Untitled

DMU’s grønne regnskab afspejler den fortsatte udvikling af miljøstyringen inden for udvalgte indsatsområder i DMU’s miljøhandlingsplan. Nye initiativer er taget specielt på transportområdet, hvor der bl.a. er gennemført en kortlægning af DMU’s tjenesterejser samt en spørgeskemaundersøgelse om medarbejdernes transport til og fra DMU (pendling). I 1999 vil en arbejdsgruppe gå videre med de forslag og anbefalinger, der er kommet frem i forbindelse med undersøgelsen.

På laboratorieområdet er DMU’s udledninger til spildevand kortlagt, og i 1999 er det planen at iværksætte et pilotforsøg vedrørende udledning af skadelige stoffer til atmosfæren.

Der er i 1998 udarbejdet en miljøpolitik for DMU, og der er sket en forstærket indsats med hensyn til at påvirke og inspirere medarbejderne til miljørigtig adfærd. Et grønt udvalg er etableret på DMU’s tjenestesteder, som behandler konkrete emner og fremsætter forslag til nye initiativer.

DMU har i 1998 modtaget kr. 435.000 i tilskud til energibesparende foranstaltninger. Dette dækker 50 % af samtlige udgifter. Beløbet er anvendt til: udskiftning af en luftkompressor, installation af bevægelsesfølere til reducering af luftmængden i stinkskabe, etablering af frikøling i et apparatrum samt udskiftning af 273 lys armaturer i en ældre bygning i DMU. De nye armaturer er forsynet med bevægelsesfølere og luxregulatorer. Virkningen vil først kunne registreres i 1999, da installationerne først er foretaget ultimo 1998.

Energi- og vandforbruget overvåges nøje. I forbindelse med den årlige energimærkning af bygningerne fremsættes forslag, der skal reducere DMU’s samlede energi- og vandforbrug, og en række af disse forslag gennemføres løbende. Det være sig på områder inden for ventilation, belysning, køle- og fryseanlæg mv.

Figur 7.1 DMU‘s fjernvarmeforbrug 1993-98

Figur 7.2 DMU‘s olieforbrug 1993-98

Note: Der anvendes kun olie på Kalø.

Energi og vand

Fjernvarmeforbruget har totalt set været faldende siden 1996, mens et stigende olieforbrug 1995-97 (tjenestested Kalø) er afløst af et fald fra 1997 til 1998 på 14 % samtidigt med, at der er sket en arealudvidelse på 13 %. Vandforbruget har været faldende siden 1995 (fra 1997 til 1998 med 9 %). Dette skal ses som resultat af en målrettet indsats for at nedbringe forbruget. Bl.a. gennem øget genvinding af varmen fra kølemaskiner samt bedre styring af ventilation og varmeanlæg. I 1998 er der bl.a. blevet foretaget en natgennemgang af bygninger og installationer. Der blev fundet få ting, som straks er blevet rettet.

En ældre pavillon har fået monteret energiglas. Fremover vil DMU løbende erstatte almindeligt glas med energiglas.

Elforbruget har over årene været stigende. Forbruget pr. årsværk har dog været uændret fra 1994 til 1997. Fra 1997 til 1998 er der en mindre stigning (ca. 200 kWh pr. årsværk). Det stigende elforbrug totalt set afspejler udviklingen i DMU’s aktiviteter. Visse apparaturtyper, der anvendes i forskningen, er energikrævende, ligeså lagring af stadigt større datamængder.

Der er desuden ca. 450 PC’er i DMU, hvoraf de 100 er tilknyttet laboratorie-/måleudstyr. (Sleep-funktion er installeret på alle PC’ere, kopimaskiner og printere).

DMU udarbejder en intern energirapport, der i år som tema har valgt at fokusere på ressourceforbruget for henholdsvis laboratoriedelen og kontordelen af DMU’s bygningsmasse. Det viser sig, at der ved laboratorieaktiviteter anvendes dobbelt så meget varme og vand og ca. fire gange så meget el, som hvis bygningerne udelukkende blev anvendt som kontorbygninger.

Figur 7.3 DMU‘s elforbrug 1993-98

Figur 7.4 DMU‘s vandforbrug 1993-98

Note: Det forøgede vandforbrug 1997 på Kalø skyldes utæt vandledning.

CO2

Den samlede CO2 -emission for varme og el er fra 1997 til 1998 stort set uændret (et fald på 1 %). Den kraftige reduktion af emissionen fra 1996 til 1997 skyldes hovedsageligt en kommunal omlægning af varmeforsyningen i Silkeborg til kraftvarme.

Papir

Det samlede papirforbrug faldt med 14 % fra 1997 til 1998. Der anvendes udelukkende genbrugspapir. Som noget nyt opgøres papirforbruget i forbindelse med eksternt fremstillede publikationer / tryksager. I 1998 var tallet 5,7 mio. A4-ark.

Figur 7.5 DMU‘s CO2 emission (udslip) 1996-98

Figur 7.6 DMU‘s papirforbrug 1993-98

Energi-, vand- og papirforbrug pr. årsværk

Som det ses af figur 7.7 er fjernvarme- og vandforbrug pr. årsværk blevet formindsket siden 1996 (1995). Papirforbruget pr. årsværk faldt igen i 1998 efter en stigning i 1997. Elforbruget pr. årsværk har stort set været uændret siden 1994.

Figur 7.7 DMU‘s samlede energi-, vand- og papirforbrug pr. årsværk 1993-98

Energiforbrug pr. m2

Ses der på energiforbruget pr. m2, har det været faldende siden 1996, når det gælder fjernvarme. Elforbruget har ligget stabilt over en årrække. Den mindre stigning i 1998 (ca. 4 %) skyldes hovedsageligt øget aktivitet i et forsøgsvæksthus i Silkeborg.

Affald

Mht. almindeligt affald skyldes stigningen i 1998 hovedsageligt, at tjenestestedet Kalø ikke indgår i tallene fra 1997 (se tabel 7.1). Den store stigning i bekæmpelsesmiddelholdigt affald skyldes et stigende antal forsøg i forbindelse med pesticidforskning.

Indkøb

Der arbejdes fortsat på at fremme miljø- og energibevidste indkøb. DMU har medvirket i en analyse omkring miljøkrav til virksomheder. Analysen afrapporteres i 1999, men har allerede inspireret til iværksættelse af nye initiativer på indkøbsområdet. En pjece til indkøberne i DMU er undervejs med gode råd og konkrete anvisninger, som skal anvendes i forbindelse med diverse anskaffelser.

Tabel 7.1 Affaldstyper/-mængder 1997-98

Noter:
1) Mikrobiologisk affald.
2) Kategorierne A-Z er udarbejdet af kommunekemi.
3) Affaldsmængderne under 2 og 3 er ikke rene produkter, men opblandet med f.eks. jord eller vand.
4) Afdeling for Artisk Miljø indgår ikke i opgørelsen.
5) Tjenestestedet Kalø indgår først fra 1998.

Transport

Hovedindsatsen på transportområdet har været kortlægningen af tjenesterejser og en pendlingsundersøgelse. Medarbejderne tilbagelægger sammenlagt over 2 mio. km årligt i forbindelse med tjenesterejser. Individuel transport med bil og kollektiv transport med fly tegner sig for knap halvdelen af såvel kilometerantal som miljøbelastning. Tog benyttes næsten udelukkende ved indenlandske møder og skib kun sammen med biltransport. Miljøbelastningen - CO2-emissionen udgør ca. 409 tons. Muligheden for en reduktion af miljøbelastningen på tjenesterejseområdet er størst ved et skift fra fly og bil til tog ved indenrigsrejser. DMU har en betydelig inden-rigs rejseaktivitet p.g.a. tjenestestedernes geografisk spredte placering. DMU har henstillet til alle medarbejdere om så vidt muligt at anvende toget i forbindelse med rejseaktivitet mellem landsdelene (ifm. den faste forbindelse over Storebælt).

Transportundersøgelsen viste, at DMU’s bolig-arbejdsstedstransport udgør 4,4 mio. km årligt eller dobbelt så meget som transporten i forbindelse med tjenesterejser. DMU’s ansatte kører i gennemsnit 52 km om dagen for at komme til og fra arbejde. 2/3 af denne transport sker i bil. CO2-emissionen udgør ca. 500 tons årligt. En arbejdsrapport er udarbejdet og danner grundlag for det videre arbejde med en transportplan i DMU. Der er indledt samarbejde med Forskningscenter Risø for at bedre den kollektive trafikbetjening af DMU og Risø og for i fællesskab at vurdere de øvrige muligheder, der kan bidrage til at sikre en mere miljøvenlig transport til og fra arbejde.

Laboratoriedrift

Stigningen i forbruget af faste/flydende stoffer skyldes nyopstartede omfattende forsøg med pesticider. Der har været færre forsøg med radioaktive stoffer. Stigningen i forbruget af produkter skyldes en større aktivitet, der medfører et større flow af glasvarer gennem opvaskefunktionen.

Tabel 7.2 Kemikalieindkøb 1997-98

Note: 1) Kriterier for at et stof er registreret er: Graden af farlighed (de farligste) og mængde indkøbt (størst mængde).

Arbejdet med substitution af farlige stoffer med mindre farlige fortsættes, og der bliver løbende metodeudviklet med henblik på at nedsætte mængden af anvendte kemikalier.

Af eksempler på substitution af farlige stoffer til mindre farlige kan nævnes: I 1998 har DMU anskaffet nyt apparatur til måling af nitrat og nitrit. Det nye apparatur bruger et ikke-kræftfremkaldende stof i stedet for cadmium, som er kræftfremkaldende. I forbindelsen med indførelse af en ny analysemetode anvendes der nu vand i stedet for et problematisk organisk opløsningsmiddel. En anden ny analysemetode, man anvender i forbindelse med udtrækning af pesticider fra jordprøver, har gjort det muligt at benytte CO2 i stedet for et kræftfremkaldende organisk opløsningsmiddel. Formalin til konservering af dyr er erstattet med ethanol. Andre substitutioner har også medført en generel besparelse i tids- og energiforbrug.

Det er planen at iværksætte et pilotforsøg vedrørende kortlægning af skadelige stoffer til atmosfæren. I DMU’s 135 stinkskabe håndteres en hel del organiske opløsningsmidler. Pilotforsøget skal afklare om der er grundlag for at sætte en større undersøgelse i gang.

Fra 1998 har DMU forsøgt at få et samlet billede af udledningen af kemikalier i spildevandet i forbindelse med laboratoriedriften (se tabel 7.3). Hovedparten af kemikalierne opsamles til videre destruktion/opbevaring, men små mængder af forskellige stoffer udledes dog stadig i forbindelse med laboratoriedrift/opvask. Der arbejdes fortsat på yderligere at begrænse de udledte mængder til kloaksystemet gennem opsamling og destruktion.

Arbejdsmiljø

Der er registreret en stigning i antallet af arbejds-ulykker i 1998. 6 ud af 7 arbejdsulykker i 1998 forekommer i forbindelse med laboratorie-/feltarbejde. Ligeledes er antallet af formodede arbejdsbetingede lidelser forøget i forhold til de tidligere år. Den væsentligste årsag hertil er kontaktallergi/påvirkning fra organiske opløsningsmidler samt slitage ved ensidigt gentaget arbejde. I det videre arbejde med arbejdspladsvurderinger vil der blive fokuseret på dette.

Medarbejdernes rolle

Den interne opfølgning og formidling af miljøarbejdet er i høj grad afhængig af medarbejdernes aktive medspil. Der er gjort en stor indsats for at involvere medarbejderne i miljøarbejdet. De grønne udvalg, der er etableret på tjenestestederne, er det forum, hvor medarbejderne har mulighed for at arbejde med konkrete forslag og komme med nye ideer.

Der har været sat fokus på PC-arbejdspladsen og DMU vil deltage i en større undersøgelse af skærmarbejdspladser, som gennemføres af Arbejdsmiljøinstituttet. Indlæg i DMU’s interne personaleblad har beskrevet, hvorledes der ved enkle tiltag kan spares på strømmen. Der er opsat plancher på strategisk vigtige steder, der skal skærpe bevidstheden omkring en miljørigtig adfærd. Personalebladet har en fast spalte med grønne råd og alle referater fra grønt udvalg er tilgængelige på DMU’s intranet. På introduktionskurser for nye medarbejdere gives en orientering om miljøstyringsprojektet.

Tabel 7.4 Uheld, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser

7. Grønt regnskab