5. Institutionsmål

I DMU’s resultatkontrakt for perioden 1997-1999 er der fastsat overordnede sektorpolitiske mål, overordnede forskningspolitiske mål, økonomiske mål samt en række resultatindikatorer for DMU. Herudover er der for hver af DMU’s 9 faglige indsatsområder fastsat såvel generelle som særlige faglige målsætninger. Endvidere er der opstillet mål for organisationsudvikling samt personalepolitik og personaleudvikling. I virksomhedsregnskabets afsnit om resultatanalyse (afsnit 4.1.1) gennemgås målopfyldelsen af delmålene for 1998.

Som et led i Miljø- og Energiministeriets handlingsplan for mål- og resultatstyring er der opstillet yderligere 5 institutionsmål for DMU i 1998. Institutionsmålene er tværgående og skal understøtte gennemførelsen af målene i resultatkontrakten.

Nedenfor gennemgås institutionsmålene for 1998 og en evaluering heraf (mål 3 og 4 af- rapporteres samlet). Endvidere er der angivet 5 institutionsmål for 1999 i Bilag B.2.

Samlet set vurderes målopfyldelsen for institutionsmålene i 1998 som tilfredsstillende.

* DMU’s eget Resultat- og Ressourcestyringssystem