Referat af DMU/KMS seminar Onsdag den 19. september 2001
"Vejen mod en ny version af AIS arealanvendelseskortet"
Ferskvandscentret, Silkeborg

Program

09.45 Velkomst og kaffe

10.00 Visioner for AIS v/ Kurt Nielsen, DMU

10.15 Betydningen af at have en datamodel v/ Per Smed, By- og Boligministeriet

10.35 Orientering om det aktuelle projekt v/ Michael Stjernholm, DMU

11.20 Vejen mod en datamodel v/ Arne Simonsen, KMS

12.00 Frokost

13.00 Identifikation af behov og datagrundlag til et tværgående arealanvendelseskort.

14.45 Opsamling

15.00 Afslutning af seminaret og kaffe

Visioner for AIS

Kurt Nielsen redegjorde for de overordnede visioner for AIS, som omfatter udvikling af et nyt koncept for generation II af arealanvendelseskortet, anvendelse af AIS i fremtidig naturovervågning og i den nuværende NOVA overvågning.

Betydningen af have en datamodel

Per Smed understregede betydningen af at have en fælles datamodel for arealdata.
Samtidig påpegede han vigtigheden af, at disse data skulle kunne spille sammen med andre vigtige dataområder: persondata, ejendomsdata, rådighedsindskrænkninger osv.

Problematikken blev eksemplificeret ved By- og Boligministeriets datamodel, hvor adressen udgør den fælles nøgle til alle registre. Per Smed påpegede endvidere, at man som dataproducent nødvendigvis aktivt må promovere sine datasæt, hvis man vil sikre, at de bliver anvendt ellers "dør" de ligesom alle andre datasæt, der ikke anvendes.

Orientering om det aktuelle projekt - se præsentation

Michael Stjernholm orienterede om samarbejdsprojektet mellem DMU og KMS.
Kort fortalt går projektet ud på at etablere en fælles datamodel med de organisationer, der bidrager med data og samtidig integrere AIS i TOP10DK produktet.

Hvorfor interesserer KMS sig for datamodeller? - se præsentation

Arne Simonsen beskrev de forskellige former for datamodeller, herunder specifikt den konceptuelle model og domæne modellen, hvilket er de model typer, det aktuelle projekt vil beskæftige sig med.

Vejen mod en datamodel - se præsentation

Michael Stjernholm indledte med et oplæg til diskussion, hvorefter mødet fortsatte med en fælles diskussion, som kort er refereret her:

Generelle synspunkter:

Jesper Fredshavn, DMU-Kalø:
I forbindelse med Naturovervågningsprogrammet er der brug for en klassifikation af vegetationens sammensætning ud fra satellitbilleder i stedet for en klassifikation ud fra empirisk bestemte metoder.

Mie Mølbak, Viborg Amt:
I forbindelse med det arbejde, der skal i gang, bør det allerførst undersøges, hvem der ligger inde med de rigtige data til de enkelte administrative og topografiske kortlægningsopgaver.

Jesper Lauritzen, Danmarks Statistik:
Begrebsdannelsen skal på plads. Hvorfor ikke anvende EU‘s begrebskatalog (LUKAS). Man bør holde øje med, hvad der sker internationalt. Der er 3 - 4 klassifikationer, som er internationalt anerkendte. Der kan hentes inspiration i Norge, hvor man har kigget på disse internationalt anerkendte klassifikationer.

Michael Stjernholm, DMU- Silkeborg:
Oplyste at klassifikationen fulgte Corine-koderne og opfordrede Danmarks Statistik til et samarbejde omkring semantik, hvilket kan foregå i den fremtidige arbejdsgruppe.

Skovdata:

Carsten Andersen, Hedeselskabet:
Hedeselskabet har registreret mange private skove (delvis digitalt). Hvis disse data skal anvendes, forudsætter det accept fra de private skovejere, og de har ikke nogen umiddelbar interesse heri. Generelt kan det siges, at en mindre detaljeringsgrad mindsker frygten for misbrug af data fra uvedkommende. Data er endvidere ikke skabt på baggrund af TOP10DK, hvorfor en evt. samkøring ville give problemer. Hvis TOP10DK, eller dele heraf, kunne stilles gratis til rådighed ville grundlaget være det samme og Hedeselskabet have en fordel, der kunne gøre det attraktivt at indgå i et samarbejde.

Olaf Andersson, KMS:
Det ville være dejligt, hvis TOP10DK var et gratis produkt, men de økonomiske rammer, der er sat for KMS‘s virksomhed, blokerer herfor. Men inden for de givne rammer er der mulighed for at nuancere prisen og levering af udsnit af TOP10DK.
TOP10DK er ikke en fast størrelse. Objekttyperne - dvs. hvilke landskabselementer der skal registreres, er til stadig debat. Vi skal sammen med brugerne finde de definitioner for de enkelte objekttyper, der er bedst.

Bjørn Hermansen, GEUS:
Husk at dette er en debat om at udarbejde en datamodel. Hedeselskabet kan godt gå ind i det indledende datamodelarbejde og så efterfølgende tage stilling til spørgsmålet om at stille data til rådighed.

Jens Peter Skovsgaard, FSL:
Det er ikke sandsynligt at antage, at private skovejere vil deltage af den simple grund, at de ikke har nogen objektiv interesse heri. Jeg beklager, at Dansk Skovforening ikke er inviteret med til dette seminar. Samfundets interesse i skovanvendelsen er bestemt ikke ligegyldig. Der er hovedsageligt interesser omkring grundvand, natur og produktion.

Olaf Andersson, KMS:
Jeg tror ikke at det vil være helt så uinteressant at deltage i datamodelarbejdet.
Etableres et større overblik i form af et detaljeret kortgrundlag må det give muligheder for branchen, der kan udnyttes kommercielt.

Kurt Nielsen, DMU-Silkeborg:
Det er vigtigt ikke kun at fokusere på begrænsningerne på alt, hvad man tror ikke kan lade sig gøre. Under etablering af første version af AIS blev både holdninger og projektets indhold flyttet markant. Det kan også ske i forbindelse med dette arbejde.

Mie Mølbak, Viborg Amt:
Amterne har en naturlig interesse i skove i forhold til grundvandsbeskyttelse.

Landbrugsarealer:

Mia Mølbak, Viborg Amt:
Amterne har behov for oplysninger om dyretætheder og ændringer i dyrkningsforhold. Det er oplysninger, som også ministeriet efterspørger.

Poul E. Larsen, Danmarks JordbrugsForskning:
Landbruget er interesseret i landsdækkende temaer. Landbruget er generelt interesseret i offentlige data, blandt andet rådighedsindskrænkninger for driften af de enkelte ejendomme.

Jesper Fredshavn, DMU-Kalø:
Vi er interesseret i biodiversitet, udyrkede småarealer, hegn, bredde af vejkanter, omdrift, vedvarende småbiotoper. Generelt er vi altså interesseret i arealer udenfor omdrift, f.eks. vedvarende græsningsarealer, og småbiotoper. Det er ikke disse arealer, der fokuseres på i Fødevareministeriets blokkort. P.t. kender vi intet til omfanget af vedvarende græsarealer, hvilket er en mangel. Derimod har vi et detaljeret kendskab til de arealer, der får EU-tilskud.

Byområder:

Hans Skov Petersen, FSL:
Arealer i byområder bør også inddrages i en arealanvendelseskortlægning.
Det er relativt let at komme til disse informationer pga. mange registeroplysninger. Interesseområde: Boligtæthedsklassifikation (BBR), Erhvervstæthedsklassifikation (CVR), Miljøbelastede områder (CVR), grønne områder i byerne (parker, vejtræer, andre grønne anlæg). Der bør ses på sammenhæng mellem arealanvendelse og intentionerne for arealanvendelsen (planoplysninger).

Poul E. Larsen, Danmarks JordbrugsForskning:
Der bør satses på et system til dataintegration og ikke en bestemt kortlægning.

Henrik Larsen, Landsplanafdelingen:
Ud over Arealanvendelseskortet bør de øvrige temaer vel også ind men med en selvstændig indgang.

Hans Skov Petersen, FSL:
Arealanvendelseskortet kan ikke tage patent på ordet "arealanvendelse".

Poul E. Larsen, Danmarks JordbrugsForskning:
Areal Informations Systemet bør ikke opfattes som et "kort".
Der er tale om et system en struktur!

Søer og vandløb:

Niels Bering Ovesen, DMU-Silkeborg:
Hvis man skal vurdere et vandløb i forhold til arealanvendelsen, er det mest interessante oftest oplandet. Vi mangler i dag sammenhæng mellem arealanvendelse og oplandsgrænser. Desuden er tætheden af vandløb heller ikke ens på tværs af landet, hvilket besværliggør landsdækkende analyser.

Bjørn Hermansen, GEUS:
Der er gjort et stort arbejde på at få skabt sammenhæng i AIS-vandløbene, og det vil også forudsætte en stor indsats at knytte de hydrologiske referencer til TOP10DK.
Håber amterne kommer på banen igen i dette arbejde. De har sikkert andre objekt-ønsker end Miljøministeriet.

Ellen Haste Andersen, Frederiksborg Amt:
Hvis der skal skabes sammenhæng i AIS-vandløbene, må kommunerne inddrages. Det er dem, der ligger inde med oplysninger om de rørlagte vandløb.

Afsluttende bemærkninger:

Olaf Andersson, KMS:
KMS og Vejdirektoratet har startet en foranalyse af, hvad der er brug for på vejområdet. Senere inddrages amter og kommuner.

NN:
Det er vigtigt at der kan laves historik på data. Geodatabaser tillader mulighed for versionering.

Hans Skov Petersen, FSL:
Skal der arbejdes frem mod et enkelt kortlag, eller skal der laves en række tema-lag?
Hvor skal data fysisk placeres? Vil man skulle klikke sig dybere og dybere ind med links for til sidst at ende ved dataproducenten.

Michael Stjernholm, DMU-Silkeborg:
Arbejdet med etablering af en datamodel for AIS foregår nok bedst på samme måde som i FOT, hvor politik, økonomi og organisation er udeladt.

Jesper Lauritzen, Danmarks statistik:
Vigtigt at kunne sætte kr/øre på miljøregnskaberne.
Ser i øvrigt begrebet "vej" som arealdækkke og arealanvendelsen som information om bemeldte arealdække f.eks. industritransport 20%, pendler 20%, turist 20%.

Jørgen Jørgensen, Ringkøbing amt:
Der er behov for at kunne fastholde nøgleinformationer over tid.