Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Samarbejde med universiteterne

  • Mulighed for at lave et speciale, "der kan bruges til noget"?
    Drømmespecialet?
    Studierelevant erhvervsarbejde?
    Bedre kontakt med verden uden for universitetet?
    Eller blot på jagt efter nye omgivelser?

     

    DMU har løbende 50-60 studerende som udfører større eller mindre dele af deres speciale hos os. Vi tilbyder nye, veludstyrede og velorganiserede laboratorier og spændende feltarbejde. I DMU bliver sikkerheden prioriteret højt. Eventuelt kan der være mulighed for at få arbejde som studenterhjælp - så man kan supplere sin SU.

    Samarbejde med universiteterne
    Specialet udføres altid i et samarbejde mellem DMU og et universitet, da DMU ikke har mulighed for at føre studerende til eksamen. Men vi kan tilbyde vejledning, både teoretisk og praktisk.

    Samarbejdet om specialestuderende er blot ét blandt flere områder hvor DMU samarbejder med universiteterne. Vi har et mere formaliseret samarbejde om PhD-studier, ligesom DMU bidrager til undervisningen på universiteterne i form af gæsteforelæsere, eksterne lektorer, adjungerede professorer og censorer.

    Endelig har DMU et udstrakt forskningssamarbejde med danske og udenlandske universiteter, både i form af enkeltprojekter og ved at deltage i større forskningscentre og -netværk.

    Hvordan finder jeg en specialeplads i DMU?
    Du kan bruge DMU's hjemmeside, www.dmu.dk, til at finde ud af hvem der laver hvad i DMU. Her kan du også finde yderligere oplysninger om mulighederne for at lave speciale. Hvis du selv har en idé til et projekt inden for DMU's arbejdsområde er du også meget velkommen til at kontakte den relevante afdeling eller projektleder.