Resumé

Bæver blev genindført som en del af den danske fauna ved udsætning på Klosterheden Statsskovdistrikt (KLS) i 1999. I forbindelse med udsætningen af bæverne har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemført et overvågningsprogram for at beskrive bestandens udvikling og indvirkning på floraen og faunaen i udsætningsområdet frem til og med 2003.

Bæverbestandens udvikling
I efteråret 1999 blev 18 bævere fra Elben området i Tyskland udsat på seks lokaliteter i Flynder Åsystemet på KLS. Daglige observationer i området og årlige optællinger ved bostederne i april og slutningen af september viste, at bæverne trivedes og spredtes. Der er observeret unger alle år siden udsætningen. Bestanden er steget til mindst 51 individer i efteråret 2003. Efter udsætningen spredte bæverne sig til selvvalgte bosteder, hvor de efterfølgende har været stedfaste. Siden er det meste af Flynder Åsystemet blevet koloniseret. I efteråret 2003 var der i alt fem bæverterritorier på distriktet. Ved én af udsætningslokaliteterne var der fortsat bæveraktivitet i 2003. Flere opstemninger af Risbæk har fået vandløbet til fuldstændigt at ændre karakter. Dalstrækninger oven for bæverdæmningerne i Fruerbæk er under omdannelse til et større vådområde. Tilsvarende ændringer er også sket ved Hestbæk. I Ellebækdalen har dæmningsbyggeri sat store områder under vand. Flynder Å nedstrøms Møllesøen og de omkringliggende engstrækninger er ved at ændre karakter efter at bæverne har bygget en større dæmning på strækningen mellem Gl. Landevej og Øvejen og mindre dæmninger i grøfterne i engene. Bæverne har etableret bosteder på otte lokaliteter hos private lodsejere i vandløbssystemet uden for KLS. Bævernes aktivitetsområder ligger overvejende i udyrkede områder, oftest i tætte krat med pil, el og birk som de dominerende træarter. Bæverne har spredt sig til det meste af Flynder Åsystemet og i sommeren 2003 blev der fundet sikre spor fra bæver i Storå.

Bævernes føde
Bævernes fødevalg blev bestemt ved undersøgelse af plantefibrene i ekskrementer indsamlet ved Risbæk, Hestbæk og lokalitet U1 udenfor KLS. I sommerhalvåret fouragerede bæverne mest på urteagtig vegetation som urter, græs og vandplanter. I løbet af efteråret hvor næringsværdien i den urteagtige vegetation falder skifter bæverne til vedplanter. I vinterhalvåret fouragerede bæverne overvejende på vedplanter. Året igennem var pil den vigtigste træart for bæverne og udgjorde omkring 90% af vedplanterne i føden. Pil var den eneste vedplante, som bæverne selekterede positivt for ved deres fødevalg.

Påvirkninger af produktionsarealer
Der er ikke registreret skader på produktionsskov eller fouragering på landbrugsafgrøder. I alt 95% af gnav og fældninger er registreret under 5 m fra vandkanten. I få tilfælde har bæverne fældet enkelte træer mere end 25 m fra vandet. Omkring 5,0% af vandløbsstrækningerne i bævernes udbredelsesområde var påvirket af vandstuvning. Oversvømmelserne har overvejende påvirket områder, der henligger i naturtilstand. Dog er en græsningseng ved Risbæk blevet vandlidende som følge af bævernes opstemninger af vandløbet og enkelte dæmninger er blevet fjernet i mindre vandløb for at forhindre oversvømmelse i villahaver og en mindre vandstuvning på en rapsmark. Ved lokaliteterne U1 og U2 forekom der omfattende fældninger, dæmningsbyggeri og oversvømmelser. Ved de øvrige territorier forekom kun få fældninger af træer, men udbredt fouragering på vandløbsnære pilekrat. I enkelte tilfælde har tilstopning af rør ved vejunderføringer medført risiko for oversvømmelse af mindre befæstede veje. Rør er blevet indsat i tre dæmninger for at regulere vandstanden i dammen og begrænse oversvømmelse af naboarealerne. På et dambrug har der været problemer med afbidte grene og løsrevne plantedele i indløbsristen. Den generelle holdning blandt lodsejerne til bæver har været positiv. Afværgeforanstaltningerne er blevet udført af KLS og i enkelte tilfælde af den berørte lodsejer.

Undersøgelser af vegetation i vandløb og ådale
Vegetationen i vandløb og ådale blev beskrevet i 40 felter i 1999. I 2003 blev 18 prøvefelter, der var påvirket af bæveraktivitet i forskellige grader, samt tre upåvirkede referencefelter undersøgt. Samlet set var diversiteten af vandløbsplanter steget, men ved bævernes opstemninger var diversiteten og dækningsgraden af vandløbsvegetationen faldet. Bævernes gnav og fældninger har ikke været tilstrækkelig omfattende til at reducere udbredelsen af pile- og porsekrat på de vandløbsnære arealer. Kun på enkelte lokaliteter med stor aktivitet af bæver var dækningsgraden af pilekrat reduceret. Dette havde forbedret lystilgangen til den underliggende urtevegetation og vandløbsvegetationen var blevet mere udbredt og artsrig. Der er ikke konstateret ændringer i den urteagtige vegetation og bævernes fouragering vurderes ikke at have større effekt på den vandløbsnære urtevegetation.

Undersøgelser af søernes tilstand
Miljøtilstanden blev undersøgt i 1999 og 2003 i udsætningssøerne og i udvalgte nyetablerede bæverdamme. Vegetationen blev beskrevet og abiotiske parametre blev bestemt i søvandet. Der var kun begrænsede ændringer i miljøtilstanden. Små ændringer i undervandsvegetationen i Rishøje Sø, Nedre Sø og Møllesøen tilskrives naturlige variationer. Møllesøen og søen ved lokalitet U2, samt de nyetablerede bæverdamme ved Risbæk og lokalitet U1 opfylder ikke amtets målsætning fordi artsdiversiteten og udbredelse af undervandsvegetationen var for lav. Møllesøen opfyldte heller ikke målsætningen før udsætningen. Søen ved U2 indgik ikke i førundersøgelserne. Årsagen til at de nye bæverdamme ikke opfylder målsætningerne er formodentlig dammenes lave alder. Bundsubstratet består i overvejende grad af dynd og uomsatte plantedele, som udgør et dårligt substrat for udvikling af undervandsvegetationen.

Undersøgelser af smådyrfaunaen i vandløb
Smådyrfaunaen blev undersøgt i 1999 og 2003. I 2003 registreredes 81 arter/artsgrupper af smådyr og i 1999 71 arter/artsgrupper. De dominerende faunagrupper var tovinger (myg og fluer), vårfluer og biller. To rødlistede arter (kongeguldsmeden og en vårflueart blev ikke genfundet i 2003. Der findes endnu egnede levesteder for arterne på KLS og de formodes fortsat at leve i området. Bæverens tilstedeværelse vurderes at øge mangfoldigheden af smådyrfaunaen, når lange vandløbsstrækninger omdannes til kortere strækninger med stærk strøm afbrudt af bæverdamme og mere langsomt løbende strækninger. Bæverne indvirkede på smådyrfaunaen i vandløb ved primært at ændre de fysiske forhold. Vandløb omdannes til bæverdamme og medfører, at vandløbsfaunaen ændres til en damfauna. Vandløbsfaunaen vil dog fortsat kunne leve på de vandløbsstrækninger, der ikke påvirkes af bævernes aktiviteter.

Undersøgelser af dødtved og dødtvedsinsekter
Omfanget af bæverfældet dødtved og forekomsten af insekter med tilknytning til dødtved blev undersøgt i 2000 og 2003. I 2003 registreredes 4,5 ton fældet dødtvedsmasse. Meget af dødtvedsmassen var helt eller delvis afbarket hvilket vanskeliggør invasion af mange insektarter. Stammerne var endvidere forholdsvis tørre med få angreb af trænedbrydende svampe. Alligevel blev der i 2003 konstateret sommerfuglelarver og borebiller i flere stammer. Gammelt bæverflis var i flere tilfælde gennemhullet af især cellulosenedbrydende pansermider og angrebet af svamp. Bæverfældet dødtvedsmasse giver et stort potentielt fødegrundlag for nedbryderorganismer og mængden vil stige i de kommende år.

Undersøgelser af fiskebestande
Fiskebestanden er blevet undersøgt på udvalgte vandløbslokaliteter i Flynder Åsystemet i 1999 og 2003. I 1999 blev der fanget ørred, skalle, tre- og nipigget hundestejle, bæklampret og ål, samt enkelte regnbueørreder. I 2003 blev der tillige fanget enkelte strømskaller og gedder, mens skalle, nipigget hundestejle og regnbueørred ikke blev genfanget. Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark og dens forekomst skyldes udslip fra dambrug. De registrerede variationer i fiskebestandene i vandløbene før og efter udsætningen af bævere på KLS vurderes at være et resultat af naturlig variation, tilfældigheder og udsætning af ørred, og ikke et resultat af udsætningen af bævere.

Kortlægning af gydebanker
Bundsubstratet i udvalgte dele af vandløbene i bævernes udsætningsområde blev kortlagt i vinteren 2000 og 2003 for at vurdere omfanget af potentielle gydebanker og gydeaktivitet af ørred. På de 11 km vandløb i Flynder Åsystemet der blev undersøgt i 2003, blev der registreret ni grusbanker. Der er sket en mindre reduktion i antallet af grusbanker. Som ved undersøgelsen i 2000 syntes ingen af de registrerede grusbanker i 2003 at være benyttet som gydebanker af ørreder. Bævernes dæmningsbyggeri kan indvirke negativt på et vandløbs gydepotentiale, men vurderes at have haft begrænset effekt på de undersøgte strækningers potentiale som gydelokaliteter for ørred. De manglende tegn på gydeaktivitet skyldes formentlig dårlige fysiske forhold i vandløbene.

Passagemuligheder for fisk ved bæverdæmninger
Passagemulighederne for fisk ved bæverdæmninger blev beskrevet for at vurdere, hvorvidt dæmningerne var passable for de forskellige fiskearter og for at vurdere de biologiske konsekvenser på fiskebestandene. Dæmningerne var oftest direkte passable for ål, og nogle dæmninger var passable for ørred, især ved høj vandføring. Dæmningerne medførte derimod oftest, at skalle, hundestejler og bæklampret blev afskåret fra at vandre. Der vurderes at være en negativ effekt på ørredbestande på vandløbsstrækninger opstrøms dæmningerne. Konsekvenserne for ål og bæklampret vurderes at være minimale. Bæverdammene ved dæmningerne vurderes at være gunstige for skaller og hundestejler. Efterhånden dannes omløb ved dæmningerne, som muliggør at også langsomt svømmende fisk med dårlige springegenskaber kan passere dæmningerne. Dæmninger, der ikke vedligeholdes af bævere, nedbrydes efterhånden. Der er således tale om dynamiske forhold, der ændrer sig over tid.

Undersøgelser af padder
I foråret 2000 og 2003 blev forekomsten af ynglende padder på KLS undersøgt. I begge undersøgelser blev der kun registreret butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse. I bæverdammene udnyttede butsnudet frø de store lavvandede partier til æglægning, mens skrubtudsen brugte de dybere partier. Butsnudet frø har helt eller delvis forladt tidligere ynglelokaliteter i de opstemmede søer til fordel for bedre ynglemuligheder i de nyanlagte bæverdamme. Der blev registreret mange skrubtudser i dammen ved Hestbæk. Bævernes påvirkning af vådområderne i KLS vurderes at have forbedret paddernes ynglemuligheder væsentligt. Det formodes også, at bævernes påvirkninger af landskabet forbedrer spredningsmulighederne og udbredelsen af spidssnudet frø.

Undersøgelser af ynglefugle
Forekomsten af ynglefugle i KLS er blevet fulgt i perioden 2000-2003. Der har ikke været en ensartet udvikling i antallet af ynglende fuglearter i de områder, der er påvirket af bæveraktivitet. Tendensen i antallet af ynglende arter har dog været overvejende stigende. Der blev i alt registreret 39 forskellige ynglende fuglearter på de undersøgte lokaliteter i hele overvågningsperioden. Enkelte arter, der tidligere var registreret i meget lave antal, blev ikke genfundet i 2003. Det vurderes, at naturlige variationer i forekomsten af disse arter, der er tilknyttet skov- og hedebiotoper, kan forklare dette. Bævernes ændringer af vandløbene har været til fordel for isfugl og de nye vådområder har tiltrukket en række vandfugle f.eks blishøne og grønbenet rørhøne. Oversvømmelser af pilekrat i vandløbsslugterne har medført, at en række sangfugle arter nu ynglede i krat langs skovkanterne i 2003.

Undersøgelser af flagermus
Forekomsten af flagermus i KLS og på udvalgte lokaliteter med bæveraktivitet syd for skovdistriktet blev undersøgt i sommeren 2000 og 2003. Ved begge undersøgelser blev der kun registreret vandflagermus. I 2003 konstateredes vandflagermus jagende over flere åbne vandflader, og der syntes at være flere individer under udflyvning fra Møllesøen end i 2000. Sydflagermus, damflagermus, brunflagermus og troldflagermus fandtes nær KLS. KLS og områderne syd for skovdistriktet er formentligt fattigt på flagermus på grund af en relativt ringe insektproduktion og mangel på mulighed for dag- og ynglesteder i ældre hule træer og egnede bygninger.

Undersøgelser af odder
Forekomsten af odder på KLS og i områderne syd herfor blev undersøgt i 1999, 2000 og 2002 i hele Flynder Å-systemet og ved bæverdæmninger i 2003. I foråret 2003 færdedes oddere ved hovedparten af de undersøgte bæverdæmninger. Der var en tendens til at markeringsaktiviteten med ekskrementer var større ved dæmninger end på vandløbsstrækningerne længere væk fra dæmningerne. Antallet af lokaliteter med odderspor er steget i Flynder Åsystemet i løbet af overvågningsperioden. Stigningen er dog også set i vandløb uden bæveraktivitet. Bævernes betydning for den observerede stigning i forekomsten af odderspor er ikke entydig, men det kan konkluderes, at bæverne ikke har haft negativ betydning for forekomsten af odder.

Erfaringer fra udlandet
Bæver er blevet reintroduceret i mere end 15 europæiske lande siden første halvdel af 1900-tallet. Bævernes påvirkninger af omgivelserne skaber en øget dynamik og variation i vådområder og vandløbsnære skovområder, hvilket er til gunst for en række plante- og dyrearter. Erfaringer fra lande, der har haft bævere i en længere årrække, viser at de hyppigste konflikter opstår ved oversvømmelser og fouragering på landbrugsafgrøder og træer.

Samlet vurdering
Bævernes aktiviteter har medført, at der i forbindelse med vandløbene i Flynder Åsystemet er skabt en række nye vådområder og derved en dynamisk ændring af naturforholdene, men forandringerne i floraen og faunaen har været relativt begrænsede i undersøgelsesperioden. Bævernes påvirkning af landskabet har haft både positiv og negativ indflydelse på de undersøgte naturforhold. I nogle af delundersøgelserne er der ikke påvist effekter, hvilket i nogen grad skyldes at ændringerne af naturforholdene har været meget begrænsede både i omfang og areal. For smådyrfaunaen i vandløb, dødtvedsinsekter, ynglende padder og ynglefugle er den samlede vurdering, at vilkårene er blevet forbedrede efter udsætningen. De forandringer, der er registreret for vegetationen i vandløb og ådale, søernes miljøtilstand, fiskebestandene, gydebanker, flagermus og odderaktivitet kan ikke alene tilskrives bævernes tilstedeværelse. Reduktion i udbredelsen af krat som følge af gnav og fældninger på vandløbsnære arealer ses kun meget lokalt. De væsentligste reduktioner af den terrestriske vegetation skyldes oversvømmelse af vandløbsnære arealer. De væsentligste negative konsekvenser på faunaen ses i forhold til enkelte fiskearters mulighed for at vandre i vandløbene, hvilket kan have en negativ effekt på ørreder ovenfor dæmningerne. Bestande af skalle og hundestejler vil sandsynligvis få gavn af bævernes opstemninger. Dæmningerne vurderes at have minimale effekter på ål og bæklampret.

Hele rapporten i pdf. format (5180 KB)