiske effekter af forskellige typer af vandløbsvedligeholdelser er igangsat i to mindre vandløb.

• Kvælstofomsætning i våde enge
  I et Ph.D.-projekt har DMU udviklet en simpel metode til at bestemme kvælstofomsætning (denitrifikation) i våde enge „Ar-N2-metoden", der har et stort anvendelsespotentiale, og der er nu iværksat et større projekt, hvor metodens anvendelighed afprøves i fire områder i Danmark.

• Ferskvandsdambrug
  DMU har i 1998 undersøgt en række miljøeffekter af dambrug og lavet rapporter og udredninger om afløbskontrol, renseforanstaltninger og renere teknolog, til dels i samarbejde med DFU, Miljøstyrelsen og Dansk Dambrugerforening. Endvidere forestår DMU et meget omfattende måleprogram for miljøbelastning fra dambrug og betydningen af renseforanstaltninger.

4.2.7 Marin miljø og natur

Beskrivelse af hovedformål
Opbygning af viden om natur- og miljøtilstanden i marine områder. Der lægges vægt på analyse og forståelse af de væsentligste faktorer, der regulerer fysiskkemiske og biologiske processer, stoftransporter og struktur i økosystemerne. Særlig opmærksomhed har økologien hos visse organismegrupper knyttet til de kystnære områder, herunder vandfugle. Viden på disse områder er grundlaget for tilstandsbeskrivelser af økosystemerne samt for konsekvensanalyser af ændrede belastninger med næringsstoffer og effekter af miljøfremmede stoffer, råstofaktivitet, etablering af større konstruktioner samt oprettelse af naturbeskyttede områder.

Projektområder

• Havovervågning, miljø- og naturtilstand og fagdatacenter (FDC)

• Biologisk oceanografi

• Funktionel diversitet

• Næringsstofdynamik og biologisk struktur i kystnære områder

• Forvaltning af vandfuglebestande i yngle- og overvintringsområder

• Naturgenopretning og management, herunder effekten af erhvervsmæssige og rekreative aktiviteter i kystzonen

Generelle målsætninger

DMU’s ekspertise i biologisk oceanografi, struktur og stofomsætning samt vandfugles økologi nyttiggøres i vurderinger af miljø- og naturtilstanden i hav- og fjordområder. Overordnede strategiske mål omfatter: En placering blandt de bedste europæiske havforskningsinstitutter, øget produktivitet og bedre formidling samt øget medvirken i internationale projekter.

Landvindinger 1998

Miljøtilstanden i de åbne danske farvande
Vandmiljøovervågningen havde i 1998 de åbne danske farvande som særligt tema, og DMU udarbejdede en samlet status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling i de åbne danske farvande. For første gang blev data fra Danmark og udlandet samt data fra atmosfæren sammenstillet og gennemanalyseret, og næringsstofkoncentrationer, planktonbiomasse og -produktion, iltforhold, bundvegetation og bundfauna blev analyseret i forhold til hydrografi, næringsstoftilførsel og indbyrdes påvirkning. Resultaterne viser, at fosforbelastning og fosforkoncentration er faldet betydeligt siden Vandmiljøplanens ikrafttræden, og at en reduktion i de diffuse kvælstofkilder til det niveau, der er forudsat i Vandmiljøplanen, vil medføre en markant forbedring af miljøtilstanden i de danske farvande.

Overvågning af kystsedimenter i NOVA
DMU har udarbejdet teknisk anvisning for sedimentovervågning, så overvågning af marine sedimenter i 1998 kunne påbegyndes under det landsdækkende NOVA-program. Overvågningen vil bidrage til en bedre forståelse af næringsstofdynamikken, fordi sedimentet har væsentlig indflydelse på de kystnære områders miljøtilstand. Specielt kan sedimentet virke forsinkende på reduktionen af de kystnære områders næringsstofindhold.

Arktisk is påvirker gåsebestanden i Danmark
Det er i 1998 lykkedes at påvise, at ynglesucces hos lysbuget knortegås i stor udstrækning bestemmes af isforholdene på Svalbard og isbjørnes predation på gæssene. Resultatet har betydning for naturforvaltningen i Danmark, når det skal vurderes, hvor meget man kan forbedre fuglebestanden ved forvaltningsmæssige tiltag i Danmark.

Tabel 4.2.7a Driftsregnskab for Marin miljø og natur Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.7b Produkter for Marin miljø og natur Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.8 Terrestrisk miljø og natur

Beskrivelse af hovedformål
Analyser af den naturlige og den menneskeskabte påvirkning af terrestriske naturtypers funktion og levevilkårene for den flora og fauna, der hører hjemme på arealerne. De menneskeskabte påvirkninger omfatter jordbrugets produktion og arealanvendelse, rekreative aktiviteter, trafik og den grænseoverskridende luftforurening.

Projektområder

• Naturovervågning af terrestriske arter og naturtyper

• Biotopkvalitet

• Landskabsstruktur

• Effekter af trafik og friluftsaktiviteter

• Deposition og effekter af luftforurening i terrestriske økosystemer

• Økologisk jordbrug

Generelle målsætninger

Der er opbygget en betydelig viden om enkeltarters biologi og de regulerende effekter, som ændrede jordbrugsdriftsformer og øvrige menneskelige aktiviteter har på dyr og planter. Denne viden indbygges i mere overordnede analysemodeller på landskabsniveau, hvori samspillet mellem forskellige naturtyper og landskabsstruktur indgår.

Landvindinger 1998

Ny plantedatabase
Botanikere har gennem de sidste 50 år udarbejdet tusindvis af lister over planter i forskellige danske naturtyper. Alligevel foreligger der ingen samlet beskrivelse af dansk vegetation. Derfor har DMU samlet data fra mere end 9.000 vegetationsregistreringer i en ny database. Sammenstillingen af data kan fortælle, hvilke plantearter der kan vokse i et område, hvor man kender levevilkårene. Omvendt kan den også fortælle, hvilken type natur der er tale om - og i hvilken grad den er kulturpåvirket - når man ved, hvilke planter der vokser i området.

Computere kan måle naturkvalitet
DMU’s brug af neurale netværk (computerbaseret mønsteranalyse) til vurdering af naturkvalitet giver nu lovende resultater. Perspektivet er, at der på denne måde kan tilvejebringes en objektiv og kvantificerbar metode til at bedømme naturkvalitet.

Fagligt grundlag for at tage hensyn til dyr i kommende vejregelsæt
DMU har undersøgt og dokumenteret effekten af vejtrafik på padder og større pattedyr og påvist, hvordan forhold som faunaunderføringer, forhindringer og forskellige skræmmeforanstaltninger, kan forhindre trafikdrab. Resultaterne indarbejdes i kommende vejregelsæt.

Måling af stress hos rådyr
I et samarbejde med Skejby sygehus har DMU indopereret hjertefrekvensmålere i fritlevende rådyr. Metoden har dokumenteret, hvordan menneskelige forstyrrelser påvirker dyrene. I forsøget har indgået forstyrrelser af varierende intensitet lige fra passage af cykler på skovsti, løstgående hunde og til gentagne opskræmninger af råvildtet fra løbere. Ud over at være et præcist mål for forstyrrelseseffekten er hjertefrekvensen også et godt mål for det energitab, der er en følge af forstyrrelsen.

Fagligt grundlag for EU‘s forsuringsstrategi
DMU har i samarbejde med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og elværkerne gennemført beregninger af den kommende EU-forsuringsstrategis betydning for Danmark. Der er tale om en omfattende gennemregning af de forsurende og eutrofierende luftforureningers påvirkning af følsomme økosystemer og de økonomiske konsekvenser af forskellige tiltag for at reducere denne forurening på europæisk plan. Der er i den forbindelse foretaget vurdering af usikkerhederne og de komplicerede sammenhænge på tværs af forskellige faglige discipliner, som har resulteret i en væsentlig dansk videnopbygning på dette område.

Anskydning af vildt
DMU har nu påvist, at jægerens afstand til byttet har afgørende betydning for anskydningsrisikoen ved forskellige jagtformer. Resultatet vil få indflydelse på DMU’s faglige rådgivning i spørgsmål om, hvordan hyppigheden af anskydninger kan formindskes.

Tabel 4.2.8a Driftsregnskab for Terrestrisk miljø og natur Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.8b Produkter for Terrestrisk miljø og natur Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.9 Tværgående faglig indsats

Beskrivelse af hovedformål
Generelle og tværgående opgaver vedrørende data og datastrategi, Det europæiske miljøagentur, kvalitetsstyring, GIS og arealinformation.

Projektområder

• Arealinformationssystem (AIS)

• Nationalt Knudepunkt for det Europæiske Miljøagentur

• Datastrategi

• Kvalitetsstyring

Landvindinger 1998

Datastrategi
DMU har udarbejdet en datastrategi i 1998. DMU håndterer store mængder data om miljøpåvirkninger, miljøtilstand og effekter i miljøet og har ansvar for, at denne „dataformue" nyttiggøres og formidles på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Retningslinierne i strategien vil blive implementeret i de kommende år.

Tabel 4.2.9a Driftsregnskab for Tværgående faglig indsats Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.9b Produkter for Tværgående faglig indsats Noter: Se note 3 under tabel 4.1. 1) DMUrapporter og øvrige faglige rapporter er slået sammen.

4.2.10 Hjælpefunktioner

Hjælpefunktioner omfatter en EDB-sektion, en teknisk sektion, udgifter til biblioteker, grafiske værksteder og de enkelte faglige afdelingers udgifter til administration m.m. Endelig indgår fællesudgifter til drift af de 4 tjenestesteder. Fællesudgifterne udgjorde i 1998 16,4 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. i 1997. Dette svarer til 26 % af udgifterne til hjælpefunktioner og 7 % af de samlede udgifter i 1998. De samme procenttal var i 1997 henholdsvis 28 % og 8 %.

I 1997 udgjorde udgifterne til hjælpefunktioner 29 % af de samlede driftsudgifter. Det samme gør sig gældende for 1998.

I 1998 var der et mål indenfor området hjælpefunktioner. Dette mål blev nået.

4.2.11 Generel ledelse og administration

Generel ledelse og administration omfatter et Økonomi- og personalesekretariat, en Forsknings- og udviklingssektion samt Direktionen. Ressourceandelen for dette område vurderes til at være relativ lav (ca. 7 % i 1998). Forøgelsen af nettoudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes primært udgifter til et projekt, der skal være med til at styrke forskeruddannelsen.

Ses der på hvor mange årsværk, der anvendes til generel ledelse og administration i forhold til de samlede årsværk, ser udviklingen 1993-1998 ud som vist i figur 4.2.11.

Der er på området i alt 9 mål for 1998. Af disse er 6 nået og 3 er udskudt.

Tabel 4.2.10 Driftsregnskab for Hjælpefunktioner Note: Se noter under tabel 4.1.

Tabel 4.2.11 Driftsregnskab for generel ledelse og administration Note: Se noter under tabel 4.1.

Figur 4.2.11 Generel ledelse og administration - andel af samlede årsværk

Til start