|
DMU Nyt 2/2002
|
Sådan finder man en
referencetilstand Vandrammedirektivet kræver at der for hvert enkelt vandområde defineres en såkaldt referencetilstand (den »oprindelige« tilstand). DMU og Århus Amt har netop afsluttet en udredning om metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande.
Udredningen viser at der kun i få tilfælde findes historiske data fra de europæiske kystvande. Derfor må man kombinere de tilgængelige historiske data med modelberegninger for at fastlægge referencetilstanden. |
I rapporten demonstrerer forfatterne hvordan man kan
bruge modeller med forskellig kompleksitet til at løse opgaven. Rapporten kan ses i PDF udgave på www.dmu.dk. Kurt Nielsen, kn@dmu.dk
| Beslutningsværktøj
for forurenet jord |
 |
DMU leder et 3 1 /2-årigt EU-projekt, LIBERATION, som startede i januar 2002. I projektet vil forskerne sammenligne kemiske og biologiske mål for forureningernes
tilgængelighed med effekter på dyr og planter i vand og jord. De vil også studere
de underliggende processer der kan forklare sammenhængene. Målet er at udvikle et beslutningsstøttesystem som myndighederne kan bruge til at prioritere indsatsen for at rense den forurenede jord. LIBERATION har 10 samarbejdspartnere fra 7 lande.
John Jensen, jje@dmu.dk
Fælles europæisk fokus på skarven
DMU har netop været vært for en europæisk workshop om skarven. Fiskeribiologer, skarvforskere og repræsentanter for fiskeriorganisationer mødtes i Horsens for at fremlægge og drøfte fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder til at afværge skader forårsaget af skarver. Har vi metoder til at udelukke skarverne fra at søge føde i bundgarn, karpedamme, mv. Kan vi begrænse bestanden af skarver i Europa til et lavere niveau, og vil det være en løsning? Skarven giver anledning til konflikter med fiskeopdræt, garnfiskeri, erhvervs- og lystfiskeri i søer, åer og kystnære farvande over
det meste af Europa. Konfl ikterne er taget til, og der er behov for at finde løsninger. Derfor er DMU med i et nyt 2-årigt EU-projekt der har til formål at afdække konflikternes omfang og sammenstille erfaringerne med hvordan konflikter afværges eller mildnes.
Thomas Bregnballe, tb@dmu.dk
Udsætning af gensplejsede planter
I 2002 modtog DMU 86 såkaldte Summary Notifi cations (SNIF) over forsøg med udsætning af gensplejsede planter i EU til vurdering og kommentering som led i den fælles EU-godkendelsesordning. Det var en lille stigning i forhold til året før. Mere end 3/4
af forsøgene er med majs, raps, roer eller kartoffel; de 2/3 af forsøgene er med herbicid-tolerance. Der var i 2001 fortsat mange forsøg med antibiotikaresistens som markør til trods for at EU har besluttet at udfase disse markører.
Gösta Kjellsson, gk@dmu.dk
Styr på CO2’en Som opfølgning på Kyoto-aftalen har EU iværksat en gruppe på 12 projekter for et samlet beløb af 120 mio. kr. DMU er med i projektet AEROCARB, som bl.a. har til formål at udvikle en model der ved input af målinger af CO 2 -koncentrationer kan regne sig frem til hvad de faktiske udslip af CO2 har været i forskellige områder i Europa. |
 |
På den måde får beslutningstagerne en bedre forståelse af CO2 -kredsløbet og et redskab til at kontrollere landenes opgørelser af deres respektive CO2
-udslip. Projektet afsluttes i marts 2003.
Jørgen
Brandt, jbr@dmu.dk
Muslingebrug kan styre vandkvaliteten
DMU er med i et nyt 3-årigt EU-forskningsprojekt kaldet MABENE (Managing Benthic Ecosystems in Relation to Physical Forcing and Environmental Constraints). I lavvandede
fjorde kan de tætte bestande af muslinger have en afgørende indflydelse på økosystemets planktondynamik og struktur. Det hænger sammen med de store vandmængder som muslingerne
dagligt fi ltrerer for føde i form af planktonalger. Formålet med MABENE er at udvikle
et beslutningsstøttesystem baseret på koblede fysisk-biologiske modeller. MABENE har 7 samarbejdspartnere fra 6 lande.
Jens Kjerulf
Petersen, jkp@dmu.dk 
|