|
|
|
SammenfatningI denne rapport fremlægges resultatet af en kvalitativ interviewundersøgelse af nogle forskellige danskeres forhold til naturen. Undersøgelsen er udført som et delprojekt under projektet "Befolkningens holdninger og ønsker til naturen", som er blevet finansieret af folketinget over finansloven for 2001.
Hensigten med den kvalitative interviewundersøgelse har været at belyse sammenhænge mellem hverdagsliv og holdninger og ønsker til naturen. Den har som sådan skulle belyse, hvordan erfaringer gennem livsforløbet, samt naturens rolle i det aktuelle hverdagsliv, har betydning for karakteren af holdningerne og ønskerne til naturen. Ved at undersøge folk, som har et meget forskelligt hverdagsliv, har det endvidere været hensigten at belyse, hvad sådanne forskelle betyder.
Undersøgelsen har to vigtige begrebsmæssige præmisser:
- Der er benyttet en rummelig og åben definition af naturen som "det derude - den fysisk-sanselige natur".
- Hverdagslivet opfattes hverken som begrænset til rutinehandlinger, til livet mandag til fredag, eller til fritids- og hjemmelivet. Som i andre samfundsvidenskabelige analyser benyttes det i denne undersøgelse som en analytisk tilgang der fokuserer på, hvordan verden ser ud og hænger sammen for det enkelte individ ud fra dets erfaringer og aktuelle levesammenhænge.
Med denne hverdagslivsanalytiske tilgang adskiller undersøgelsen sig fra andre kvalitative undersøgelser af forholdet til naturen. Nogle af de beslægtede undersøgelser er mere optaget af folks grundliggende natursyn end af de levesammenhænge som påvirker deres holdninger og ønsker til naturen. Andre undersøgelser ser på særlige former for hverdagsliv, eller på hvordan konflikter om naturbrug hænger sammen med forskellige kulturer/livsformer. Viden fra disse
beslægtede, men alligevel forskellige teoretiske tilgange og undersøgelser, inddrages i denne undersøgelses analyser, hvor det er relevant.
Undersøgelsen bygger på interviews af 2-4 timers varighed med 11 danskere, udvalgt ud fra en række demografiske kriterier med henblik på at opnå en stor forskellighed i leveforhold. Sigtet har ikke, som i statistiske undersøgelser, været at sige noget repræsentativt om danskernes forhold til naturen, men at identificere og beskrive bevidstheds-og adfærdsformer, dilemmaer og andre dynamiske sammenhænge som har generel relevans ved at øge vores indblik i forholdet
mellem hverdagsliv og naturopfattelser.
Analysen af interviewene har dels bestået af analyser af hvert enkelt interview dels af tværgående analyser. I kapitel 2 præsenteres de 11 interviewpersoner og vores analyser af deres hverdagsliv og forhold til naturen. De tjener dels til at give et indblik i samspillet af forhold der påvirker den enkeltes forhold til naturen og dels til at give et samlet billede af de enkelte interviewpersoners hverdagsliv og naturrelation inden de mere fragmentariske referencer til dem i den efterfølgende
tværgående analyse.
I den tværgående analyse kom vi frem til, at der er fem væsentlige forhold som præger hverdagslivet - og som det også giver mening at se forholdet til naturen i relation til, fordi dette forhold ikke er adskilt fra, men indgår i hverdagslivet. De fem forhold er:
1. Forholdet mellem hverdagslivets rutiner og ekstraordinære begivenheder
2. Forvaltningen af hverdagslivets tid og rum
3. Forholdet mellem erfaringer og behov udviklet i det hidtidige livsforløb og de aktuelle vilkår
4. Forholdet mellem social nærhed og distance.
5. Forholdet mellem personens egen konkrete 'lille verden' og samfundet/'den store verden'.
For hvert forhold følger her de vigtigste pointer:
Holdninger og ønsker til naturen i perspektiv af hverdagslivets rutiner og ekstraordinære begivenheder:
- Den natur vi møder i tilknytning til hverdagslivets rutiner bliver let så selvfølgelig, at vi ikke er bevidste om dens betydning for os.
- Betydningen af denne 'rutine-natur' kan bl.a. være at understøtte vores psykiske stabilitet (som noget rart, trygt og kendt). Måske især hvis man har boet samme sted - eller i samme naturtype - hele livet.
- Ekstraordinære naturoplevelser kan sætte 'rutine-naturen' i kontrast og derved bevidstgøre os om dens værdi eller manglende kvaliteter.
- De ekstraordinære naturoplevelser hænger sammen med vores udviklingstrang. Ønsker til naturen kan handle om at opsøge spændingen ved at gå på opdagelse i den ukendte natur.
- Vi kan få ekstraordinære naturoplevelser både i vores kendte omgivelser og i ukendte omgivelser. De kan være så intense at de påvirker vores opfattelse og værdisætning af naturen. Styrken i oplevelserne er nok så vigtig som antallet af oplevelser.
- De ekstraordinære stærke naturoplevelser kan have forskellig karakter. En type er de mystiske-overnaturlige oplevelser. En anden type er flow-oplevelser.
Holdninger og ønsker til naturen i perspektiv af forvaltningen af tid og rum:
- Tidsproblemer og forskellige ønsker i familien gør, at der skal prioriteres i moderne hverdagsliv. Behovet for at komme ud i naturen kan være vel integreret i livsstilen, men kan også være disintegreret, hvilket nærer ønsker til brug af naturen.
- Den rumlige forvaltning af hverdagslivet indebærer forskelle mht. nærhed og distance til naturen. Interviewanalysen indikerer at nærheden kan fremme værdisætningen af de kontemplative (rolig fordybelse) oplevelser i den kendte natur, mens distancen - fx storbylivet - kan nære værdisætningen af de intense, stærke naturoplevelser i ukendt natur.
- Det ser ikke ud til at opfattelserne af naturen simpelt opsplitter sig efter hverdagslivets sfærer. Vi ser eksempler på det, hvor arbejdslivet indebærer en professionel og tæt relation til naturen. Men ellers er det snarere sådan at de forskellige sfærer i hverdagslivet giver os forskellige impulser som syntetiseres i mere sammensatte naturrelationer.
Holdninger og ønsker til naturen i perspektiv af mødet mellem de livshistoriske erfaringer og de aktuelle levevilkår:
- Analysen indikerer at barndommens landskab/natur nok fortsætter med at have en særlig betydning, men kun udgør et ideal/målestok, hvis man er fortsat med at blive boende i det samme
område. En sådant stationært liv befordrer en dyb relation til 'den inderligt kendte natur', mens en mere mobil livsbane fremmer en bredere, mere alsidig naturrelation.
- Eksempler i materialet viser, at naturrelationen ikke nødvendigvis fastholdes eller vokser gennem livet. Det kan også mættes og aftage. Analysen indikerer at ungdommen skaber en diskontinuitet mellem barn- og voksendommens naturforhold, idet de sociale relationer fylder meget i denne periode.
- De ældre generationer i undersøgelsen ser en stor forskel mellem deres og de nuværende børns naturopdragelse. Ældre frygter en fremmedgjort og mere forbrugeragtig naturrelation, fordi børn
ikke får mulighed for at lege uden voksenopsyn i naturen, og ikke lærer hvordan man skal færdes i den.
Holdninger og ønsker til naturen i perspektiv af reguleringen af behovene for social nærhed og distance:
- Naturens betydning for os er ikke uafhængig af vores sociale liv. For nogle af vores interviewpersoner har naturen betydning som et socialt uderum, mens den for andre især har værdi som et frirum fra det sociale liv.
Holdninger og ønsker til naturen i perspektiv af forholdet mellem 'den lille verden' og 'den store verden':
- Vores position/rolle i det sociale system påvirker, men bestemmer ikke alene vores holdninger og ønsker til naturen.
- Der kan være, men er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem egne erfaringsbaserede naturværdier og holdninger til naturforvaltning og -politik.
I det tredje kapitels afsluttende tredje del sættes undersøgelsens tilgang og resultater i perspektiv. Det fremhæves heri, at undersøgelsen gør en forskel ved:
- At erstatte en simpel kausallogik i begribelsen af holdninger og ønsker til naturen med en mere kompleks, dialektisk forståelse.
- At anlægge et nyt perspektiv på holdninger og ønsker til naturen end ved brug af en natursynstilgang. Til forskel fra denne tilgangs fokus på naturen og menneskers grundliggende tankefigurer herom, anskuer vores undersøgelse holdningerne og ønskerne i relation til hverdagslivets sammenhænge, praksisser og erfaringer.
- At overskride den fremherskende 'naturcentrering' og dualisme i opfattelsen af forholdet mellem kultur og natur, som er typisk i eksperters og fagfolks håndtering af problemstillinger vedrørende naturen. I det konkrete liv er naturen blandet ind i livets øvrige forhold. En større lydhørhed for det, vil give nye muligheder og kunne øge borgernes demokratiske engagement i naturforhold.
- At pege på risikoen for at kvantitative præferenceundersøgelser af holdninger og ønsker til naturen aktiverer meninger, som er afkoblede fra hverdagslivets sammensatte erfaringer og meninger. Samt at understøtte behovet for udvikling af folkeoplysningen på naturområdet med henblik på at bringe folks egne erfaringer med naturen i hverdagslivet i dialog med videnskabsfolks, politikeres, embedsmænds og andre professionelle aktørers synsmåder.
|
