Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Patent på metode til at rense jord
DMU har opnået patent på en ny metode til at rense forurenet jord. Kort fortalt går teknikken ud på at bakterier tilføres planterødder som så plantes i jorden. Bakterierne vokser i takt med rødderne og føres på denne måde ned i den forurenede jord hvor de "spiser" forureningen. Patentet blev anmeldt i 1994.
Ulrich Karlson, uka@dmu.dk

Frivillige jagtordninger giver bedre jagt
Frivillige aftaler og fælles retningslinjer mellem jægere kan gøre det muligt at drive jagt i højt prioriterede fuglebeskyttelsesområder. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som 472 lokalforeninger under Danmarks Jægerforbund har deltaget i, mener jægerne at jagten er blevet forbedret efter indførelsen af de lokale aftaler. De frivillige jagtordninger indebærer at den enkelte jæger i planlægningen af sin jagt skal tage hensyn til andre jægeres og øvrige naturbrugeres brug af området. Gevinsten er til gengæld et bedre kammeratskab, lokal accept af jagten og bedre moral blandt jægerne. Undersøgelsen er lavet som et forskningsprojekt under Det Strategiske Miljøforskningsprogram.
Jesper S. Schou, jss@dmu.dk

Færre arter af planter i vandløbene

Artsrigdommen i vores vandløb er faldet drastisk i løbet af de sidste 100 år. Mange plantearter er helt forsvundet fra vandløbene, og andre er ikke nær så udbredte som de var tidligere. Det er ærgerligt. Ikke kun fordi vandplanterne er smukke, men også fordi de har stor betydning for vandløbenes økologi. En ny temarapport fra DMU sætter fokus på planterne i vores vandløb.

Temarapporten belyser bl.a. hvorfor det kun er nogle plantearter der forsvinder fra vandløbene. Hvad er det for nogle arter der forsvinder? Hvorfor forsvinder de? Kan vi gøre noget for at stoppe udviklingen, og kan vandløbene få deres naturlige planterigdom tilbage?
Annette Baattrup-Pedersen, abp@dmu.dk

Fugle i Tøndermarsken
... eller mangel på samme er emnet for en ny temarapport fra DMU. Tøndermarsken, som er Danmarks største marskområde, blev fredet i 1988. Meningen var at beskytte området mod

yderligere opdyrkning for derigennem at bevare et samlet naturområde af national og international betydning, især for fuglelivet. Trods fredningen er bestanden af områdets ynglefugle mere end halveret for 10 ud af de 14 vigtigste arter. Rapporten redegør for udviklingen i fuglebestanden og den konflikt der er mellem fuglebeskyttelse og landbruget i marsken. Det er især de ynglende engfugle

der har problemer, fx er viben faldet fra mellem 800-1600 par i årene 1978-86 til kun 81 par i år 2000.
Karsten Laursen, kl@dmu.dk

Lyngædende bille er gået i dvale
Lyngens bladbille ligger og venter på foråret. Det var den som i sensommeren mindede vestjyderne om hvordan landskabet ville komme til at se ud hvis lyngen en dag forsvinder og erstattes af græs. Billerne overvintrer som voksne der så kan starte nye angreb til foråret. Så galt behøver det dog ikke at gå. Biolog Niels Elmegaard, DMU, fortæller at man tidligere har set at billerne efter et kraftigt angreb kan have svært ved at finde føde i den næste sæson. De kan også blive angrebet af svampesygdomme, men ofte varer angrebene i flere år.

Billerne elsker kvælstoffet i lyngens blade. Derfor er forurening af hederne med ammoniak- og nitratkvælstof fra luften sandsynligvis med til at fremme angrebene som svækker lyngen - og fremmer væksten af de græsser som i forvejen favorises af kvælstofnedfaldet.

Læs mere i Aktuel Naturvidenskab 2000/4 s. 5-7.
Niels Elmegaard, ne@dmu.dk

Forskningsprofessor i policy analyse
Cand. scient. pol., Ph.D. Mikael Skou Andersen tiltrådte 1. januar 2001 en stilling som forskningsprofessor ved Afdeling for Systemanalyse. Oprettelsen af professoratet skal ses som led i en styrkelse af DMU's kompetence inden for analyser af sammenhængen mellem samfundsaktiviteter og påvirkning af miljø og natur. Emnet for professoratet er policy analyse, og indsatsen vil især være på miljøøkonomi og miljøregulering.
Mikael Skou Andersen, msa@dmu.dk

2001-02-28