|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Systematik over vandløbsrestaurering1. Baggrund 2. Gennemgang af systematikken 3. Hvor benyttes typerne - og hvad bør man overveje? 1. BaggrundDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i samarbejde med amterne udviklet en database over udførte vandløbsrestaureringsprojekter. En forudsætning for databasen var, at der blev udviklet en så entydig systematik over restaureringsprojekter i vandløb som muligt. I 1995 blev et forslag til en sådan systematik diskuteret mellem Danmarks Miljøundersøgelser og amternes vandløbsafdelinger (Andersen et al. 1995). Systematikken gennemgås nedenfor. Da systematikken var klar, besøgte DMU amterne for at indsamle data om alle hidtil udførte projekter. Disse data blev siden samlet i databasen, hvor det nu er muligt at uddrage, hvor mange og hvilke projekter der er udført hvor. Indtil videre indeholder databasen kun oplysninger om projekter, der enten er udført af amterne, eller hvor amterne har medvirket betydeligt. Oplysninger om de mange projekter, der er udført af kommunerne, er endnu ikke indsamlet. Det er dog meningen, at også disse projekter skal inddrages i databasen på et senere tidspunkt. Databasen bliver løbende opdateret. Den bestyres af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi i Silkeborg, hvortil eventuelle spørgsmål kan stiles. Til top 2. Gennemgang af systematikkenSystematikken blev første gang beskrevet i Hansen (1996). I systematikken skelnes mellem Typen beskriver det overordnede mål med restaureringen, medens hovedmetoden beskriver det primære restaureringstiltag. Delmetoder og elementer angiver, hvilke eventuelle yderligere tiltag der er udført under samme projekt.
Principperne for hvordan et restaureringsprojekt placeres i systematikken er vist i figur 1.
Figur 1. Principperne i valget af typer, metoder og elementer. Der skal altid vælges én (og kun én) type; der skal altid vælges én (og kun én) hovedmetode; der kan vælges en eller flere delmetoder, der desuden kan kombineres med en eller flere elementer; eller man kan undlade delmetoderne men stadig have en eller flere elementer. Typen beskriver restaureringsprojektets overordnede mål og udstrækning i vandløbssystemet, og er det første man skal afgøres ved inddelingen i systematikken. Der vælges én (og kun én) af tre typer (Figur 2).
Figur 2. Princippet for de tre genopretningstypers definitioner. Se beskrivelsen af de enkelte typer i teksten.
Projekter under type 1 vil typisk resultere i bedre levesteder lokalt i vandløbet og på brinken indenfor to-meter bræmmen.
Projekter under type 2 forbinder strækninger og skaber passage og kontinuitet på langs af vandløbet mellem dets forskellige strækninger og til dets nærmeste omgivelser. Faunaen kan dermed vandre frit mellem vandløbets forskellige dele og mellem vandløbet og dets nære omgivelser.
Projekter under type 3 skal sikre, at såvel åen og å-dalen fungerer som en økologisk og hydrologisk enhed. Effekten udstrækker sig tværs over vandløbet og omgivelserne. Metoderne skal dels sikre, at der kan komme en højere vandstand i engbunden, dels at vandløbet får bedre muligheder for at oversvømme engarealerne, når der er høj vandstand. Højere vandstand og flere oversvømmelser kan f.eks. være ønskelige hvor man ønsker at reducere sedimenttransporten eller indholdet af kvælstof og okker. Metoderne er generelt de modsatte af dem man i sin tid anvendte for at afvande engene.
Hovedmetoden beskriver hvilket tiltag der var det primære for at opnå det overordnede mål (typen). Der vælges altid én (og kun én) hovedmetode for hvert projekt (Tabel 1). Hvis der er udført flere tiltag beskrives disse som delmetoder (Tabel 1) og/eller elementer (Tabel 2). For at flere restaureringer, der udføres i samme vandløb, kan tælle som adskilte projekter, er der to betingelser, der skal være opfyldt. Der skal enten være mere end én kilometer mellem projekterne, eller de skal være udført i forskellige år. To spærringer, der fjernes samme år, tæller således som ét projekt, hvis der er mindre end én kilometer imellem dem. Hvis de derimod fjernes i to forskellige år tæller de som to projekter.
Tabel 1. Typer og metoder anvendt i systematikken. Listen i tabellen er åben, så der er mulighed for at udvide med nye metoder. Elementer anvendt i systematikken vises i tabel 2. Tal i kursiv henviser til de forklarende bemærkninger (Bem.) og definitioner.
Tabel 2. Elementer anvendt i systematikken. Listen i tabellen er åben, så der er mulighed for at udvide med nye elementer. Typer og metoder anvendt i systematikken vises i tabel 1. Tal i kursiv henviser til de forklarende bemærkninger (Bem.) og definitioner
Forklarende bemærkninger og definitioner til tabel 1 og 2.
Til top 3. Hvor benyttes typerne - og hvad bør man overveje?Type 1: Genopretning i vandløbetOfte vil vandløbet hvor man udfører projekter af type 1 have en dårlig fysisk tilstand. Dermed har det også tit en dårlig biologisk tilstand. Projekterne skal forbedre vandløbet, så de fysiske og biologiske forhold bliver bedre. Man bør overveje, om det eventuelt er muligt at gå videre med projekterne, og lade vandløbene opnå en bedre kontakt til deres omgivelser, jævnfør type 3 projekter. Type 2: Genopretning af forbindelse mellem vandløbsstrækningerHvis vandløbet er spærret, forhindres fisk og smådyr i deres naturlige vandringer. Oftest vil den opstrøms vandring være det største problem, men også vandringer nedstrøms kan hindres eller vanskeliggøres af spærringer. Spredning af vandløbets planter kan ligeledes hindres eller vanskeliggøres. Det optimale mål i tilfælde af sådanne spærringer er, at genskabe maksimal og uhindret passagemulighed for alle potentielle arter i alle deres respektive livshistoriestadier, i et så tilpas stort antal at arterne kan opretholde en naturlig bestand i vandløbet Overvejelser ved type 2 projekter: Overvej om der er nogen vandløbsmæssige, historiske, industrielle, lodsejermæssige eller andre grunde til at bevare spærringen. Hvis ikke, så er 1. prioritet at: - Fjerne spærringen helt. Det giver helt fri passage for dyr og planter, og er desuden vedligeholdelsesfrit. Hvis der opstår et for stort fald når spærringen fjernes, kan faldet eventuelt udjævnes ved at grave et slynget forløb (se kapitel 9) eller ved at konstruere et stryg (se kapitel 11). Er det ikke muligt at fjerne spærringen, bør spærringen som 2. prioritet gøres passabel ved at: - Rekonstruere spærringen. Dette kan f.eks. gøres ved at opbygge et sten- eller grusstryg som udjævner faldet nedstrøms for spærringen op til dennes kant (se kapitel 11). eller: - Konstruere et stryg forbi spærringen. Enten kan et stryg konstrueres i selve spærringen (se kapitel 12) eller som et omløbsstryg (se kapitel 13). Ved etablering af stryg, skal så meget af vandføringen som muligt ledes gennem stryget, så fisk og smådyr får de bedste muligheder for at finde stryget. Placeringen af ind- og udmunding af stryget i forhold til spærringen er yderst vigtig. Er det hverken muligt at fjerne eller rekonstruere spærringen, kan passage som 3. prioritet eventuelt muliggøres ved at: - Etablere en fisketrappe (se kapitel 15). Fisketrapper er oftest kun passable for et begrænset antal fiske- og smådyrsarter. Desuden skal de vedligeholdes relativt ofte. Placeringen af fisketrappen i forhold til spærringen er yderst vigtig, for at fiskene kan finde ind- og udløb. Normalt vil det kun være en begrænset mængde af vandføringen, der kan ledes gennem en fisketrappe. Der findes også andre mere fantasifulde (og dyre) metoder at overvinde spærringer på. I udlandet er der for eksempel konstrueret deciderede fiskeelevatorer, hvor fisken svømmer ind i en elevator, der bringer dem op over spærringen. Andre steder fanger man fiskene og transporterer dem opstrøms spærringerne.
Type 3: Genopretning i å-dalenDet naturlige vandløb er i tæt kontakt med de omkringliggende enge. Under høje vandføringer vil det oversvømme engene til gavn for mange dyr og planter - både i vandløbet og på engene. Med restaureringsprojekter under type 3 fremmes eller genskabes dette naturlige forhold mellem vandløbet og dets omkringliggende arealer. Metoderne er generelt de modsatte af dem, man i sin tid anvendte for at afvande engene. Med en højere vandstand og hyppigere oversvømmelsesfrekvens kan overskud af sediment og næringsstoffer i vandet blive aflejret på engene. Det giver næring til engens planter, og mindsker vandløbets sediment- og næringsstoftransport ud i havet. Til top
Citeret litteratur:Hansen, H.O. & Madsen, B.L. 1995: Hvad hedder restaureringen? - I: Andersen, S.P., Madsen, B.L. & Simonsen, P. (eds.): Nyt fra vandløbene, 1995. - Miljø-Tema nr. 12. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. pp. 12-13. Hansen, H.O. (Red.) (1996): Vandløbsrestaurering - eksempler og erfaringer fra Danmark. - Faglig Rapport fra DMU nr. 151. Danmarks Miljøundersøgelser. 136 pp.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Opdateret 9.1.2002 Vedligeholdes af: Marianne Pedersen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||