Gå  til DMU's Hjemmeside
In English
Gå  til DCVR's Forside

Eksempler på udtræk fra databasen

Til og med 1998 har amterne enten selv gennemført eller været med til at gennemføre mere end 1000 restaureringsprojekter. I databasen er der oplysninger om 1068 projekter (Tabel 1). Af disse var de 227 af type 1 - genopretning i vandløbet, de 807 var af type 2 - genopretning af forbindelse mellem vandløbsstrækninger, og 34 projekter var af type 3 - genopretning i å-dalen.

Tabel 1. Antal af projekter registreret i databasen under hver type og hovedmetode til og med 1998.

Antal projekter i alt

1068

Type

Hovedmetode

Nr.

Antal

Nr.

antal

1

227

51

22

52

7

53

3

56

39

57

156

2

807

26

333

27

8

28

78

29

25

30

27

31

6

32

6

33

59

34

104

36

15

37

3

38

2

41

2

42

16

43

1

45

18

46

1

47

56

48

47

3

34

1

15

2

12

4

4

6

1

10

2

Antallet af udførte projekter har været relativt konstant gennem 1990'erne (Figur 1). Databasen kan give indikationer om, hvordan prioriteringen af forskellige typer er ændret siden man begyndte at restaurere vandløbene. Projekter der genopretter vandløbet for at skabe bedre fysiske forhold lokalt (Type 1) er antalmæssigt blevet højere prioriteret siden begyndelsen af 1990'erne. Det samme gælder genopretning i å-dalen (Type 3), omend der fortsat kun er udført relativt få af disse større og relativt dyre projekter.

 

Figur 1. Antallet af projekter udført under hver af de tre typer.

Databasen giver også et historisk billede af udviklingen indenfor vandløbsrestaurering. For eksempel har genskabelsen af forbindelsen mellem vandløbsstrækningerne (type 2) haft særlig høj prioritet op gennem 90'erne. Men de enkelte metoder, man har benyttet, har ændret sig med tiden (Figur 2). Da man begyndte på at genskabe passage i vandløbene, var de mest benyttede projekter at opstille eller bygge fisketrapper. Efterhånden fandt man ud af, at fisketrapperne ofte kun var passable for stærke svømmere som ørreder. Da fisketrapper desuden kræver megen vedligeholdelse, konstruerer man i dag hellere omløbsstryg ved spærringer, der af en eller anden årsag ikke kan fjernes helt. De er væsentligt nemmere at passere for fisk og smådyr, og kræver ikke så megen vedligeholdelse. Fisketrapper opsættes i dag kun hvor det ikke er muligt enten helt at fjerne spærringen eller bygge et omløbstryg.

Fjernelsen af spærringer er den mest radikale metode til at genskabe vandløbets frie løb. Dette, eller at gøre spærringen passabel ved at etablere et stryg, har været, og er stadig, nogle af de mest benyttede restaureringsmetoder.

 

Figur 2. Antallet af projekter under type 2 fordelt på 5 grupper af hovedmetoder.

Udtrækker man databasens oplysninger om de beløb der er anvendt på projekterne, får man et indtryk af, at der faktisk anvendes en hel del økonomiske midler på vandløbsrestaureringer i Danmark. Desværre har det ikke været muligt at få oplyst prisen på alle projekter. Prisen er kun opgivet for ca. halvdelen af projekterne, nemlig 551 projekter ud af i alt 1068.

Disse 551 projekter har i alt kostet 117.582.000 kr. fordelt som det fremgår af figur 3. Figuren skal tages med det forbehold, at det typisk er projekter af nyere dato amterne har haft mulighed for at oplyse priserne på.

Figur 3. Beløb anvendt på i alt 551 af de 1068 projekter i databasen. Bemærk at udviklingen over årene skal tages med et stort forbehold, da det typisk er de nyere projekter, amterne har haft mulighed for at oplyse priserne på.


Opfølgende undersøgelser

Til trods for dette store beløb, er det fortsat alt for sjældent, at et restaureringsprojekt bliver fulgt op med en undersøgelse af restaureringens effekter på de biologiske, kemiske og fysiske forhold i vandløbene og på de vandløbsnære arealer. Der er behov for at få belyst disse forhold, hvorfor en vis procentdel af bevillingerne bør afsættes til effektvurdering, og til at alle erfaringer, gode som dårlige, bliver beskrevet og offentliggjort.

Der bør udføres forskellige minimumsundersøgelser for de enkelte projekter.

Samtidigt bør der også bruges ressourcer til større videnskabelige undersøgelser af, hvordan vandløbsrestaureringer bør og kan udføres. Disse skal foregå over længere tidsrum, da et restaureringsprojekt oftest er et markant indgreb i vandløbet, der først finder en ny balance efter flere år.

Ved undersøgelser over kort tid vil effekterne på de biologiske, kemiske og fysiske forhold ikke kunne vurderes optimalt. Der vil simpelt hen være for mange usikkerhedsfaktorer der spiller ind til, at man kan vurdere restaureringens effekt.

Flest mulige undersøgelser bør derfor udføres over så lange perioder som muligt. Det vil give værdifuld viden om, hvordan man i fremtiden bør udføre og prioritere et restaureringsprojekt for at de bevilgede midler kan bruges mest hensigtsmæssig.


Til top

Opdateret 9.1.2002 Vedligeholdes af: Marianne Pedersen