|
Ny forskningschef
Ph.d., cand. scient. og civilingeniør Lars Moseholm er tiltrådt som chef for DMU's Afdeling for Atmosfærisk Miljø. Lars Moseholm kommer fra en stilling som kontorchef i Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport i Miljøstyrelsen. Lars Moseholm har i nogenlunde lige dele af sin hidtidige karriere arbejdet med forskning i luftforurening, internationale konsulentopgaver samt ledelse og administration.
Lars Moseholm, lmo@dmu.dk
DMU tjekker miljøet ved Thulebasen
Fire forskere fra DMU er netop vendt hjem fra Thule hvor de har indsamlet prøver fra miljøet. Prøverne skal bruges til at undersøge om der er forureningsproblemer på Dundashalvøen som der i øjeblikket forhandles om at levere tilbage til Grønland fra den amerikanske base i Thule. Forskerne har taget en række prøver fra det marine miljø omkring Dundas, mens det rådgivende ingeniørfirma NIRAS har taget prøver af et affaldsdepot hvor amerikanerne har fundet en række forureninger som led i deres miljøvurdering. Prøverne vil blive undersøgt for indhold af tungmetaller og organiske forureninger i DMU's laboratorier i Roskilde. Undersøgelsen finansieres af Miljøstyrelsen.
Gert Asmund, gas@dmu.dk
Topkarakter til DMU's hjemmeside
DMU fik 5 netkroner ved Videnskabsministeriets gennemgang af alle offentlige hjemmesider, Bedst på Nettet. DMU vil bruge vurderingen til at gøre vores hjemmeside endnu mere brugervenlig.
Jens C.Pedersen, jcp@dmu.dk
Udbredt iltsvind i de danske farvande
I august var store områder af de indre danske farvande ramt af iltsvind. På DMU's hjemmeside www.dmu.dk kan du læse de månedlige rapporter om iltforhold i de danske farvande samt langs den svenske vestkyst. Der er flere oplysninger om årsagerne til iltsvind og den indvirkning iltsvind har på bund-dyr og fi sk på www.natur.dk.
Gunni Ærtebjerg,gae@dmu.dk
Havternen lægger gerne flere æg
Havterneæg er en lækkerbidsken og samles i store mængder i Vestgrønland. Men bestanden af havterner kan ikke bære denne udnyttelse, og fra og med 2002 forbød det grønlandske hjemmestyre derfor indsamlingen af æg. Skal ægsamling genindføres er det afgørende at vide om ternerne er i stand til at lægge nye æg hvis man fjerner et kuld æg - og få ungerne på vingerne inden de skal mod vinterområderne ved Antarktis.
Forskere fra DMU og Grønlands Naturinstitut har undersøgt dette spørgsmål i Grønlands største havternekoloni på Grønne Ejland i Disko Bugt. Det viste sig at i en tidlig ynglesæson som i 2002 er ternerne i stand til at lægge et nyt kuld æg, men forskerne ved endnu ikke om de kan nå at få ungerne på vingerne inden trækket.
David Boertmann, dmb@dmu.dk
Naturvidenskabsfestival
DMU deltager i den tredje danske naturvidenskabsfestival ved et fælles Roskilde-arrangement på RUC den 2. oktober. Se program for Roskilde på: Jens C.Pedersen, www.naturvidenskabsdag.ruc.dk - se det samlede program for festivalen på www.dnf2002.dk Jens C.Pedersen, jcp@dmu.dk
Tilmeld dig DMU's nyhedsservice
Nu har du mulighed for at få besked når vi udsender en ny rapport, en pressemeddelelse, hvis der er opblomstring af giftige alger eller andre nyheder fra DMU. Tilmeld dig vores nyhedsservice via www.dmu.dk.
Jens C.Pedersen, jcp@dmu.dk
Natur- og Miljøforskningskonference
På DMUs hjemmeside kan du se programmet for konferencen, åbningstaler af Miljøminister Hans Christian Schmidt, direktør Sten Nørskov Laursen, Fyns Amt samt direktør Henrik Sandbeck, DMU. Endvidere fi ndes korte sammenfatninger af alle foredrag og postere samt en række af de faglige indlæg. Gå ind på www.dmu.dk
Povl Frich, pof@dmu.dk
|