Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Borte med blæsten - eller hvad?

Hvad bliver der af luftforureningen når den tilsyneladende forsvinder op i den blå luft? Det kan forskerne finde ud af ved at bruge avancerede matematiske modeller. En ny temarapport fra DMU fortæller i pædagogisk form hvordan forskerne bruger modeller til at beskrive hvordan luftforurening spredes fra skorstene og udstødningsrør, omdannes i luften og til sidst afsættes til havs eller på landjorden. Modellerne har en lang række praktiske anvendelser lige fra den lokale 3-døgns udsigt for luftforurening til modeller for hele den nordlige halvkugle.

Matematiske modeller er blevet et helt uundværligt redskab i arbejdet med luftforurening. De kan bruges til at:
- tolke og generalisere resultater af målinger
- forudsige udviklingen i forurening for de kommende dage
- beskrive scenarier for den fremtidige udvikling.

En model er en forenklet og overskuelig beskrivelse af forholdene i den virkelige verden. Luftforureningsmodellerne bygger på teorier for de fysiske og kemiske processer i atmosfæren og viden om hvor meget luftforurening der kommer fra de forskellige kilder. Forskerne har sammenlignet modellernes beregninger af luftforurening med tusindvis af målinger. Modellerne beskriver hvordan de forskellige stoffer reagerer med hinanden i luften, og hvordan de spredes med vejr og vind.

Forfatterne giver en række praktiske eksempler på brug af modeller: De beskriver hvordan modeller kan bruges til at beregne hvor meget luftforurening den enkelte udsættes for, hvordan man ved en katastrofe som ulykken på atomkraftværket i Chernobyl kan beregne spredningen af det radioaktive udslip, og hvordan modeller kan bruges til at beregne udvikling og spredning af ozon i Europa.

Yderligere oplysninger:
Seniorforsker Jørgen Brandt
Afdeling for Atmosfærisk Miljø
Danmarks Miljøundersøgelser
Frederiksborgvej 399, Postboks 358
Roskilde
Tlf. 4630 1200

	Læs rapporten (1927 KB)

2001-10-08