Sammenfatning

Denne rapport beskriver kilderne til fosfor til de danske søer i forhold til søernes tilstand og målsætninger for deres vandkvalitet. Rapporten vurderer også, hvilke effekter forskellige grader af reduktioner i fosforkilderne generelt vil have på tilførslen af fosfor og mulighederne for at søernes målsætning kan opfyldes. Analyserne er baseret på en gennemgang af 27 danske ferskvandssøer.

Danske søer har i dag generelt en ringe vandkvalitet, hvilket skyldes, at de tilføres betydelige mængder næringsstoffer. Især tilførslen af fosfor er afgørende, fordi fosfor oftest er den begrænsende faktor for produktionen af planteplankton. Den rigelige tilgængelighed af fosfor betyder, at de fleste danske søer er uklare og med en flora og fauna, der adskiller sig væsentligt fra den upåvirkede tilstand. Halvdelen af søerne har en sigtdybde (gennemsigtighed) på mindre end 85 cm. Undervandsplanterne er ofte helt væk eller kraftigt reduceret i udbredelse, og fiskebestanden er ændret fra en ligelig fordeling mellem rovfisk og byttefisk til en dominans af skaller og brasen.

Den største fosforkilde til søerne stammer i dag fra det åbne land, hvoraf landbrugsbidraget udgør en betydelig andel. Tidligere udgjorde spildevand fra byerne og andre punktkilder også en stor andel til mange søer, men denne er i dag reduceret kraftig via omfattende investeringer i spildevandsrensning og er kun i få søer stadigvæk en vigtig kilde.

På trods af den reducerede fosfortilførsel er tilstanden i langt de fleste danske søer stadigvæk dårlig, og kun ca. 1/3 lever op til de målsætninger, som amterne har angivet for søernes tilstand. Der er dog betydelige forskelle i de krav, som de forskellige amter stiller til de enkelte søer, men Vandrammedirektivets implementering vil formentlig medvirke til at gøre disse forskelle mindre.

Årsagen til den ringe vandkvalitet på trods af reduceret tilførsel skyldes blandt andet, at mange søer har en forsinket respons, fordi der i en årrække frigives fosfor fra en pulje ophobet i søbunden. Men selv når denne interne pulje når en ligevægt med den nuværende fosfortilførsel, vil der være mange søer, som ikke opfylder målsætningen, fordi tilførslen ude fra stadigvæk er for høj. Der er derfor behov for at vurdere mulighederne for yderligere reduktioner i tilførslen af fosfor til søerne, hvis tilstanden skal forbedres.

En række scenarieberegninger, hvor der i varierende grad reduceres på de forskellige fosforkilder, viser, at koncentrationen af fosfor i det vand, der løber til søerne især kan mindskes, hvis der gribes ind over for landbrugsbidraget. For nogle søers vedkommende stammer en betydelig andel også fra spredt bebyggelse. Derimod er der kun få søer, hvor en yderligere reduktion i spildevandsbidraget kan føre til væsentlige ændringer.

Tilsvarende kan de 27 søer især bringes tættere på at opfylde amternes nuværende målsætninger og et regneeksempel på Vandrammedirektivets krav, hvis der gribes ind over for landbrugsbidraget. I visse søer kan alene en reduktion i fosforbidraget fra landbruget være tilstrækkelig, mens der i andre søer er brug for at gribe ind overfor flere kilder.

Scenarieberegningerne er forbundet med betydelige usikkerheder. Dette skyldes især vanskeligheder med at adskille og kvantificere fosforbidraget fra de tre fosforkilder: spredt bebyggelse, landbrug og natur. En mere præcis klarlæggelse af disse forhold ville være med til at optimere indsatsen over for at nedbringe tilførslen af fosfor til danske søer.

Hele rapporten i pdf format ( 364 KB)