|
Vandforskere fra hele verden samles i KøbenhavnI disse dage er Danmark vært for en stor international kongres for vandforskere, ASLO-2000. Det er første gang ASLO („American Society for Limnology and Oceanography") holder møde uden for USA. Det er en cadeau til dansk vandmiljøforskning at mødet holdes i København. Omkring 1.500 vandmiljøforskere fra hele verden er den 5.-9. juni samlet i Bellacenteret i København. ASLO er verdens førende selskab inden for forskning i vandløb, søer og hav. Temaet for ASLO-2000 er „Research across boundaries" (tværgående forskning), og mange af konferencens sessioner handler om udveksling mel-lem tilgrænsende økosystemer fx vand og luft, ferskvand og hav. Men ellers dækker listen over faglige emner bredt fra teori og modellering over termodynamik, mikroorganismer, invasion af fremmede arter, dybhavsforskning, udnyttelse af kystzonen og overvågning. Forskningschef Bo Riemann har været med til at arrangere mødet: - Danmark har traditionelt stået stærkt inden for vandforskningen. I midten af forrige århundrede var det pionerer som August Krogh, Stee-mann Nielsen, Kaj Berg og den berømte Galathea-ekspedition i 1953, som førte os frem til nutiden hvor økologien står i centrum. I dag står Danmark især stærkt inden for stofomsætning i sedimenter og i de frie vandmasser, mikrobiel økologi og struktur og funktion af havbundens vegetation og fauna. DMU er talstærkt repræsenteret ved ASLO-2000 og har en stand hvor der bliver vist eksempler på produkter. Netop DMU har gennem mange år arbejdet med forskning over græn-ser, fx kobling mellem afstrømning fra marker og vandkvalitet og samspil mellem bundfaunaen og den overliggende vandmasse. Forskningschef Bo Riemann, bri@dmu.dk
Foto: DMU/Peter Bondo Christensen
|