Body composition, field metabolic rate and feeding ecology of walrus (Odobenus rosmarus) in northeast Greenland

Mario Acquarone

PhD-afhandling

Dansk resumé

Bestemmelse af dyrs fødebehov er vigtig for at kunne forstå deres rolle i økosystemet. Desuden er denne information essentiel for at kunne vurdere, hvordan dyr reagerer på ændringer i deres omgivelser og ændringer i fødegrundlag.

Der er ingen tvivl om, at klimaet i Nordatlanten har varieret betydeligt igennem tiden, og at de arktiske områder har haft lokale klimasvingninger. Det arktiske økosystem er simpelt og dermed også mere sårbart sammenlignet med tempererede, tropiske og subtropiske områder. Af denne grund vil enhver ændring i det globale klima nødvendigvis blive forstærket i Arktis.

Grønlands østkyst repræsenterer på grund at sin nord/sydgående orientering en interessant klimatisk gradient. Økosystemet strækker sig fra Polarhavet over højarktis til lavarktis ved Kap Farvel i syd. Det er langs disse kystnære områder med dybe fjorde en del af den lille østgrønlandske hvalrosbestand søger føde og fælder hver sommer. Det meste af året er havet over muslingebankerne dækket af et tykt lag is. I ca. tre måneder hver sommer smelter isen og giver hvalrosserne mulighed for at udnytte den vigtige føderessource, som muslingebankerne udgør. Derfor vil ændringer i isens smeltetidspunkt have stor betydning for hvalrossernes adgang til føde.

Det har længe været kendt, at hvalrosser lever af de vigtigste muslingearter (bl.a. Mya sp., Hiatella sp. og Serripes sp.) i disse fjordes bentiske samfund. Dette understøttes af analyser af maveindhold fra hvalrosser, der er skudt af lokale grønlændere eller af europæiske sæljægere. Nye studier har dog vist, at maveundersøgelser kun fortæller en del af historien om hvalrossernes spisevaner. Selv hos en hvalros der lige har spist er mavesekretionen så kraftig og nedbrydningen så hurtig, at nogle bentiske organismer som børsteorme og søpølser næsten er forsvundet, før dyret er skåret op, mens muslingerne, som er svært nedbrydelige, kun er delvist nedbrudt. For at få et komplet billede af hvalrossernes føde er det nødvendigt at anvende andre metoder.

Hovedformålet med denne afhandling er at kvantificere fødebehovet for fritlevende hvalrosser. To forskellige metoder har været anvendt: (a) undervandsobservationer af hvalrosser der fouragerer på muslingebanker og (b) energiforbruget målt ved hjælp af dobbeltmærketvand isotopteknik.

Under den første metode blev fouragerende hvalrosser observeret af en dykker, som bagefter indsamlede de tomme muslingeskaller. Ved at estimere muslingernes oprindelige vægt og koble dette med antallet af fødesøgningsdyk fra direkte observationer og fra data fra satellitsendere, var det muligt at estimere det gennemsnitlige daglige fødeindtag af muslinger (vådvægt uden skal) til 4,7% af dyrets vægt.

I den anden metode blev dyrets energistofskifte målt ved at injicere to stabile isotoper (2H og 18O) og måle deres udvaskningsrate fra kroppen. Ved at beregne det gennemsnitlige energiforbrug over fem til ni dage og sammenholde det med energiindholdet i muslingerne, er det muligt at beregne fødeindtaget af muslinger til 6-7% (vådvægt uden skal) af hvalrossernes kropsvægt.

Disse data er brugt til at beregne hvalrossernes påvirkning af det bentiske muslingesamfund i Young Sund området. Interessen i dette område er særlig stor, fordi der foregår en lang række danske og internationale klimarelaterede forsknings- og overvågningsprojekter. Disse projekter udføres i forbindelse med Zackenberg forskningsprogram. Fra resultaterne opnået i nærværende studie har det vist sig, at hvalrosserne fortærer 1,2-1,3% af biomassen af de to vigtigste fødeemner (Mya sp. and Hiatella sp.) i deres fourageringsområde. Dette svarer til 19-28% af den årlige biomassetilvækst for de to muslingearter. Derfor vil stigende temperaturer med følgende længere åbenvandsperiode ikke umiddelbart betyde, at økosystemet når grænsen for, hvad det kan bære med hensyn til hvalrosser.

I løbet at dette studie har det været nødvendigt at bedøve hvalrosserne gentagne gange, hvilket er beskrevet grundigt i to af de vedlagte artikler. Den ene artikel beskriver gentagne bedøvelser af de samme hvalrosser, mens den anden beskriver en ny teknik udviklet til at holde dyrene bedøvede i længere tid (op til 6,5 time). Endelig var det nødvendigt at gennemføre et studie med enkeltmærket vand for at beregne dyrets vandomsætning. Derved kunne den mindst mulige mængde af det kostbare dobbeltmærkede vand, der var nødvendig for at gennemføre dette studie, efterfølgende beregnes. Artiklen over vandomsætningen præsenterer nye data over hvalrossers vandmængde og omsætning, som blev brugt til at bestemme kropssammensætningen. Kropssammensætningen bestemt ved enkeltmærket vand og ved dissektion (udført i et andet studie) viste sig at være sammenlignelige.

(Oversættelse til dansk af Jonas Teilmann og Kirsten Rydahl, DMU)

Hele rapporten i pdf-format (3320 KB)