Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Hvad sker der i havbunden?

Selv om vi kender havbunden fra sommerens badeture er det de færreste der ved hvad der sker nede i havbunden. Det fortæller nu en ny temarapport fra DMU. Her fortæller forfatterne om hvordan dyr, svampe og bakte-rier omsætter organisk materiale i form af døde alger mv. til næringsstoffer og kuldioxid, der så kan bruges som byggesten for nyt liv. Forfatterne sætter fokus på bakteriernes rolle og diskuterer hvordan deres aktiviteter påvirker havmiljøet. 
Peter Bondo Christensen, pbc@dmu.dk

Brugere tester DMU’s hjemmeside
DMU har bedt seks miljømedarbejdere fra amterne gå DMU’s hjemmeside efter i sømmene, fordi amternes miljøafdelinger er en vigtig målgruppe for hjemmesiden. Generelt var testdeltagerne positive over for hjemmesidens opbygning, men de havde problemer med søgefunktionen og fór lidt for nemt vild i DMU’s publikationer. Herudover påviste de en række mindre problemer. DMU vil nu bruge resultaterne af testen til at afhjælpe de nævnte problemer.
Jens Christian Pedersen, jcp@dmu.dk

Det danske landskab fremstår som et mosaikagtigt kulturlandskab med fragmenter af oprindelig natur omgivet af dyrket land. Landskabet er gennemskåret af veje og jernbaner, som kan være mere eller mindre effektive barrierer for spredning af planter og dyr. En ny temarapport fra DMU fortæller hvordan nogle dyr bliver kørt ihjel, mens andre helt undgår vejene. Begge dele kan føre til at bestandene isolereres på hver deres side af vejen. Forfatterne fortæller om konsekvenserne af denne fragmentering, specielt for de landlevende dyrearter. De giver en række eksempler baseret på de nyeste DNA-teknikker og på mere traditionelle biologiske og genetiske analysemetoder.
Aksel Bo Madsen, abm@dmu.dk

Antallet af bævere er fordoblet De 18 bævere som Skov- og Naturstyrelsen satte ud i Klosterheden Statsskovdistrikt i efteråret 1999 har nu haft to ynglesæso-ner, og forskerne skønner at bestanden er vokset til mellem 34 og 38 bævere. Det fremgår af en ny rapport fra DMU, som viser at bæverne trives godt i deres nye omgivelser. Bæverne er meget fl ittige byg-mestre, og de udfører konstant reparationer og udbygning af deres dæmninger og hytter. Publikum har været meget interesseret i at opleve bæverne, og selv om de især er aktive om natten kan man også være heldig at se dem i dagtimerne. Jørn Pagh Berthelsen, jpb@dmu.dk

Rådyret - fra fåtallig til almindelig
I starten af 1900-tallet var rådyret et sjældent syn, formentlig på grund af et hårdt jagttryk. I dag er jagten blevet mere bære-dygtig og bestanden af rådyr er vokset. Siden 1941 er jagtudbyttet således 5-dob-let, og danske jægere nedlægger nu over 100.000 rådyr om året. Rådyret er med andre ord blevet almindelig i landskabet, blandt andet som følge af ændringer i land-brugsdriften. En ny temarapport fra DMU fortæller om rådyrets biologi, bestands-udvikling og tilpasningen til det moderne landbrugslandskab. Forfatterne ser også på hvordan vi med vores fritidsaktiviteter i sko-vene kan forstyrre rådyrene.
Carsten Riis Olesen, cro@dmu.dk

 ;Ny forskningschef
Dr. scient. Jesper Madsen er tiltrådt som chef for DMU’s Afdeling for Arktisk Miljø. Jesper Madsen kommer fra en stil-ling som seniorfor-sker i DMU’s Afde-ling for Kystzone-økologi, hvor han har arbejdet med vandfugles økologi, naturgenopretning, reservatproblematik og har fungeret som koordinator for af-delingens vådområ-degruppe. Jesper Madsen har erfaring med arktisk forskning fra Vestgrønland, Østgrønland og Svalbard. I 1990 forsvarede han en doktorafhandling om valg af levesteder hos gæs.
Jesper Madsen, jm@dmu.dk

Har du set dette marsvin?
Mange lystsejlere og fi skere ser jævnligt marsvin når de er ude at sejle. I DMU vil forskerne gerne have oplysninger om de marsvin de har udstyret med en satellitsender og et frysemærke lige foran rygfi nnen. Frysemærkerne bliver nemlig siddende som en ”tatovering” der er synlig i mange år, mens satellitsenderne falder af efter et års tid. DMU har netop udsendt en lille folder til fiskere, sejlklubber og museer sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Fjord & Bælt Centret.
Jonas Teilmann, jte@dmu.dk
http://havpattedyr.dmu.dk

Natur og guld i Grønland
Det grønlandsk-canadiske mineselskab Nalunaq har siden 1992 undersøgt en forekomst af guld ved Nanortalik i Sydgrønland, og selskabet vil i år vurdere om det kan betale sig at udvinde guldet. Inden selskabet får tilladelse til minedrift skal det imidlertid vurderes hvilke forhold i natur og miljø der særligt skal tages hensyn til. Der skal bl.a. tages stilling til placering af 2-5 mio. tons mineaffald og afgiftning af cyanid. Siden 1998 har forskere fra DMU derfor undersøgt dyrelivet i den nærliggende fjord og undersøgt den lokale befolknings udnyttelse af områdets naturressourcer, især fi skeri og fangst. DMU’s oplysninger vil indgå i den såkaldte VVM-redegørelse som selskabet bag mine-projektet er ved at udarbejde.
Christian Glahder, cmg@dmu.dk

Ny viden om de grønlandske kongeederfugle
I august 1999 fangede forskere fra DMU, KVL og Grønlands Naturinstitut 10 kongeederfugle i det sydlige Upernavik. Forsker-ne lagde en satellitsender ind i bughulen på fuglene for at kunne følge fuglenes færden. Resultaterne var overraskende for forskerne. Det viste sig nemlig at fuglene allerede fra oktober måned udnytter lavvandede banker 50 km fra kysten i et område hvor der ikke er jagt og forstyrrelser. Oplysningerne er vigtige for at kunne beskytte bestanden, fx ved olieefterforskning. Samtidig vil den nye viden gøre det muligt at lave bedre fl ytællinger og dermed beregne størrelsen af kongeederfuglens bestande mere præcist.
Anders Mosbech, amo@dmu.dk


Jens C.Pedersen, jcp@dmu.dk

2002-03-14