Gå til: Resultatkontrakt Sektorpolitiske målsætninger Forskningspolitiske målsætninger Økonomiske målsætninger Driftsresultat Personale Grønt regnskab

1. Beretning

DMU er en sektorforskningsinstitu-tion i Miljø- og Energiministeriet. DMU udfører forskning, overvågning, faglig rådgivning og formidling på natur- og miljøområdet. Formålet med DMU’s virksomhed er at opbygge og udbrede viden om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier.

DMU blev oprettet den 1. januar 1989 ved en sammenlægning af Miljøstyrelsens laboratorier for luftforurening, havforurening, ferskvand, analytisk kemi og jordøkologi. I 1990 blev vildtforskningen overført fra Landbrugsministeriet og forskning om gensplejsede mikroorganismer fra Sundhedsministeriet. I 1995 fusionerede DMU med Grønlands Miljøundersøgelser.

DMU markerer sit 10-års jubilæum med en konference "Dansk Miljøforskning 1999", som afholdes 19.-20. august i København. I DMU’s "Beretning og aktiviteter 1998-1999" er der en mere detaljeret gennemgang af de 10 år.

Resultatkontrakt

DMU har indgået en resultatkontrakt med miljø- og energiministeren for perioden 1997 - 1999. Kontrakten dækker hele DMU’s virksomhed, d.v.s. såvel den basisfinansierede virksomhed som den virksomhed, der forventes gennemført for eksterne midler. Resultatkontrakten dækker også de projektkontrakter, DMU i 1996 indgik med Miljø- og Energiministeriet på 5 strategisk vigtige områder, jf. s. 43. Der er i resultatkontrakten formuleret særlige sektorpolitiske, forskningspolitiske og økonomiske målsætninger for DMU i kontraktperioden.

Målopfyldelse
Af de opstillede målsætninger for 1998 er 67 % nået, 30 % udskudt og 3 % er opgivet. Der er altså en betydelig afvigelse fra arbejdsprogrammet på omkring 1/3 af målene. Afvigelsen var i 1997 af samme størrelse og vurderes at være både hensigtsmæssig og karakteristisk for en forskningsinstitution som DMU.

Resultatkontrakt 2000-2003
DMU‘s forventninger til fremtiden vil blive udmøntet i resultatkontrakten 2000-2003, som er under udarbejdelse. Sideløbende hermed udarbejdes DMU‘s strategi 2000 og fremover. Resultatkontrakt og strategi foreligger endeligt ved udgangen af 1999.

Sektorpolitiske målsætninger

Det er en selvstændig målsætning i resultatkontrakten, at DMU skal bidrage til realisering af Regeringens og Folketingets sektorpolitiske mål på natur- og miljøområdet. Dette skal specielt ske gennem faglig rådgivning, overvågning, formidling og videnopbygning om sektorpolitiske problemstillinger indenfor Miljø- og Energiministeriets område.

DMU tilrettelægger således videnopbygningen i forhold til de behov, der findes i det politisk administrative system og på natur- og miljøområdet i øvrigt. I formidlingen til beslutningstagere lægges vægt på, at resultater og data kan nyttiggøres i beslutningsprocessen.

DMU’s overvågning af miljøtilstand og natur er et meget væsentligt bidrag til understøtning af miljøpolitikken. Opgaven omfatter de store nationale overvågningsprogrammer af vandmiljø, luft og natur med en årlig vurdering og formidling af resultater og data. Den omfatter endvidere overvågnings- og dataopgaver i relation til grænseoverskridende luftforurening, forsuring og udledning af forurenende stoffer til atmosfæren, jagt og vildtbestande og forurening i Grønland. Internationalt varetager DMU dataopgaver i forhold til EU og en række konventioner, som Danmark har tiltrådt, samt opgaven som nationalt knudepunkt for det Europæiske Miljøagentur (EEA).

For 1998 skal følgende opgaver specielt fremhæves:

• Den nationale miljøovervågning
  DMU har udsendt fem rapporter om resultaterne af de nationale overvågningsprogrammer for vand- og luftmiljøet. Amtskommunernes overvågningsresultater er indarbejdet i rapporterne.

• Miljøtilstanden i de åbne danske farvande
  Vandmiljøovervågningen havde i 1998 de åbne danske farvande som særligt tema. DMU udarbejdede en samlet status over miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling i de åbne danske farvande. For første gang blev data fra Danmark og udlandet samt data fra atmosfæren sammenstillet og gennemanalyseret. Resultaterne viser, at fosforbelastning og fosforkoncentration er faldet betydeligt siden den første Vandmiljøplan blev vedtaget. En reduktion af de diffuse kvælstofkilder til det niveau, der er forudsat i Vandmiljøplanen, vil medføre en markant forbedring af miljøtilstanden i de danske farvande.

• Luftkvalitet ses på tekst-TV og Internet
  DMU formidler nu de vigtigste data fra de nationale luftovervågningsprogrammer på både Tekst-TV og Internettet. Data opdateres normalt hver anden time, oftere under luftforureningsepisoder. Også kvartalsrapporter fra overvågningen publiceres løbende på Internettet.

Ved siden af overvågningen omfatter DMU’s administrations- og politikunderstøttende bistand både faglige udviklingsopgaver, analyser, vurderinger og udredninger, samt deltagelse i mange udvalg og kommissioner. Særlige markante resultater i 1998 fremhæves herunder:

• Strategisk miljøplanlægning
  Regeringen har vedtaget strategisk miljøplanlægning som det bærende koncept i den miljøpolitiske indsats. Hovedhjørnestenene i den strategiske miljøplanlægning er miljøpolitiske redegørelser og miljøtilstandsrapporter. DMU udsendte i marts 1998 et omfattende og samlet billede af den aktuelle tilstand i miljø og natur i form af den anden danske miljøtilstandsrapport (Natur og Miljø 1997). Rapporten sammenholder viden om udviklingen i miljøet med udviklingen i samfundet.

• EU’s forsuringsstrategi
  DMU har i samarbejde med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og elværkerne gennemført beregninger af den kommende EU-forsuringsstrategis betydning for Danmark. Der er tale om en omfattende gennemregning af de forsurende og eutrofierende luftforureningers påvirkning af følsomme økosystemer og de økonomiske konsekvenser af forskellige tiltag for at reducere denne forurening på europæisk plan. Der er i den forbindelse foretaget vurdering af usikkerhederne af de komplicerede sammenhænge på tværs af forskellige faglige discipliner, som har resulteret i en væsentlig dansk videnopbygning på dette område.

• Ammoniakhandlingsplan
  DMU har sammen med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) foretaget detaljerede beregninger og opgørelser af landbrugets ammoniakudslip til brug for en kommende dansk ammoniakhandlingsplan. Resultaterne er baseret på DMU’s opgørelser af emissionen af ammoniak og modellering af atmosfærisk spredning og deposition af kvælstofforbindelser.

• Luftforureningsprognoser
  DMU har gennem de seneste år udviklet et system til luftforureningsprognoser for både Danmark og Europa. De grundlæggende dele af systemet er nu på plads, og systemet er under afprøvning internt i DMU. Systemet forventes at være operationelt med officielle prognoser for ozon, svovldioxid og kvælstofoxider medio 1999. De grundlæggende dele af et system for „luftforureningsudsigter", på samme måde som det kendes fra vejrudsigterne på TV, er også færdigt og forventes afprøvet i løbet af 1999.

• Naturovervågning
  Den danske „Rødliste" over sjældne, truede og forsvundne dyrearter, er blevet revideret i 1998. Listen bygger på Miljø- og Energiministeriets naturovervågning samt viden fra en række interesseorganisationer. Endvidere har DMU udsendt Temarapporten "Hvordan står det til med naturen" (nr. 22), som omfatter resultaterne af ti års naturovervågning. Konklusionen i rapporten er, at det nytter at gøre en indsats for naturen og dens vilde dyr og planter.

• Svend Bichel-udvalget
  DMU har gennem arbejdet i Svend Bichel-udvalget bidraget med en række konsekvensberegninger og faglige vurderinger. Bichel-udvalget, der er nedsat til at vurdere den samlede effekt af en afvikling af pesticidanvendelse i jordbruget, afsluttede sit arbejde i marts 1999.

• Pesticidforskning
  DMU har fået tildelt 23 mio. kr. over 4 år af de midler, Folketinget i 1998 afsatte til en styrket indsats for fremme og opretholdelse af økologisk omlægning og styrkelse af indsatsen for vandmiljøet („Pesticidpakken"). DMU har startet en række projekter omkring metodeudvikling og pesticiders nedvaskning gennem jord, tilførsel til overfladevand via dræn, afstrømning mv. samt deres forekomst, skæbne og effekter i vandløb og søer.

Forskningspolitiske målsætninger

Som en del af det danske forskningssystem skal DMU bidrage til, at Regeringens og Folketingets forskningspolitiske mål realiseres. Ved siden af de sektorpolitiske mål er det således en selvstændig målsætning i resultatkontrakten, at DMU skal varetage langsigtet forskning og videnopbygning på miljø- og naturområdet.

Regeringens forskningspolitiske målsætninger er beskrevet i Den Nationale Strategi for Dansk Miljø- og Energiforskning. Centrale elementer er forskningskvalitet, forskningssamarbejde, forskeruddannelse, prioritering og helhedssyn i miljøforskningen, internationalisering samt formidling og nyttiggørelse af forskningsresultater.

• Kvalitet
  DMU forelægger sine forskningsresultater på internationale konferencer og i tidsskrifter, hvor de underkastes en åben faglig bedømmelse og kritik gennem det internationale videnskabelige samfunds kritiske feed back (peer review) system. I 1998 har DMU’s forskere publiceret videnskabelige resultater i større omfang end tidligere. DMU har ligeledes i 1998 med tilfredsstillende resultat foretaget en analyse af kvaliteten af de tidsskrifter, DMU publicerer sine resultater i.

På personalesiden gør DMU brug af efteruddannelse og af de kvalitetsmekanismer, der er indbygget i stillingsstrukturen for videnskabeligt personale i sektorforskningen. F.eks. er antallet af seniorforskere/rådgiver i 1998 øget fra 58 til 70.

Seniorforsker Erik Jeppesen har i 1998 erhvervet en doktorgrad for en afhandling om ferskvandssøer. Afhandlingen bidrager med omfattende viden om biologiske samspil, træghed og ligevægtstilstande i søsystemer. Denne viden er af afgørende betydning for at kunne forbedre ferskvandssøernes miljøtilstand. Samtidig udgør disputatsen et godt udgangspunkt for den fremtidige forskning i brakvandssøer.

DMU har i 1998 forberedt oprettelsen af to forskningsprofessorater i henholdsvis miljøøkonomi og marin mikrobiologi. De to stillinger forventes besat medio 1999. I samarbejde med Århus Universitet opretter DMU i 1999 tillige et forskningsprofessorat i søøkologi.

DMU har også en klar profil i den formaliserede kvalitetssikring. Akkreditering af metoder og rutiner spiller kun sjældent en rolle i frontforskningen, men har stor betydning i f.eks. overvågning. DMU har opnået akkrediteringer på udvalgte kemiske analyser og har i 1998 afsluttet forberedelserne til akkreditering på store dele af luft- og havovervågningen. På kemiområdet har DMU nationale referencelaboratoriefunktioner.

• Forskningssamarbejde
  på det institutionelle plan har eller forhandler DMU aftaler om samarbejde eller netværk med de væsentligste forskningsinstitutioner i Danmark på miljø- og naturområdet. En særlig milepæl i 1998 var indgåelse af en aftale med Forskningscenter Risø om et nyt dansk center for systemanalyse: Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund skal udvikle systemanalyser af miljø- og samfunds-mæssigt vigtige problemstillinger, blandt andet med henblik på beslutningsstøtteværktøjer. Centret omfatter ca. 45 videnskabelige medarbejdere og forventes at have en samlet årlig omsætning på ca. 24 mio. kr. Her ud over har DMU i 1998 indgået vigtige aftaler med universiteterne om samarbejde og forskeruddannelse.

• Forskeruddannelse
  Det er et væsentligt led i Regeringens forskningspolitik, at sektorforskningen skal bidrage til uddannelse af forskere. DMU har en målsætning om løbende at have ca. 30 Ph.D.-studerende tilknyttet institutionen. Ved udgangen af 1998 var der i alt 33 igangværende Ph.D.-projekter, og 11 Ph.D.-projekter blev afsluttet i 1998.

  DMU har i 1998 indgået samarbejdsaftaler med universiteterne i Århus og Roskilde om forskeruddannelse, både på Ph.D.-området og i den øvrige undervisning. To DMU-medarbejdere er adjungerede professorer ved RUC. DMU har gennemført tilsvarende drøftelser med Københavns Universitet, og forventer i begyndelsen af 1999 at indgå aftale blandt andet omkring oprettelse af en forskerskole på miljøområdet.

• Prioritering og helhedssyn i miljøforskningen
  DMU’s bestyrelse prioriterer DMU’s forskning efter behov og udvikling på miljø- og naturområdet, og der er en klar overensstemmelse mellem DMU’s forskningsområder og de nationale prioriteringer, herunder tværfaglighed og helhed i miljøforskningen. DMU har et særligt indsatsområde for „Miljø og Samfund" til at styrke det tværfaglige element, og etableringen i 1998 af det ovennævnte center for systemanalyse skal ses som et led heri.

  En væsentlig del af DMU’s forskning er eksternt finansieret. DMU har i 1998 lavet en analyse af sin kontraktportefølje for de eksternt finansierede projekter, som klart viser, at også denne del af forskningen ligger centralt i indsatsområderne og den nationale prioritering på miljøområdet.

• Internationalisering
  DMU har en tydelig profil i den internationale miljøforskning. Blandt de større, internationale projekter med DMU’s deltagelse i 1998 kan fremhæves: Mikrobiologiske metoder til rensning af forurenet jord; udvikling af luftforureningsmodeller; luftforurening i byer; terrestrisk økotoksikologi; havmiljøforskning; metoder til forvaltning af ferske vandområder; tropisk biodiversitet.

  Et godt eksempel på både kvalitet og relevans af denne type videnopbygning er publiceringen af en International metodehåndbog til undersøgelse af jordforurening. En DMU forsker er hovedforfatter på „Hand-book of Soil Invertebrate Testing". Med denne bog afsluttes EU-projektet SECOFASE, hvis resultater er en landvinding inden for terrestrisk økotoksikologi. Der findes nu metoder til at undersøge kemiske stoffers virkning på de vigtigste grupper af jordlevende, hvirvelløse dyr, f.eks. regnorme og springhaler. I fremtiden vil forskerne kunne anvende dette værk som reference i forbindelse med risikovurdering af forurenet jord.

• Formidling og nyttiggørelse af forskningsresultater
  Ved siden af den forskningsrettede formidling tilstræber DMU, at forskningsresultaterne nyttiggøres gennem udgivelse af forvaltningsrettede rapporter, udredninger mv. Som et væsentligt instrument for denne formidling har DMU siden 1996 udgivet en serie Temarapporter, der belyser aktuelle miljøtemaer med den nyeste viden på populært, men højt fagligt niveau. I 1998 blev der udgivet 7 rapporter, hvor navnlig "Bilisme og miljø" dannede udgangspunkt for debat.

  DMU’s hjemmeside blev i 1998 udbygget med en database over DMU’s projekter og publikationer, ligesom man nu kan følge luftforureningen i f.eks. København dag for dag. Det kvartalsvise nyhedsbrev "DMUNyt" blev lanceret i 1997 og havde ved udgangen af 1998 et oplag på ca. 10.000. I 1998 deltog DMU også i Dansk Naturvidenskabsfestival med 2 åbent hus arrangementer.

Økonomiske målsætninger

De økonomiske målsætninger i resultatkontrakten vedrører især DMU’s eksterne finansiering. Ud fra en vurdering af DMU’s kompetence i forhold til udbud af forskningsmidler mv. var målsætningen en ekstern finansiering på 80 mio. kr. per år. I 1998 udgjorde den eksterne finansiering 89,3 mio. kr.

Det er ligeledes et klart mål i resultatkontrakten, at den eksterne finansiering skal understøtte prioriteringerne i den nationale forskningsstrategi og DMU’s ydelser til Miljø- og Energiministeriet. Analysen af DMU’s kontraktportefølje i 1998 viser, at de eksternt finansierede projekter ligger centralt for DMU’s indsatsområder.

Driftsresultat

I 1998 udgjorde DMU’s Finanslovsbevilling 133,0 mio. kr. Udover den oprindelige bevilling på 125,7 mio. kr. har DMU i årets løb fået tildelt 0,4 mio. kr. i tilskud til energibesparende foranstaltninger samt 6,9 mio. kr. i forbindelse med forsknings- og undersøgelsesopgaver som følge af DMU’s deltagelse i aktiviteterne til begrænsning af pesticidanvendelsen, herunder en styrket indsats for vandmiljøet, jf. Akt 286 12/8 1998, i alt 7,3 mio. kr.

De eksterne indtægter udgjorde 89,3 mio. kr. i forhold til 80 mio. kr. i 1997. Derudover var der i 1998 renteindtægter på 0,2 mio. kr.

De samlede driftsudgifter blev i 1998 på i alt 220,7 mio. kr. , hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 1997.

Det endelige resultat blev et overskud på 1,8 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. Beløbet overføres til 1999. Det akkumulerede overskud er herefter 10,1 mio. kr. Overskuddet i 1998 skyldes primært, at forsknings- og undersøgelsesopgaver i forbindelse med pesticidaktiviteterne nævnt foroven, blev igangsat så sent på året, at de tilførte 6,9 mio. kr. kun delvist kunne anvendes i 1998.

I figur 1.1 er omsætningen i 1998 fordelt ud på henholdvis Overvågning/Rådgivning og Forskning/Rådgivning, hvor den faglige rådgivning i form af notater, udredninger mv. varetages som en integreret del af de faglige projekter på det pågældende område. I forhold til de sektorpolitiske og forskningspolitiske målsætninger ovenfor, har DMU i 1998 anvendt ca. 80 mio. kr. eller mere end 60 % af sin finanslovsbevilling til de sektorpolitiske mål.

Personale

I 1998 havde DMU en medarbejderstab svarende til 442 årsværk. Ud af en medarbejderstab på 465 ved årets udgang var 310 direkte involveret i at frembringe forsknings- og overvågningsresultater samt i den faglige rådgivning. 94 medarbejdere varetager en række tekniske funktioner/støttefunktioner og 48 varetager de administrative funktioner. Der var 13 chefer. Hertil kommer studerende og specialestuderende.

I 1998 har DMU gennemført en række undersøgelser i organisationen. To spørgeskemaundersøgelser har haft til formål at måle medarbejdernes tilfredshed med ledelsen og med medarbejdersamtaler. Et strukturudvalg har undersøgt behovet for justeringer af DMU’s struktur. Undersøgelsen, der er afsluttet i begyndelsen af 1999 viser, at DMU’s organisationsstruktur grundlæggende fungerer hensigtsmæssigt, men at der bør foretages visse justeringer for yderligere at fremme DMU’s formål.

Grønt regnskab

Hovedvægten i forbindelse med miljøstyringsarbejdet lægges fortsat på institutionens forbrug af energi og vand. Nye initiativer er taget specielt på transportområdet, hvor der bl.a. er gennemført en kortlægning af DMU’s tjenesterejser samt en spørgeskemaundersøgelse om medarbejdernes transport til og fra DMU (pendling). Som noget nyt er spildevandsudledninger fra laboratorierne blevet kortlagt.

Tilbage til starten