Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Notitser

Nye chefer i DMU
Nye chefer i DMU Tre nye chefer er tiltrådt i DMU: Niels Kroer som forskningschef i Afdeling for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi. Han kommer fra en stilling som seniorforsker i afdelingen. Jytte Molin Christensen som forskningschef i Afdeling for Miljøkemi. Hun kommer fra en stilling som forskningsleder på Arbejdsmiljøinstituttet. Ole Bjørn Hansen som sekretariatschef. Han kommer fra en tilsvarende stilling på Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Henrik Sandbech,

Multifunktionalitet
... er et nyt begreb i landskabsforskningen. Det betyder at et landskab tjener flere formål samtidig fx produktion, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, rekreation osv. Multifunktionelle landskaber var emnet for en spændende international konference i Roskilde 18-21. oktober. Multifunktionalitet er en vending vi kom-mer til at høre mere til i planlægning og forskning om landskabet - og der er et stort behov for at diskutere værdierne og de forskellige interesser man lægger i begrebet. DMU vil derfor bidrage til det tværfaglige forum med præciseringer af relevante begreber, fx ved at pro-blematisere når begrebet biodiversitet anvendes for ukritisk som et ubetinget gode overalt i landskabet. Knud Tybirk, kty@dmu.dk http://www.geo.ruc.dk/vlb/

TBT udbredt i danske farvande
Giftige organiske tinforbindelser er vidt udbredte i de indre danske farvande hvor de op-hobes i dyrene øverst i fødekæden (fugle, fisk og marsvin). Det bekræfter en rapport DMU for nyligt har udsendt. Rapporten følger op på tidligere undersøgelser om indholdet af tinforbindelser i planter og dyr i de indre danske farvande. Tributyltin (TBT) og de andre giftige tinforbindelser stammer primært fra skibsmaling hvor de tilsættes for at hindre at der vokser dyr og planter på bunden af skibene. Bo Riemann, bri@dmu.dk

Sjældne dyr og planter truet
En række sjældne plante- og dyrearter samt nogle af Danmarks naturtyper er på tilbage-tog. Det viser resultatet af en undersøgelse som DMU har udført for Skov- og Natursty- relsen sammen med amterne. Undersøgelsen blev iværksat for at give os viden om de områder af den danske natur, som gennem EF-habitatdirektivet er udpeget som bevaringsværdige, og som Danmark derfor er forpligtet til at pas-se på. Undersøgelsen viser at flere sjældne dyr og planter er i fare for helt at forsvinde fra den danske natur. Det gælder bl.a. den isolerede bestand af Flodperlemuslinger i Varde å, samt Hedepletvingen og orkideen Mygblomst hvis levesteder bliver forringet.
Men også sjældne biller er stærkt truede.
Undersøgelsen viser også at vi ved for lidt. Men det vi ved viser først og fremmest at naturen er under et betydeligt pres fra landbrug mv. Henning Noer, hn@dmu.dk

De gode, de onde og de grusomme
... bakterier er titlen på en ny temarapport som er på trapperne fra DMU. Rapportens hoved-budskab er at langt de fleste bakterier er overordentligt nyttige. Det er de "gode" bakterier, som giver os surmælksprodukter, nedbryder døde dyr og planter, eller omdanner kvælstof så planterne kan udnytte det. Der findes selv-følgelig også "onde" og "grusomme" bakterier som vi kender fra pressen. Det er alle dem der bringer død og ødelæg-gelse. Forskernes opgave er at skelne de nyttige bakte-rier fra de skadelige - også når de er meget nært be-slægtede. Så kan vi nemlig beskytte os mod de farlige bakterier - og nyde forde-lene ved alle de andre. Bjarne Munk Hansen, bmh@dmu.dk

Ny flot bog om vandløb
Gads Forlag udsender i december bogen "De strømmende vande" som er redigeret af pro-fessor Kaj Sand Jensen, Københavns Universitet, og seniorforsker Nikolai Friberg, DMU. Bogen fortæller både forstemmende og opløftende historier om de danske vandløb og deres tilstand. Forfatterne benytter et direkte sprog og mange illustrationer til at fortælle læseren om den viden, spænding og oplevelse som vandløbene kan tilbyde. Det er spændende læsning med masser af ny viden om livet i vandløbene - både for lystfiskeren og alle andre som holder af vores vandløb. Nikolai Friberg, nfr@dmu.dk
Dato for sidste opdatering 2000-12-07 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links