Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Fugle og mennesker

Skarver i skak

Vorsø, maj 2000. Skarven yngler i kolonier. Reden placeres enten i træerne (som på billedet) eller på jorden (på øer uden ræve). Foto: DMU/Jens C. Pedersen

DMU har netop afsluttet årets optælling af skarvreder. Årets tælling tegner et billede af en bestand der nu er stabil. Antallet af skarver eksploderede i perioden fra 1980-95. Det gjorde skarven til den mest omdiskuterede fugl i Danmark, først og fremmest fordi den spiser fisk og dermed generede en anden truet "art", bundgarnsfiskerne. Men nu ser bestanden af skarver ud til at have stabiliseret sig. Hvorfor nu det? Forsker Thomas Bregnballe, DMU, forklarer:

- Siden 1994 har lodsejerne haft lov til at skræmme skarverne væk hvis de forsøger at etablere nye kolonier. Det kan gøres ved at slå på træerne eller affyre skræmmeskud. Når skarverne ikke kan etablere nye kolonier er de tvunget til at slå sig ned i en af de eksisterende kolonier, hvor der imidlertid ikke er føde til flere unger.

Hertil kommer at bundgarnsfiskere og dambrugere har lov til at skyde skarver. Thomas Bregnballe mener dog ikke at jagt i større stil vil være nogen effektiv måde til at holde skarvbestanden i skak på. Der er nemlig i dag en betydelig reserve af ikke-ynglende skarver der er klar til at tage over.

- Det fik vi et fint eksempel på efter den hårde vinter i 1995/96. Her faldt overlevelsen af voksne skarver fra normalt knap 90% til 70%, og alligevel gik antallet af ynglende skarver frem i foråret 1996.

DMU har fulgt skarverne tæt i man-ge år og på baggrund af de mange data har Thomas Bregnballe og hans kolleger lavet en ny matematisk model som samler forskernes viden om skarvernes bestandsudvikling – og om hvordan vi mennesker kan påvirke denne udvikling, fx gennem jagt eller stop for nye kolonier.

Skov- og Naturstyrelsen har netop bedt DMU om at vurdere effektiviteten af de forskellige foranstaltninger til at holde skarverne i skak som blev indført i 1994. Undersøgelsen ventes afsluttet i foråret 2002.

Forsker Thomas Bregnballe, tb@dmu.dk

Skarverne og Vorsø Skarven blev udryddet i Danmark i 1876 efter at have ynglet her siden stenalderen. Alene på Vorsø i Horsens Fjord skød man i perioden 1827-1845 mere end 10.000 skarver. Efter fredningen af Vorsø i 1928 fandt skarven tilbage til øen i 1944, men først fra 1972 fik den fred på Vorsø, og fra 1981 i resten af Danmark. I løbet af 1980’erne eksploderede antallet af skarver på øen og toppede med over 5.000 ynglepar i 1991. I dag er bestanden på Vorsø på omkring 3.000 par. Fra feltstationen på Vorsø forsker DMU bl.a. i skarvens ynglebio-logi og bestandsøkologi.

Bestanden af skarver har stabiliseret sig. Der er ikke føde til flere fugle i de eksisterende kolonier, og siden 1994 har skarven stort set ikke fået lov at lave nye kolonier.

2000-06-09