Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission

Per Løfstrøm

Faglig rapport fra DMU, nr. 327

Abstract

Nærværende rapport belyser konsekvensen for fremtidige højder af skorstene med lugtstofemission, hvis der indføres en ny atmosfærisk spredningsmodel for beregning af lugtbelastning i nærmiljøet sammen med et nyt forslag til definition af en lugtgrænseværdi.

Nuværende metode til vurdering af lugtbelastning
Den nuværende metode til vurdering af lugtbelastninger omkring en punktkilde tager udgangspunkt i den såkaldte OML-model. Via OML-modellen beregnes først den månedlige 99%-fraktil af timemiddelværdier, og maksimum blandt et års værdier findes. Denne værdi ganges med en faktor 7,8 (som en form for omregning til en maksimal 1-minuts-middelværdi) og sammenlignes med en grænseværdi på 5-10 LE/m3.

Metoden har to væsentlige svagheder. Dels er 7,8-faktoren meget usikker. Dels ser definitionen af lugtgrænseværdien bort fra lugtbare koncentrationer under 5-10 LE/m3, hvor lugt kan være meget tydelig. I øvrigt er indholdet af metoden svært at gennemskue, fordi metoden ikke er bygget op over et sæt konsistente begreber.

Ny spredningsmodel
Den ny metode betjener sig af et mere konsistent begrebsapparat og anvender en ny spredningsmodel, som kan beskrive hyppighedsfordelingen af kortvarige (instantane) lugtkoncentrationer inden for en time

Konstruerede og eksisterende kilde
Til den konsekvensvurdering, der redegøres for i nærværende rapport, er der anvendt en række konstruerede kilder. Kilderne har skorstenshøjder mellem 5 m og 120 m med varierende røggastemperatur og røggashastighed, i alt 150 kombinationer. Deres lugtstof-emissioner er afpasset, således at de lige netop kan miljøgodkendes efter den nuværende danske metode. Der er også foretaget detaljerede vurderinger for 6 eksisterende kilder, som har givet årsag til lugtklager.

Miljøgodkendte kilder
Beregninger med den ny spredningsmodel viser, at forskellige lugt-emitterende kilder, som med den nuværende metode miljøgodkendes under tilsyneladende ens betingelser, kan afstedkomme meget forskellige hyppigheder af koncentrationer både under og over lugtgrænseværdien på 5-10 LE/m3 og dermed også kan medføre forskellig lugtbelastning i omgivelserne.

Tysk metode
Den nuværende metode er sammenlignet med metoden for lugtregulering anvendt i Tyskland. I forhold til den danske er den tyske metode skærpende overfor lave skorstene samt skorstene med høje bygninger, mens den er lempeligere overfor høje skorstene.

Opfattelse af lugt
Den menneskelige opfattelse af lugt kan beskrives ved hjælp af lugtintensiteten, som ikke er en lineær funktion af lugtkoncentrationen, men nærmere er logaritmisk - beskrevet ved en såkaldt Weber-Fechner kurve.

Ny metode
På baggrund heraf anbefales det, at lugtgener vurderes ved at tage lugtintensiteten i betragtning. Der tages udgangspunkt i en foreskreven relation mellem lugtkoncentrationer og lugtintensitet. Den ny spredningsmodel bruges til at beregne hyppigheden af lugtkoncentrationer, som omregnes til lugtintensitet. Herefter beregnes den akkumulerede lugtintensitet over en måned. Baseret på et helt års data findes sluttelig den største blandt de månedlige værdier for akkumuleret lugtintensitet. Denne akkumulerede lugtintensitet sammenholdes med en grænseværdi. Grænseværdien foreslås at ligge omkring 4,5 LI% (LI% er en ny enhed kaldet lugtintensitetsprocent).

Konsekvenser for skorstenshøjder
Vurdering af lugtgener ved brug af den ny metode med en grænseværdi på 4,5 LI% vil have nogle konsekvenser for de fremtidige skorstenshøjder i forhold til den nuværende metode. Meget forenklet forventes generelt følgende ændringer for skorstene med nuværende højder på mellem 5 og 120 m, hvor det er lugtgener, der er afgørende for dimensioneringen: -For kilder med fuld bygningseffekt (d.v.s. bygningshøjde lig skorstenshøjde) vil skorstene typisk skulle være 5-10 m højere. - For kilder med røggastemperatur omkring 25 oC vil skorstene under 30-40 m skulle være op imod ca. 5 m højere, mens højere skorstene kan gøres lavere (10-15 m lavere ved 80 m og 20-30 m lavere ved 120 m). - For kilder med røggastemperatur omkring 100 oC vil skorstene under 90-120 m skulle være 0-10 m højere. - Kilder med relativt stor røggasmængde vil behøve større skorstenshøjder, og omvendt vil kilder med relativt lille røggasmængde behøve mindre skorstene. - De største lugtgener vil forekomme i væsentligt større afstand fra kilden end den nuværende metode angiver: Afstanden fra en kilde til receptorpunktet med maksimal lugtbelastning vil øges med en faktor 2-3.

Mulige forbedringer
Der vil stadig være mulighed for at forbedre den ny metode både ved at forbedre spredningsdelen og ved at skelne mellem lugte med forskellig karakter, når relationen mellem lugtkoncentration og lugtintensitet skal specificeres.

Bedes citeret: Løfstrøm, P.. (2000): Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 327. (online). http://faglige-rapporter.dmu.dk

	Full report in pdf format (2178 KB)

2002-02-19