Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Afdeling for Vildtbiologi og
Biodiversitet (VIBI)

Feltstation Tipperne

Info:
Feltstation Tipperne er et projekt under Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Informationer fra feltstationen bliver udsendt som nyhedsbreve som du finder her og som kræver programmet Acrobat Reader. Det seneste nyhedsbrev er:

21-04-20:Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2003


Historie
I den sydlige del af Ringkøbing Fjord ligger halvøen Tipperne mellem Nymindestrømmen og Falen Dyb (Fig. 3). Tipperhalvøen er et ungt landskab, blot nogle få hundrede år gammelt. Det er dannet af et samspil mellem havets kræfter ved den daværende brede åbning mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Staten overtog allerede i 1768-77 den nordlige del af Tipperhalvøen. I 1898 blev der lavet en forordning, der beskyttede bl.a. fuglene i yngletiden, og i 1928 blev Tipperne fredet ved en bekendtgørelse. Dermed er det et af de ældste reservater i Danmark. I 1936 fik det betegnelsen "naturvidenskabelig reservat" med hjemmel i reservatloven af samme år. Tipperne er i dag et særligt beskyttet område i fredningen af Ringkøbing Fjord fra 1985.

Tipperne støder mod syd op til Værnengene. Samlet udgør de to områder et af landets største naturområder. Tipperne og Værnengene er landskabsfredet og udpeget som internationalt vigtigt område for vandfugle i henhold til Ramsar Konventionen og EF- fuglebeskyttelses-direktivet.

Kort over Ringkøbing Fjord (A) og reservatet Tipperne (B) med angivelse af stednavne.
Foruden selve Tipperne udgøres reservatet af Poldene i Nymindestrømmen, Havrvig Grund samt den 3,5 km lange ø Klægbanke. Det hele ejes i dag af Miljøministeriet- og Energiministeriet.

De systematiske optællinger af fuglelivet på Tipperne startede i 1928. Siden har der været en til to personer det meste af året. Denne kontinuitet i bemanding og overvågning er enestående i Europa, da der ikke findes andre feltstationer med så lang og uafbrudt virksomhed. På Græsholm ved øgruppen Ertholmene er der dog registreret fugle siden 1925, men med nogle afbrydelser.

Tippernes Feltstation med observationstårnet til venstre. Foto: Thomas E. Holm
Den oprindelige feltstation var et meget spartansk hus med to rum. For at forbedre observationsbetingelserne, rejste man en 8-10 meter høj mast med trin. Fra toppen af masten kunne observatørerne følge fuglelivet. Efter anden verdenskrig blev et 12 m højt tårn rejst ved feltstationen, og udstyret med en stor stationær kikkert. Tårnet stod under anden verdenskrig ved Fahl nær Sdr. Bork, hvor det var brugt til pejling af engelske flyvere. I 1953-54 blev der bygget en ny, stor feltstation, der indeholdt indkvarteringsmuligheder for 5-6 personer. Derudover blev der indrettet bedre faciliteter med laboratorium. Yderligere blev mulighederne for indkvartering udvidet i 1976 med et anneks tilbygget den gamle feltstation. Den blev i 1983-84 atter ombygget og udvidet, således er der indrettet et moderne udstillingslokale.

Skov- og Naturstyrelsen og Oxbøl Statsskovdistrikt sørger for den praktiske pleje af området, som høslæt og udlejning af græsning m.m.

Flere oplysningerne kan findes i reservatfolderen for Ringkøbing Fjord

Naturforhold
Reservatets samlede areal er på ca. 2200 ha. Heraf er ca. 550 ha brakvandseng, ca. 100 ha rør-sump/skov, ca. 60 ha tilgroet område (der fungerer som kontrolområde, se senere), mens ca. 1.500 ha er et fladvandet område rundt om Tipper-halvøen.

Fra begyndelsen af 1800-tallet har halvøen været vegetationsdækket, og i perioden op til 1931, hvor havslusen ved Hvide Sande etableredes, var engområderne generelt præget af oversvømmelser med betydeligt saltvandspræg. Frem til 1950'erne blev Tipperne anvendt til høslæt med eftergræsning af kreaturer. Det gav en typisk strandeng med korte og salttålende planter. Fra 1950'erne ophørte den traditionelle landbrugsdrift gradvist, og de tidligere kortgræssede strandenge groede til med tagrør og pilekrat.

Desuden skete der i 1960'erne en omfattende regulering af den nedre del af Skjern Å. Det medførte en øget sedimentation øst for Tippesande. Herved opstod ca. 100 ha rørsump og strandeng i den såkaldte Opgrøden øst for Tipperne (Fig. 4).

Fjordvandet var tidligere næsten ferskt (5-8 ‰) og vinteroversvømmelser af begrænset omfang. Gennem de seneste år er praksis ændret for indledning af havvand gennem slusen i Hvide Sande. Mere saltvand fra Vesterhavet ledes ind i Ringkøbing Fjord, hvilket har bevirket at saltholdigheden de sidste år har været i gennemsnit 9-12 ‰. Det har bevirket store ændringer for dyre- og planteliv i fjorden og omkring Tipperne.

Pleje af engene
I 1972 indførtes et omfattende plejeprojekt for at eksperimentere med tidligere tiders landbrugsmæssige driftsformer. Kreaturer blev sat ud og siden 1976 har der gennemsnitligt været udsat ca. 460 kvier årligt. Senere intensiveredes slåningen, så Tipperne igen fremstår som en fugtig strandeng med lav vegetation.

Betydning for fugle
For ynglefugle er reser-vatet af stor betydning for en række fåtallige arter i Danmark. Store bestande findes af spidsand, rødben, vibe, brushane, stor kobber-sneppe og almindelig ryle. Bestandene af disse arter var i en årrække i tilbage-gang, fordi engene groede til med høj vegetation, som de fleste vandfugle ikke bryder sig om.

Reservatet er i træktiderne raste- og fourageringsplads for titusinder af fugle. Mere end 30.000 svømme- og vadefugle kan opholde sig på reservatet samtidig. Blandt ænderne er det især pibeand og krikand, der dominerer, og blandt vadefuglene er det almindelig ryle og hjejle.

Pleje og drift af området
Tippernes enge er et kulturlandskab, som er afhængig af en landbrugsmæssig drift og pleje. Fuglearter tilknyttet denne engtype er afhængige af fugtige områder, hvor vegetationen er lav og åben. Derfor udsættes ca. 500 kreaturer hvert år i perioden fra ca. 20. maj til starten af oktober. Engene er opdelt i tre fenner: én vest for Tippervejen med Rødsandshage og Vester Rad, én i den sydøstlige del af Tipperne med den sydlige del af Øster Rad, Adamspold/Tipperpold og Opgrøden samt én i den nordøstlige del af Tipperne med den midterste og nordlige del af Øster Rad, Nordre Rad, Fuglepold og Anholt. Af hensyn til ynglefuglene viser observationer, at det er passende at udsætte kreaturer i den vestlige fenne tidligst 25. maj, flytning til den sydøstlige fenne mellem 15. og 20. juni og en flytning til den nordøstlige fenne mellem 1. og 8. juli.

Delområderne Nordre Rad og Fuglepold med de største ynglefugletætheder slås årligt (tidligst 15. juli), mens de øvrige engarealer slås mindst én gang hvert tredje år (tidligst 1. juli).

De eneste områder, der ikke plejes er Store- og Lilletipper. Områderne blev udlagt til kontrolområder i 1976, og har ikke været plejet siden. Formålet er, at man dér kan følge den naturlige udvikling i plante- og dyresamfundene.

I forbindelse med at større loer, naturlige grøfter på saltvandsenge, blev uddybet i 1970'erne og starten af 1980'erne, blev der lavet stigbord (bræddevæg på tværs af loerne), der skulle holde vand inde på engene i yngletiden. I marts bliver stigborderne lukket.

Tagrørerne høstes ikke på Tipperne.

Tippernes arbejdsprogram
Der er knyttet 2 observatører til feltstationen i månederne marts til november. Derudover er der ansat en ekstra observatør fra 1. maj til 15. juni. Observatørene er
Ole Thorup
Ole Amstrup

Før 1998 var der to observatører året rundt samt en ynglefugletæller om foråret. Arbejdsprogrammet består fra 1998 af følgende:
  • 1-2 totaltællinger på Tipperne i hver 10-dagesperiode i perioden 1. marts til 30. november
  • 2-3 månedlige tællinger om efteråret i øvrige dele af Ringkøbing Fjord samt i områderne Nissum Fjord, Stadil Fjord og Skallingen
  • ynglefugletællinger på Tipperne og øerne i Ringkøbing Fjord
  • øvrige opgaver.


Totaltælling på Tipperne
Totaltællinger udføres 1-2 gange i hver 10-dages periode (Tab. 1). I perioden 15. april til 15. juli består en totaltælling af en kombination af tre tællinger: En tælling fra det høje tårn ved Tipperhuset (tårntælling), en tælling af fugle i Opgrøden samt en tælling langs en fastlagt rute (linietaksering). Udenfor denne periode består totaltællingen kun af en tælling fra det store tårn og en tælling i Opgrøden.

A. Tårntælling foretages fra det 12 meter høje observationstårn ved Tipperhuset. Herfra tælles fugleforekomsterne på det nordlige og østlige vandareal rundt om halvøen og på engene Fuglepold, Nordre Rad og nordlige Øster Rad. De let synlige arter som f.eks. gæs tælles på alle delområder. Fuglenes placering og fordeling tegnes på kort.

B. Opgrøden, her tælles fugle i de østlige dele af reservatet: Tippesande, Adamspold, Sydøsthjørnet og Opgrøden samt vandområdet øst for Opgrøden. Fuglenes placering og fordeling indtegnes på kort. På Adamspold og i Opgrøden er der placeret 2 stk. 4-meter høje tårne, hvorfra de nævnte delområder kan tælles med teleskop. I reservatets sydøsthjørne er der opstillet en platform, hvorfra den sydlige del af det østlige vandområde kan tælles med teleskop.

På Tipperne foregår der også ringmærkning af fuglene. Her vikler tidligere observatør Henrik Knudsen en sivsanger ud af fangstnettet. Foto: Thomas E. Holm C. Linietaksering består af en registrering af alle fuglearter langs en cirka 10 km lang fastlagt rute over engene hovedsagelig i den vestlige del af reservatet. Alle fugle indenfor 100 meter til hver side af ruten noteres særskilt. Ruten er opdelt i de typer, af biotoper den passerer igennem. Optællingsmetoden har især betydning for svært registrerbare arter som sanglærke og engpiber samt for at følge vadefuglenes forekomst i yngletiden. Ud fra disse registreringer beregnes et linietakserings-indeks. Til støtte for optællingen er der anbragt høje skilte med numre langs vejen op til Tipperhuset. På linietakseringen medbringer observatøren kikkert, notesbog, tommestok til måling af grundvandstande samt små flasker til indhentning af saltprøver fra pander (fladvandede områder på Sivsangeren er nu ringmærket og klar til at flyve videre. Foto: Thomas E. Holmengen). Der udføres én linietaksering i hver 5-dagesperiode i perioden 15. april til 15. juli.

Totaltællinger i øvrige områder
Udover tællingerne på Tipperne udføres om efteråret registreringer af fuglelivet i de øvrige dele af Ringkøbing Fjord (se skema).

Optælling af fugle på Havrvig Grund udføres samme dag som totaltælling på Tipperne. Der udføres desuden to månedlige tællinger i perioden 1. marts til 30. november på Skallingen i samarbejde med observatøren på Langli. Om efteråret i forbindelse med monitering af jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder optælles også 2 gange om måneden ved Stadil og Nissum Fjorde. Hver måned optælles fuglene på Værnengene ved en systematisk registrering fra veje og tårne.

Ynglefugle
Tælling af ynglefugle startede i 1928. Til det brug har der siden været en fast opdeling af Tipperne. Ynglefugle kortlægges grundigt efter en metode revideret i 1985. I april/maj registreres andefuglene samt territorier af viber, strandskader og store kobbersnepper. I starten af juni registreres især almindelig ryle, brushøne, rødben og gul vipstjert. Sideløbende findes så mange reder som muligt for at vurdere forekomsten af reder og ynglesucces. Endvidere tælles der i rørbræmmer for ynglende knopsvaner og blishøns. Desuden udføres intensive ynglefugletællinger på alle øer i Ringkøbing Fjord.

På poldene (små øer) i Nymindestrømmen optælles således andefugle i april, måger, knopsvane og blishøne i maj. På poldene ved Havrvig Grund optælles andefugle og skarver i april, måger, knopsvane og blishøns i maj. På Højsand og Klægbanke foretages én totaltælling i maj. På Værnengene optælles vibe, stor kobbersneppe og strandskade én gang i maj. Rørdrum og rørhøg optælles i marts-maj på hele Tipperhalvøen.

Andre opgave
Der indsamles meteorologiske data, data af vandstand, saltholdighed, grundvandstand og sigtedybde på reservatet og i Ringkøbing Fjord.

Halvårligt tages der prøver af bunddyrene på vaden for at undersøge fuglenes fødemuligheder.

Registreringer af pattedyr og sommerfugle foretages ekstensivt og reservatets orkidéer registreres hvert år i juni.

Tidligere arbejdsprogram på Tipperne
Fra 1976 og frem til 1994 blev der året igennem udført totaltællinger i hver 5-dagesperiode på Tipperne med tælling fra tårn, i Opgrøden og ved linietaksering. Fra januar 1994 og frem til december 1997 blev totaltællingerne også udført i 5-dagesperioder, men antallet af linietakseringer blev reduceret. Fra januar 1991 til december 1997 blev der udført tællinger i 5-dagesperioder på Skallingen. I perioden 1986-1997 er tælling af ynglefugle udført efter samme metodik som beskrevet ovenfor.

Skrevet af Ole Amstrup


DMU
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Grenåvej 12
8410 Rønde
Tlf: 89201700
Fax: 89201514
Email: hfe@dmu.dk
URL: http://vibi.dmu.dk
  Dato for sidste opdatering 2003-06-17 Siden vedligeholdes af Thomas Eske holm  Til toppen Tilbage Frem Send dine spørgsmål og kommentarer til Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sitemap Links Til forsiden