|
Notitser
DMU-forsker på toppost
|
|
|
 |
| Den 3. SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) verdenskongres blev afholdt i dagene 21.-25. maj i Brighton. Blandt emnerne kan fremhæves livscyklusanalyser, risikovurdering, forbindelser mellem økotoksikologi og humantoksikologi og vidensbehov i relation til en bæredygtig udvikling. På kongressen blev seniorforsker Betty B. Mogensen, DMU udpeget til formand for SETAC-Europe. SETAC er et videnskabeligt selskab med omkring 5000 medlemmer.
Betty B. Mogensen, bbm@dmu.dk
| |
Nyt system skal styre økonomi og projekter
DMU
deltager i opbygningen af et nyt fælles system til styring af forsknings
og andre projekter. Sammen med fire andre sektorforsk ningsinstitutioner og
Økonomistyrelsen er vi i gang med at specificere hvordan et sådant
nyt ressource og resultatstyringssystem skal virke. DMU har gennem flere
år arbejdet på at opbygge et sådant system i eget regi, men
der er selvsagt store fordele forbundet med at gå sammen om at opbygge et
fælles system.
Systemet vil tage udgangspunkt i at
sektorforskningsinstitutionerne har samlet alle aktiviteter i projekter. I
forhold til de systemer man kan købe på markedet vil systemet
integrere de økonomiske og de faglige oplysninger der er knyttet til
projekter. En kravspecifikation er ved at være færdig, og i
løbet af efteråret vil systemet komme i udbud. Det forventes at man
vil se de første dele af systemet i funktion i 2001.
Lars
Villemoes, lvi@dmu.dk
På sporet af truet fugl
 |
Allersydligst i Sydamerika ved
Magellanstrædet yngler en af verdens sjældneste
andefugle, ruddyheaded goose (Chloephaga rubidiceps). Arten har ikke
noget dansk navn, men er beslægtet med vores gravand.
Bestanden er gået kraftigt tilbage og mentes kun at
tælle ca. 300 individer. |
Som ekspert i vandfugle blev
seniorforsker Jesper Madsen fra DMU i december 1999 bedt om at bistå
sydamerikanske ornitologer med at undersøge bestanden.
Undersøgelsen var finansieret af Konventionen for Trækkende
Dyrearter (også kaldet Bonn-Konventionen). På baggrund af
satellitfotos opsøgte ekspeditionen hidtil ukendte, egnede ynglesteder,
og det lykkedes på den måde at lokalisere mange nye steder med
ynglende fugle. Bestanden vurderes nu til at tælle mindst 900 individer,
alle på fastlandet (Patagonien), men den har tidligere været vidt
udbredt på Ildlandet. Den væsentligste årsag til bestandens
tilbagegang menes at være at man på Ildlandet har udsat den
patagonske ræv - for at bekæmpe udsatte kaniner! Det har
ødelagt ynglemulighederne for ruddyheaded goose, og arten yngler nu kun i
det sydlige Patagonien, i sumpområder hvor rævene ikke har adgang.
Jesper Madsen, jm@dmu.dk
Risiko og usikkerhed
Det er et basalt behov at føle sig
sikker. Derfor bruger det moderne samfund mange kræfter på at
begrænse den risiko som befolkningen kan blive udsat for, fx fra kemiske
stoffer og bakterier i miljøet. En ny temarapport fra DMU fortæller
hvordan eksperter fra DMU og Fødevaredirektoratet vurderer risikoen ved
forskellige kemiske stoffer og organismer i miljø og
fødevarer.
Den handler om risiko og usikkerhed set fra eksperternes
synsvinkel. Det er et gennemgående synspunkt i rapporten at det er
eksperternes opgave at bidrage til et grundlag for at samfundet og den enkelte
forbruger kan tage stilling til om man vil acceptere en given risiko.
Hans Løkke, hlo@dmu.dk
Bæverne har ynglet
De 18 bævere som i
oktober1999 blev sat ud i Klosterheden Plantage trives godt - så godt at
de nu også har sat afkom i verden. Foreløbig er kun set én
unge, men DMU forventer at kunne give et mere præcist bud på hvor
mange unger de har fået i løbet af efteråret. Allerede kort
tid efter udsætningen på 6 lokaliteter i Flynder Å-systemet
blev bævere set i færd med at rekognoscere 10-12 km fra deres bo, og
siden er tre af familierne flyttet fra statsskovdistriktet og ud til private
lodsejere. Her er de imidlertid også blevet godt modtaget, og de har af
egen drift bygget bæverhytter på op til 4 meter i diameter.
Det
er med andre ord driftige nybyggere der er flyttet ind! Så
foreløbig tyder meget på at bæverne vil være i stand
til at skabe de ændringer i landskabet (opdæmninger og
vådområder) som var et af motiverne bag udsætningen.
Jørn Pagh Berthelsen, jpb@dmu.dk
Penge til pesticidforskning
Ved realiseringen af
Regeringens Pesticidhandlingsplan II har DMU fået tilført i alt 19
mio. kroner over de næste 4 år til gennemførelse af tre
projekter:
1) Effekter på det terrestriske miljø af reduceret
behandlingshyppighed (overvågning kombineret med modelberegninger).
2)
Effekter på vandmiljøet af sprøjtefrie randzoner langs
vandløb.
3) Udvikling af modeller til at beskrive pesticiders
fordampning og omdannelse i atmosfæren.
Hans Løkke, hlo@dmu.dk
Udslip på nettet
DMU har netop offentliggjort en
ny hjemmeside om danske udslip til atmosfæren. Den kan ses på
luft.dmu.dk. Den ny hjemmeside bygger på data som DMU opgør til den
fælles europæiske opgørelse af udslip, CORINAIR
(CO-oRdination of INformation on AIR emissions), og som også danner
grundlag for Danmarks officielle rapporter til internationale konventioner bl.a.
UNECE (konventionen om langtransporteret luftforurening) og IPPC
(klimakonventionen).
Det er den første danske hjemmeside specielt for
emissionsopgørelser og forskerne har derfor følt et stort behov
for at gøre adgangen til opgørelserne lettere. Hjemmesiden
indeholder en lettilgængelig præsentation af emissionsdata i form af
beskrivelser og grafer/figurer for SO2 , NOX , CO2 , tungmetaller, mv.
Jytte B. Illerup, jbi@dmu.dk
