Systematik over vandløbsrestaurering
1. Baggrund
2. Gennemgang af systematikken
3. Hvor benyttes typerne - og hvad bør man overveje?
1. Baggrund
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i samarbejde med amterne udviklet en database over udførte vandløbsrestaureringsprojekter. En forudsætning for databasen var, at der blev udviklet en så entydig systematik over restaureringsprojekter i vandløb som muligt. I 1995 blev et forslag til en sådan systematik diskuteret mellem Danmarks Miljøundersøgelser og amternes vandløbsafdelinger (Andersen et al. 1995). Systematikken gennemgås nedenfor.
Da systematikken var klar, besøgte DMU amterne for at indsamle data om alle hidtil udførte projekter. Disse data blev siden samlet i databasen, hvor det nu er muligt at uddrage, hvor mange og hvilke projekter der er udført hvor.
Indtil videre indeholder databasen kun oplysninger om projekter, der enten er udført af amterne, eller hvor amterne har medvirket betydeligt. Oplysninger om de mange projekter, der er udført af kommunerne, er endnu ikke indsamlet. Det er dog meningen, at også disse projekter skal inddrages i databasen på et senere tidspunkt.
Databasen bliver løbende opdateret. Den bestyres af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi i Silkeborg, hvortil eventuelle spørgsmål kan stiles.
Til top
2. Gennemgang af systematikken
Systematikken blev første gang beskrevet i Hansen (1996). I systematikken skelnes mellem
Typen beskriver det overordnede mål med restaureringen, medens hovedmetoden beskriver det primære restaureringstiltag. Delmetoder og elementer angiver, hvilke eventuelle yderligere tiltag der er udført under samme projekt.
Principperne for hvordan et restaureringsprojekt placeres i systematikken er vist i figur 1.
Figur 1. Principperne i valget af typer, metoder og elementer. Der skal altid vælges én (og kun én) type; der skal altid vælges én (og kun én) hovedmetode; der kan vælges en eller flere delmetoder, der desuden kan kombineres med en eller flere elementer; eller man kan undlade delmetoderne men stadig have en eller flere elementer.
Typen beskriver restaureringsprojektets overordnede mål og udstrækning i vandløbssystemet, og er det første man skal afgøres ved inddelingen i systematikken. Der vælges én (og kun én) af tre typer (Figur 2).
Figur 2. Princippet for de tre genopretningstypers definitioner. Se beskrivelsen af de enkelte typer i teksten.
- Type 1: Genopretning i vandløbet, beskriver indsatsen lokalt på kortere strækninger.
Projekter under type 1 vil typisk resultere i bedre levesteder lokalt i vandløbet og på brinken indenfor to-meter bræmmen.
- Type 2: Genopretning af forbindelsen mellem vandløbsstrækninger, beskriver indsatsen der skaber forbindelse på langs af vandløbssystemet.
Projekter under type 2 forbinder strækninger og skaber passage og kontinuitet på langs af vandløbet mellem dets forskellige strækninger og til dets nærmeste omgivelser. Faunaen kan dermed vandre frit mellem vandløbets forskellige dele og mellem vandløbet og dets nære omgivelser.
- Type 3: Genopretning i å-dalen, beskriver indsatsen der inddrager såvel vandløbet som hele å-dalen.
Projekter under type 3 skal sikre, at såvel åen og å-dalen fungerer som en økologisk og hydrologisk enhed. Effekten udstrækker sig tværs over vandløbet og omgivelserne. Metoderne skal dels sikre, at der kan komme en højere vandstand i engbunden, dels at vandløbet får bedre muligheder for at oversvømme engarealerne, når der er høj vandstand. Højere vandstand og flere oversvømmelser kan f.eks. være ønskelige hvor man ønsker at reducere sedimenttransporten eller indholdet af kvælstof og okker. Metoderne er generelt de modsatte af dem man i sin tid anvendte for at afvande engene.
Hovedmetoden beskriver hvilket tiltag der var det primære for at opnå det overordnede mål (typen). Der vælges altid én (og kun én) hovedmetode for hvert projekt (Tabel 1).
Hvis der er udført flere tiltag beskrives disse som delmetoder (Tabel 1) og/eller elementer (Tabel 2).
For at flere restaureringer, der udføres i samme vandløb, kan tælle som adskilte projekter, er der to betingelser, der skal være opfyldt. Der skal enten være mere end én kilometer mellem projekterne, eller de skal være udført i forskellige år.
To spærringer, der fjernes samme år, tæller således som ét projekt, hvis der er mindre end én kilometer imellem dem. Hvis de derimod fjernes i to forskellige år tæller de som to projekter.
Tabel 1. Typer og metoder anvendt i systematikken. Listen i tabellen er åben, så der er mulighed for at udvide med nye metoder. Elementer anvendt i systematikken vises i tabel 2. Tal i kursiv henviser til de forklarende bemærkninger (Bem.) og definitioner.
|
Type 1: Genopretning i vandløb |
|||
|
Hoved- |
Del- |
Bem. |
Kaldet |
|
51 |
51 |
1 |
Genslyngning |
|
52 |
52 |
2 |
Rørlagt strækning åbnet for at skabe bedre levesteder |
|
53 |
53 |
Dobbeltprofil |
|
|
54 |
54 |
Udlægning som naturvandløb uden vedligeholdelse |
|
|
55 |
55 |
3 |
Søer etableret/retableret i forbindelse med vandløbet |
|
56 |
56 |
Okkerudfældnings-sø etableret i forbindelse med vandløbet |
|
|
57 |
57 |
4 |
Enkelte elementer |
|
58 |
58 |
Kunstig bund og/eller brink fjernet (faskiner, beton, fliser, m.v.) |
|
|
Type 2: Genopretning af forbindelse mellem vandløbsstrækninger |
|||
|
Hoved-metode |
Del-metode |
Bem. nr. |
Kaldet |
|
26 |
26 |
5 |
Spærring erstattet med stryg |
|
27 |
27 |
1 |
Spærring erstattet med slyngninger |
|
28 |
28 |
6 |
Omløbsstryg etableret ved bevaret spærring |
|
29 |
29 |
7 |
Stryg etableret ved bevaret spærring |
|
30 |
30 |
2 |
Rørlagt strækning åbnet for at skabe passage |
|
31 |
31 |
8 |
Fald i rør udlignet (styrtbrønd fjernet m.v.) |
|
32 |
32 |
9 |
Større vanddybde og/eller strømlæ i underførende rør |
|
33 |
33 |
10 |
Fald udlignet ved rør/bro |
|
34 |
34 |
11 |
Fisketrappe/fiskesluse etableret |
|
- |
35 |
12 |
Fisketrappe/fiskesluse fjernet |
|
36 |
36 |
13 |
Tidligere død å-strækning retableret fuldt ud |
|
37 |
37 |
14 |
Tidligere død å-strækning delvist retableret |
|
38 |
38 |
Vand tilføres ved pumpning for at undgå død å-strækning |
|
|
--- |
|||
|
--- |
|||
|
41 |
41 |
15 |
Afspærring for at lede fisk til op/nedstrøms passage |
|
42 |
42 |
16 |
Fisketrappe renoveret / forbedret |
|
43 |
43 |
17 |
Vandopmagasinering etableret for at undgå død å-strækning |
|
--- |
|||
|
45 |
45 |
18 |
Nyt vandløb etableret |
|
46 |
46 |
19 |
Forbedring af lokkestrøm |
|
47 |
47 |
20 |
Ombygning af reguleringsstyrt til passabelt stryg |
|
48 |
48 |
21 |
Spærring fjernet |
|
Type 3: Genopretning i å-dalen |
|||
|
Hoved-metode |
Del-metode |
Bem. nr. |
Kaldet |
|
1 |
1 |
1 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at genslynge vandløbet |
|
2 |
2 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at hæve bunden |
|
|
3 |
3 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at afbryde dræn |
|
|
4 |
4 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at etablere en dæmning |
|
|
5 |
5 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at etablere engvandingsanlæg |
|
|
6 |
6 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at indsnævre vandløbet |
|
|
- |
7 |
3 |
Søer/vandhuller/vådområder m.v. retableret i å-dalen |
|
- |
8 |
3 |
Søer/vandhuller/vådområder m.v. etableret i å-dalen |
|
- |
9 |
Vegetationspleje i å-dalen |
|
|
10 |
10 |
Øget vandstand og oversvømmelses-frekvens ved at nedlægge pumpelag |
|
Tabel 2. Elementer anvendt i systematikken. Listen i tabellen er åben, så der er mulighed for at udvide med nye elementer. Typer og metoder anvendt i systematikken vises i tabel 1. Tal i kursiv henviser til de forklarende bemærkninger (Bem.) og definitioner
|
Element |
Bem. nr. |
Kaldet |
|
76 |
Sten udlagt |
|
|
77 |
Grus udlagt |
|
|
78 |
Kunstigt fiskeskjul etableret |
|
|
79 |
Andre faste genstande udlagt |
|
|
80 |
22 |
Strømkoncentratorer |
|
81 |
Sandfang |
|
|
82 |
Træer og buske plantet indenfor 2 m bræmmen |
|
|
83 |
Træer og buske fjernet indenfor 2 m bræmmen |
|
|
84 |
Kunstig bund og/eller brink etableret (faskiner, beton, fliser, m.v.) |
|
|
85 |
Odderpassage etableret |
|
|
86 |
23 |
Kamelpukkel af natursten |
|
87 |
23 |
Kamelpukkel af træ, jern el.lign. |
|
88 |
Enkelte sten udlagt som strømlæ / skjul |
|
|
89 |
24 |
Overfaldsstyrt ved stryg |
|
90 |
24 |
Overfaldsstyrt ved omløbsstryg |
|
91 |
25 |
Renovering af eksisterende gydeplads |
|
92 |
Passage etableret for andre vertebrater end odder |
|
|
93 |
26 |
Okkerbekæmpelse andet end okkersøer |
Forklarende bemærkninger og definitioner til tabel 1 og 2.
|
1 |
Genslyngninger af vandløb kan tjene flere formål. Derfor er den med under alle typer. Genslyngninger falder under type 1 hvor der lokalt skabes mere varierede levesteder i vandløbet og hvor å-dalen ikke inddrages ud over 2-m bræmmen. Erstattes en spærring med slyngninger for at skabe passage mellem to vandløbsstrækninger falder den under type 2. Genslyngninger under type 3 inddrager hele å-dalen og betyder oftest en vandstandshævning og en øget oversvømmelsesfrekvens. |
|
2 |
Åbning af rørlagt strækning kan tjene flere formål. Under type 1 medtages åbningen, hvis hovedformålet har været at skabe bedre levesteder lokalt på den hidtidige rørlagte strækning - typisk har rørlægningen været relativ kort og været passabel for fisk og smådyr. Hvis det primære formål derimod er, at skabe forbindelse og passagemulighed mellem to strækninger der faunistisk var adskilt pga. rørlægningen, falder denne metode under type 2. |
|
3 |
Søer der etableres/retableres som en del af vandløbet for at skabe/genskabe bedre levevilkår lokalt i vandløbet kategoriseres under type 1. Etableres/retableres søerne i å-dalen som led i en anden restaurering under type 3 kategoriseres det som en delmetode (7 eller 8). |
|
4 |
Benyttes hvor restaureringen alene har bestået af et eller flere elementer (se tabel 2). Hovedmetode 57 skal altid kombineres med et eller flere elementer. |
|
5 |
Benyttes hvor en spærring fjernes helt og faldet udlignes med et stryg, typisk af sten/grus. Hele vandføringen ledes normalt gennem stryget, så fisk og smådyr kan finde og passere stryget på deres vandringer. |
|
6 |
Et omløbsstryg er et nyt vandløb, der er gravet uden om en bibeholdt spærring, typisk ved vandkraftværker, dambrug, vandmøller m.m. hvor en del af vandet som oftest benyttes. Omløbsstrygene får således oftest kun en del af vandføringen. |
|
7 |
Benyttes hvor spærringen ikke fjernes, men hvor faldet udlignes ved opbygning af et stryg. Typisk opbygges stryget nedstrøms spærringen af grus/sten, og hele vandføringen føres over stryget, så fisk og smådyr kan finde og passere på deres vandringer. |
|
8 |
Hvor et fald (f.eks. en styrtbrønd) inde i selve røret er blevet udlignet, således at røret er blevet passabelt for fisk og smådyr. |
|
9 |
For at sikre at fisk kan passere gennem et rør, kan man lave højere vandstand i røret og lave strømlæ i røret, f.eks. ved at opsætte lameller i røret. |
|
10 |
Hvor et rørudløb, f.eks. ved en vejoverføring, munder ud et stykke over vandløbsbunden, kan man lave et lille stryg, eller sænke røret så det kommer i niveau med bunden. |
|
11 |
En konstruktion hvor fisk skal passere en spærring ved at svømme gennem en strømrende (modstrømstrappe) eller gennem et antal bassiner (bassintrappe/kammertrappe). |
|
12 |
Ofte virker fisketrappen ikke optimalt for alle vandløbets dyr. Mange dyr kan ikke passere en fisketrappe. Fjernes fisketrappen og erstattes af f.eks. et stryg betragtes det også som en forbedring af strækningen. Metoden kan ikke figurere som hovedmetode. Hvis en hidtil ubrugelig fisketrappe renoveres/forbedres benyttes metode 42. |
|
13 |
Hvor der f.eks. nedlægges et dambrug, der tidligere har ledt hele vandløbets vandføring gennem dambruget, og derved skabt en 'død' å-strækning. |
|
14 |
Hvor å-strækninger der tidligere var 'døde' på grund af f.eks. et dambrug, der tidligere i perioder brugte alt åens vand, atter får tildelt et vist minimum af vandføringen gennem hele året. |
|
15 |
F.eks. gitter ved turbineindtag så fiskene ikke ledes gennem turbinen. Afgitringen kan også ske nedstrøms for f.eks. et vandkraftværk, således at fiskene ledes mod en fisketrappe eller et omløbsstryg i stedet for at følge den kraftigste vandstrøm til vandkraftværkets udløb. |
|
16 |
Når trappen tidligere ikke har fungeret ordentligt. Fjernes trappen helt og erstattes af en ny og bedre fungerende klassificeres dette under metode 34 og 35. |
|
17 |
F.eks. når vand oplagres i gravede søer under våde perioder for senere at kunne udledes til vandløbet under tørre perioder. |
|
18 |
Når der bliver etableret et nyt vandløb, og det gamle/oprindelige sløjfes, f.eks. gennem et nedlagt dambrug el.lign. |
|
19 |
Når lokkestrømmen fra f.eks. et omløbsstryg tidligere har været for dårlig eller for lille. |
|
20 |
Hvor reguleringsstyrtet ikke fjernes, men der f.eks. lægges sten op til kanten på den nedstrøms side. |
|
21 |
Hvor spærringen fjernes, uden at der foretages andet. |
|
22 |
Strømkoncentratorer sikrer, at der skabes en varieret strøm og at grusbunden holdes fri for sand. De består oftest af udlagte sten. Hvis der udlægges sten primært for at skabe strømlæ og skjul for fiske og smådyr, kategoriseres dette under element nr. 88. |
|
23 |
Kamelpukler er en slags forhindring for vandet, der opsættes for at skabe en mere varieret vandbevægelse. |
|
24 |
Enten for at undgå for kraftig strøm i stryget eller omløbsstryget, eller for at skabe en bedre lokkestrøm til stryget eller omløbsstryget. |
|
25 |
Når gydepladsen tidligere har været ubrugelig, f.eks. på grund af oversanding. |
|
26 |
F.eks. ved kalkning af vandet. |
Til top
3. Hvor benyttes typerne - og hvad bør man overveje?
Type 1: Genopretning i vandløbet
Ofte vil vandløbet hvor man udfører projekter af type 1 have en dårlig fysisk tilstand. Dermed har det også tit en dårlig biologisk tilstand. Projekterne skal forbedre vandløbet, så de fysiske og biologiske forhold bliver bedre.
Man bør overveje, om det eventuelt er muligt at gå videre med projekterne, og lade vandløbene opnå en bedre kontakt til deres omgivelser, jævnfør type 3 projekter.
Type 2: Genopretning af forbindelse mellem vandløbsstrækninger
Hvis vandløbet er spærret, forhindres fisk og smådyr i deres naturlige vandringer. Oftest vil den opstrøms vandring være det største problem, men også vandringer nedstrøms kan hindres eller vanskeliggøres af spærringer. Spredning af vandløbets planter kan ligeledes hindres eller vanskeliggøres.
Det optimale mål i tilfælde af sådanne spærringer er, at genskabe maksimal og uhindret passagemulighed for alle potentielle arter i alle deres respektive livshistoriestadier, i et så tilpas stort antal at arterne kan opretholde en naturlig bestand i vandløbet
Overvejelser ved type 2 projekter:
Overvej om der er nogen vandløbsmæssige, historiske, industrielle, lodsejermæssige eller andre grunde til at bevare spærringen. Hvis ikke, så er 1. prioritet at:
- Fjerne spærringen helt. Det giver helt fri passage for dyr og planter, og er desuden vedligeholdelsesfrit. Hvis der opstår et for stort fald når spærringen fjernes, kan faldet eventuelt udjævnes ved at grave et slynget forløb (se kapitel 9) eller ved at konstruere et stryg (se kapitel 11).
Er det ikke muligt at fjerne spærringen, bør spærringen som 2. prioritet gøres passabel ved at:
- Rekonstruere spærringen. Dette kan f.eks. gøres ved at opbygge et sten- eller grusstryg som udjævner faldet nedstrøms for spærringen op til dennes kant (se kapitel 11).
eller:
- Konstruere et stryg forbi spærringen. Enten kan et stryg konstrueres i selve spærringen (se kapitel 12) eller som et omløbsstryg (se kapitel 13). Ved etablering af stryg, skal så meget af vandføringen som muligt ledes gennem stryget, så fisk og smådyr får de bedste muligheder for at finde stryget. Placeringen af ind- og udmunding af stryget i forhold til spærringen er yderst vigtig.
Er det hverken muligt at fjerne eller rekonstruere spærringen, kan passage som 3. prioritet eventuelt muliggøres ved at:
- Etablere en fisketrappe (se kapitel 15). Fisketrapper er oftest kun passable for et begrænset antal fiske- og smådyrsarter. Desuden skal de vedligeholdes relativt ofte. Placeringen af fisketrappen i forhold til spærringen er yderst vigtig, for at fiskene kan finde ind- og udløb. Normalt vil det kun være en begrænset mængde af vandføringen, der kan ledes gennem en fisketrappe.
Der findes også andre mere fantasifulde (og dyre) metoder at overvinde spærringer på. I udlandet er der for eksempel konstrueret deciderede fiskeelevatorer, hvor fisken svømmer ind i en elevator, der bringer dem op over spærringen. Andre steder fanger man fiskene og transporterer dem opstrøms spærringerne.
Type 3: Genopretning i å-dalen
Det naturlige vandløb er i tæt kontakt med de omkringliggende enge. Under høje vandføringer vil det oversvømme engene til gavn for mange dyr og planter - både i vandløbet og på engene. Med restaureringsprojekter under type 3 fremmes eller genskabes dette naturlige forhold mellem vandløbet og dets omkringliggende arealer. Metoderne er generelt de modsatte af dem, man i sin tid anvendte for at afvande engene.
Med en højere vandstand og hyppigere oversvømmelsesfrekvens kan overskud af sediment og næringsstoffer i vandet blive aflejret på engene. Det giver næring til engens planter, og mindsker vandløbets sediment- og næringsstoftransport ud i havet.
Til top
Citeret litteratur:
Hansen, H.O. & Madsen, B.L. 1995: Hvad hedder restaureringen? - I: Andersen, S.P., Madsen, B.L. & Simonsen, P. (eds.): Nyt fra vandløbene, 1995. - Miljø-Tema nr. 12. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. pp. 12-13.
Hansen, H.O. (Red.) (1996): Vandløbsrestaurering - eksempler og erfaringer fra Danmark. - Faglig Rapport fra DMU nr. 151. Danmarks Miljøundersøgelser. 136 pp.
