|
|
|
Sammenfatning
Ved samfundsøkonomiske analyser af projekter og tiltag på miljøområdet
vil der normalt være behov for både at opgøre omkostningerne
og gevinsterne. Det er imidlertid vanskeligt at opgøre miljøpolitikkens
gevinster på en måde, så de kan indgå i samfundsøkonomiske
analyser. Det forudsætter at der er sket en værdisætning af miljøgoderne
og at denne værdisætning er gennemført på en måde, så det er
meningsfuldt at vægte miljøgoderne på dette grundlag.
I dette projekt er det undersøgt om det er muligt at identificere miljøøkonomiske
beregningspriser til at beskrive miljøgodernes værdi.
Miljøøkonomiske beregningspriser har været anvendt i de analyser
som bl.a. Finansministeriet og Det Økonomiske Råd har præsenteret
af miljøpolitikken i 1990'erne. I Miljøministeriet er beregningspriser
tilsvarende blevet anvendt i analyser og projektvurderinger, bl.a.
udført af eksterne konsulenter.
Med dette forprojekt om miljøøkonomiske beregningspriser har det
været ønsket at foretage en kvalitetsvurdering af de anvendte værdisætninger.
Endvidere har det været ønsket at vurdere om man
kunne overføre beregningspriser fra undersøgelser i udlandet eller på
EU-plan til brug i Danmark, såkaldt "benefit transfer".
Rapporten giver både en generel introduktion til spørgsmålet om
værdisætning, herunder til de metoder der er udviklet i litteraturen
til at værdisætte, såvel som en mere indgående vurdering af de beregningspriser
og værdisætninger som er tilgængelige på de enkelte
delområder. Rapporten har karakter af et survey af de tilgængelige
beregningspriser og de metodemæssige problemer som er knyttet til
disse.
Rapporten konstaterer, at der særligt på luftforureningsområdet
foreligger forsøg på at værdisætte skaderne ved en række forskellige
emissioner. Disse værdisætninger er foretaget specifikt for Danmark
under det fælles-europæiske forskningsprojekt ExternE. Luftemissionerne
har relevans langt ud over selve luftområdet, i særdeleshed for
affaldsektoren hvor genanvendelse skal vurderes overfor skaderne
ved bl.a. forbrænding og de hertil knyttede emissioner. Ved en nærmere
gennemgang af de anvendte beregningspriser for luftemissioner
konstateres imidlertid metodiske inkonsistenser særligt hvad angår
de bagvedliggende prissætninger af statistisk liv. Nogle af disse inkonsistenser
er undgået i de seneste priser publiceret af EUKommissionen
(Benefit tables; BETA) men det påpeges at beregningerne
fortsat behøver justering for bl.a. danske prisniveauer og for
aktualisering af en række ældre bagvedliggende skadesomkostninger.
På andre felter, bl.a. vedrørende vandmiljø og kemikalier, foreligger
der ikke forskning eller arbejder som aktuelt gør det muligt at specificere
beregningspriser med gyldighed for Danmark. Det vil forudsætte applicering af den multiple-pathway metode som er udviklet indenfor ExternE, samt i øvrigt at der gennemføres et antal originale
værdisætningsstudier i Danmark.
Klima-problematikken frembyder særlige vanskeligheder for værdisætningen
grundet den store usikkerhed om niveauet for skaderne
ved klimaforandringer. Det mest autoritative skøn, som tager flest
undersøgelser i betragtning, vurderes at komme fra det internationale
klimapanel, hvis medlemmer med store forbehold vurderer at skaderne
ved CO2-emission i den nærmeste fremtid befinder sig i intervallet
5-125 USD pr. tons kulstof.
Rapporten gennemgår den internationale litteratur vedrørende værdisætning
af naturgoder og økosystemer. Denne litteratur er meget
omfattende, og der er i de senere år gennemført flere danske undersøgelser
særligt vedrørende værdien af bynære skove. Resultaterne af
undersøgelserne varierer imidlertid noget, og heller ikke de udenlandske
undersøgelser er særligt entydige. Da præferencerne ikke er
de samme hos borgerne i Danmark og i udlandet er det endvidere
vanskeligt at slutte noget med gyldighed for Danmark fra resultaterne
af de udenlandske studier. Det vil kræve en omfattende kalibrering
af resultaterne, en metode som befinder sig på frontlinien rent
forskningsmæssigt indenfor benefit transfer litteraturen og som derfor
har vanskeligt ved at generere sikre resultater. Forfatterne til denne
rapport har ikke set mulighed for at anvise sikre metoder til benefit
transfer.
Rapporten afsluttes med forslag til den videre forsknings- og udredningsindsats.
På kort sigt er der behov for at skaderne for luftemissioner
aktualiseres og gennemregnes på grundlag af danske data og
priser. Der er endvidere behov for at udbygge mængden af beregningspriser
til en række andre felter, men dette vil forudsætte en mere
langsigtet indsats, hvor der både gennemføres originale danske
værdisætningsstudier og hvor disse kobles til de naturvidenskabelige
data gennem anvendelse af multiple-pathway metoden. I den forbindelse
vil der være behov for at afklare en række nøglespørgsmål,
herunder om den bagvedliggende beregningspris for statistisk liv i
samfundsøkonomiske analyser.
|
