Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Sammenfatning

Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper. Fase 1: Identifikation af potentielle indikatorer og tilgængelige data. Faglig rapport fra DMU, nr. 446

Af Karsten Dahl. m.fl.

Rapporten er første del af et projekt, hvis formål er at udvikle et kvali-tetsmålsætningssystem for habitatdirektivets marine naturtyper.

I danske farvande træffes 8 af habitatdirektivets marine naturtyper. Disse naturtyper indgår i ud-pegningsgrundlaget for de 10.584 km2 Natura 2000-områder, som er udpeget i vore farvande, og udgør langt hovedparten (74,7%) af de samlede Natura 2000-områder i Danmark.

Rapporten diskuterer de svagheder, der ligger i definitionerne af habi--tatdirektivets marine natur-typer. Naturtyperne er primært defineret ud fra deres geomorfologi og ikke på baggrund af det biologiske indhold. Flere (måske alle) af direktivets marine naturtyper indeholder meget forskellige biologiske samfund, som med rette bør defineres eller i det mindste behandles som forskellige naturtyper, hvor-til der bør knyttes specifikke målsætninger. En opdeling af direktivets naturtyper i biologisk funderede undertyper foreslås som en vej til at løse problemerne.

Naturtypernes biologiske indhold bestemmes af en lang række natur-givne faktorer, såsom deres dybdemæssige placering, lysniveauet på bunden, saliniteten, placering i forhold til næringsstofkil-der, bundens beskaffenhed og eksponering for vind og strøm. Konsekvensen er, at det kan blive vanskeligt - om ikke umuligt - at identificere meningsfyldte universelle biologiske indikatorer, der kan beskrive bevaringsstatus for naturtyperne. De valgte indikatorer med dertil hørende målsæt-ninger kan derfor meget vel ende med at være knyttet til særskilte typeområder eller endog være stedspecifikke for den enkelte lokalitet.

Alle de marine naturtyper påvirkes af menneskelige aktiviteter, og de generelle vurderinger af de indre danske kystnære og åbne havområder er, at miljøtilstanden ikke er tilfredsstillende i dag. For mange af de antropogene presfaktorer, som påvirker de marine naturtyper, gælder, at et mindsket pres vil have en gunstig effekt på naturtypernes struktur og funktion. Men der er også faktorer, som fx introduktion af fremmede arter, der kan afstedkomme irreversible effekter.

Udvikling af et kvalitetsvurderingssystem til fastsættelse af de marine naturtypers bevaringsstatus bør ideelt set tage udgangspunkt i kendskab til naturtypernes udbredelse, struktur og funktion samt forekomst af karakterarter uden de kendte påførte presfaktorer. Det er imidlertid kun på-virkninger i "nyere tid", som i stadig stigende omfang er beskrevet i videnskabelig eller anden form for litteratur. Opgaven - og udfordringen - er derfor, nationalt eller internationalt, at be-stemme sig for, hvilke niveauer af menneskelige påvirkninger, man i praksis vil acceptere som grænser for, at en marin naturtypes gunstige bevaringsstatus er opnået eller opretholdt.

Rapporten foreslår følgende koncept for udvikling af målsætninger for habi-tatdirektivets marine naturtyper:

    - Direktivets naturtyper bør opsplittes i undertyper, hvortil der knyttes et målsætningssystem i overensstemmelse med Joint Nature Conservation Committee's (JNCC's) forslag for Storbritannien.
    - Kendskabet til den geografiske udbredelse af habitatdirektivets naturtyper og deres indhold af internationalt anerkendte veldefinerede habitater er generelt meget ringe i danske farvande. Indtil denne viden er opnået, bør der i første omgang udvikles et målsætningssystem, som i mindre grad er baseret på veldefinerede biologisk funderede habitater men i højere grad beror på indikatorer, som mere generelt beskriver kvaliteten af den pågældende undertype.
    - De fleste marine naturtyper har en dybdedimension, der er central for plantevæksten som følge af lysudslukning. Målsætningssystemet bør tage højde for denne faktor, evt. ved en typologiopdeling.
    - Markante strukturerende naturgivne gradienter igennem de indre danske farvande influerer på det biologiske indhold. En typologiop-deling af habitatområderne eller udarbejdelse af stedspecifikke målsætninger er derfor relevant.
    - De biologiske systemer i marine områder er generelt præget af høj dynamik. Kendskab til naturgivne variationer i styrende faktorer er derfor essentiel for udvikling af målsætningssystemer.
    - Gunstig bevaringsstatus for de indre danske marine områder kan ikke umiddelbart fastlægges med det videngrundlag der foreligger i dag. Der foreligger derfor et ressourcekrævende arbejdet med at udvikle et biologisk funderet klassifikationssystem der bygger på såvel nye som gamle data.

Det første og meget væsentlige skridt i at opstille et system for fastlæggelse af biologiske kvalitetsmål, er at tilvejebringe viden om sammenhæng mellem væsentlige presfaktorer og udvalgte biologiske indikatorers respons på påvirkningerne.

De udvalgte indikatorer bør tilsammen beskriver naturtypernes struktur, funktion og eventuelle karakteristiske arter og de skal fungere som det fremtidige redskab til at vurdere forvaltningsindsatsen i de kommende naturkvalitetsplaner.

Sammenhænge mellem indikatorerne og presfaktorerne søges tilvejebragt ved brug af gamle og nye data hvor sådanne findes og ved anvendelse af empirisk eller dynamisk modellering, hvor det er muligt.

Når sammenhængene er fastlagte og veldokumenterede, foreligger der et værktøj, hvortil de relevante myndigheder kan knytte de konkrete bevaringsmål for de enkelte indikatorer som skal opfyldes, for at naturtypen og dens evt. undertypers gunstige bevaringsstatus kan siges at være opfyldet.

Såfremt der ikke foreligger et datagrundlag, der kan danne baggrund for videnskabeligt underbyggede kvalitetsmål, må der fastlægges midlertidige mål baseret på ekspertskøn, indtil et bedre datagrundlag foreligger.

Vandrammedirektivets system for fastlæggelse af miljøkvalitetsmål for vandområdernes økologiske tilstand er baseret på et andet koncept. Her fremgår det af direktivteksten, at miljømålene skal fast-lægges ud fra en referencesituation, der er defineret som "hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold". På trods af disse forskelle bør det sikres, at der sker den størst mulige harmonisering mellem indikatorer, der anvendes til vurdering af habitatområdernes bevaringstilstand, og indikatorer, der anvendes til vurdering af vandområdernes økologiske til-stand.

De væsentligste presfaktorer er identificeret for 7 af de 8 naturtyper, og der er udarbejdet forslag til potentielle indikatorer og deres målsætningsbestemmelse.

Dataevalueringen peger på, at der findes en meget stor og værdifuld datamængde for marine om-råder på nationalt plan. Når det derimod drejer sig om data fra specifikke naturtyper, viser evalueringen, at der findes mange områder helt uden data, der kan indgå i en bedømmelse af områdets bevaringsstatus, og andre områder, hvor datagrundlaget er meget sporadisk.

I modsætning til andre lande er danske regionale og nationale data stort set indsamlet efter samme standardiserede retningslinier. Hertil kommer, at en stor del allerede findes i databaser. På trods af, at data for en stor dels vedkommende allerede findes på elektronisk form, har projektet vist, at det er en meget tidskrævende proces alene at skaffe sig overblik over data pga. de mange forskel-lige databaser, der anvendes i Danmark. Skal der foretages samlede tværgående analyser for de enkelte naturtyper, må der derfor påregnes en del arbejde med at samle data forud for analyserne.

Rapporten beskriver også et forslag til retningslinier for dokumentering af de bevaringsmålsætninger, som projektets senere faser forventes at nå frem til.

Hele rapporten i pdf format (3100 KB)
0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000