Algeordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A

Aerotoper
Aerotoper er luftfyldte hulrum i blågrønalgeceller. De blev tidligere kaldt luftvakuoler. Blågrønalgerne kan bruge dem til at regulere deres opdrift.

Akinet
En akinet er en hvilecelle hos blågrønalger. Algerne danner hvilecellerne når vækstforholdene er dårlige. Det gør dem i stand til at overleve i lang tid indtil vækstforholdene igen bliver gunstige.

Allelopati
Allelopati betyder at algerne producerer stoffer, der hæmmer andre organismers vækst eller slår dem ihjel.

Alkaloid
Alkaloider er den kemiske betegnelse for en gruppe basiske organiske forbindelser. Nikotin og koffein er eksempler på alkaloider. Nogle algegifte er alkaloider.

Ammoniak
Ammoniak (NH3) er en gasart. Det er en kemisk forbindelse mellem kvælstof og brint. Ammoniak har en meget kraftig lugt, som kendes fra salmiakspiritus.

Ammonium
Ammonium, NH4⁺, er en kvælstofforbindelse, der indgår som en positiv ion i salte. Ammonium kan uden brug af energi omdannes til gassen ammoniak, NH3.

Art
En art er defineret som en gruppe af organismer, der kan parre sig med hinanden og samtidig få afkom der kan formere sig. Hos alger sker artsindelingen dog på basis af morfologiske eller genetiske forskelle.

ASP
ASP er en forkortelse for den muslingeforgiftning der fremkalder hukommelsestab eller amnesi. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse Amnesic Shellfish Poisoning. Forgiftningen bliver fremkaldt af domoinsyre som produceres af nogle kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia.

Autotrof
En autotrof organisme ernærer sig ved hjælp af fotosyntese. Fotosyntese er den proces hvor planter omdanner vand og kuldioxid til organisk materiale og ilt ved hjælp af solens energi.

Til top

B

Blågrønalger
Blågrønalger er egentlig bakterier med grønkorn. De har fået deres navn på grund af deres blågrønne til violette farve. De tilhøre den taksonomiske gruppe Cyanophyceae og kaldes også cyanobakterier.

Til top

C

Carotenoider
Carotenoider er en gruppe af hjælpepigmenter der opfanger lys. Nogle af carotenoiderne beskytter algen mod kraftigt lys. Andre fanger det lys klorofylet ikke fanger. Det opfangede lys sendes videre til klorofyl og kan dermed indgå i fotosyntesen.

Celle
En celle er den mindste komplekse del af en organisme. Cellen består af en kerne med arvemateriale, som ligger i cellevæsken eller cytoplasma, omgivet af en cellemembran. Blågrønalger og bakterier består af en celle som ikke har nogen kerne. Arvematerialet ligger derfor frit i cytoplasma.

Centralnervesystemet
Centralnervesystemet består af hjernen eller hos laverestående dyr en hjerneagtig struktur og dens største forgreninger, det vil sige rygmarv eller rygstreng. Centralnervesystemet forkortes ofte CNS.

Centrisk
Centriske kiselalger er en gruppe af kiselalger. Hos de centrisk kiselalger sidder huller eller ornamenteringer i kiselskallen i et cirkulært mønster omkring et centrum på skalfladen.

Cyste
En cyste er en tykvægget hvilecelle hos dinoflagellater og andre flagellater.

Til top

D

Dinoflagellater
Dinoflagellater er mikroskopiske organismer, der tilhører den taksonomiske gruppe Dinophyceae. Dinoflagellaterne kan groft taget deles i nøgne og pansrede og er alle karakteriseret ved at have en længdefure og tværfure med hver sin flagel.

Dinoflagellaterne kaldes også furealger, panserflagellater eller dinophyceer. Tidligere betragtede man dinoflagellater som planktonalger. I dag ved vi at cirka halvdelen af de beskrevne arter mangler grønkorn og derfor ikke foretager fotosyntese. I princippet hører de derfor mere til i gruppen af dyreplankton.

Domoinsyre
Domoinsyre er en aminosyre der blandt andet produceres af kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Domoinsyre er giftig, fordi den ligner glutamat og binder sig til de samme receptorer i hjernens celler. Når dominsyren har bundet sig til cellerne, begynder de at sende konstante impulser indtil cellen dør. Alvorlige symptomer på forgiftning med domoinsyre er nedsat smertereaktion, hallocinationer og sindsforvirring. I alvorlige tilfælde er forgiftningen dødelig. Symptomer på forgiftning kommer efter ½ -24 timer.

DSP
DSP er en forkortelse for diarréfremkaldende muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse "Diarrhoeic Shellfish Poisoning". DSP-forgiftning er den mildeste type muslingeforgiftning og den eneste type forgiftninger, man har set i Danmark. Symptomerne på forgiftningen er diarré, opkastning og mavesmerter.

Dyreplankton
Dyreplankton er små organismer i havvand og ferskvand, som kun har lille eller ingen svømmekraft. De føres derfor vilkårligt rundt med vandets bevægelser. Dyreplankton kaldes også for zooplankton.

Til top

E

Enzym
Et enzym er et protein der sætter en kemisk reaktion i gang uden selv at blive forbrugt.

Eukaryoter
Eukaryoter er organismer, hvis celler har en kerne omgivet af en kernehinde.

Eutrof
Eutrof betyder næringsrig. Udtrykket bruges især om næringsrige søer og havområder.

Eutrofiering
Eutrofiering er egentlig en betegnelse for en forøgelse i tilførslen af organisk stof til et økosystem. For det meste bliver ordet brugt i forbindelse med en berigelse med næringsstofferne kvælstof og fosfor.

Berigelsen kan være naturlig, men man taler for det meste om eutrofiering når tilførslen er menneskeskabt. Eutrofiering øger produktionen af alger og indgår derfor ofte som en forklaring på opblomstringer af skadelige og giftige alger.

Til top

F

Fagotrofi
Fagotrofi er når encellede organismer spiser andre organismer ved at optage dem i fødevakuoler inde i cellen.

Fisketoksisk
Fisketoksisk betyder giftig for fisk. De organismer og giftstoffer, der betegnes fisketoksiske, kan også være giftige for andre dyr og i nogle tilfælde planter.

Fjersvingtråd
En fjersvingtråd er en flagel der er besat med 2 modsatstillede rækker af flagelhår. Kan kun ses i elektronmikroskop.

Flagel
En flagel er en eller flere lange tynde trådlignede udvækster hos flagellater, sædceller og andre celler. Flagellerne laver rytmiske bølgeformede bevægelser, der gør cellen i stand til at bevæge sig.

Flagellat
En flagellat er en mikroskopisk encellet organisme, der lever i vand. Den har en eller flere svingtråde også kaldet flageller.

Fotosyntese
Fotosyntese er den proces hvorved planter omdanner vand og kuldioxid til organisk materiale og ilt ved hjælp af solens energi.

Fototrofi
Fototrofi er når en organismer ernærer sig ved fotosyntese.

Furealger
Se dinoflagellater

Fytoplankton
Se planktonalger

Fødevakuole
En fødevakuole er et hulrum inde i cellen, hvor fast føde nedbrydes. Hulrummet er omgivet af en membran. Se også fagotrofi.

Til top

G

Galactolipider
Galactolipider er en type fedtstoffer, hvoraf nogle er giftige. Giftvirkningen er en sprængning af de røde blodlegemer. Mange fisketoksiske alger producerer galactolipider. Kendskabet til deres effekter på dyr og planter er meget begrænset.

Gameter
En gamet er en celle, som indgår i den kønnede formering, hvor to gameter smelter sammen og danner en zygote.

Græsning
Græsning i havet er når nogle organismer spiser andre organismer. Blandt plankton kaldes de organismer, der spiser andre organismer for græssere.

Grønkorn
Grønkorn er et andet ord for kloroplaster.

Til top

H

HAB
HAB er en forkortelse for Harmful Algal Blooms. Det vil sige skadelige algeopblomstringer.

Haptonem
Et haptonem er et stilkagtigt organel som sidder mellem de 2 flageller hos stilkalger. Det bruges blandt andet til at opsamle føde.

Heterocyter
Mange slægter af blågrønalger indeholder en speciel type celler som hedder heterocytter. I heterocytterne er der dannet et iltfrit miljø, som med tilstedeværelse af enzymet nitrogenase gør cyanobakterier i stand til at binde luftens frie kvælstof (N2). Evnen til fiksering af kvælstof øger blågrønalgernes konkurrenceevne i vandområder som er begrænset af kvælstof.

Heterotrofi
Heterotrofi er når organismer optager organisk stof enten i opløst form eller ved at spise andre organismer. Heterotrofe organismer får deres energi fra det organiske stof.

Humantoksisk
Humantoksisk betyder giftig for mennesker. De organismer og giftstoffer, der betegnes humantoksiske, er også giftige for andre dyr og i nogle tilfælde også planter.

Hvilecelle eller hvilecyste
Specialiseret celle som indgår i nogle planktonalgers livscyclus. Algerne danner dem typisk når vækstforholdene er dårlige. Hvilecellerne gør algerne i stand til at overleve i lang tid indtil vækstforholdene igen bliver gunstige.

Hæmolytisk
En hæmolytisk effekt er evnen til at sprænge røde blodceller. Tidligere troede man at tilstedeværelsen af hæmolytiske forbindelser var ensbetydende med tilstedeværelsen af algegifte. Dette har vist sig ikke at være sandt. Se galactolipider.

Til top

I

Iltsvind
Iltsvind er situationer, hvor koncentrationen af ilt i vandet er meget lav. Hvor lav koncentrationen af O2 skal være, før situationen er kritisk afhænger af vandets temperatur og saltholdighed. I Danmark defineres koncentrationer under 4 mg O2 per liter som iltsvind og koncentrationer under 2 mg O2 per liter som kraftigt iltsvind.

Lave iltkoncentrationer opstår normalt kun i vandet tæt ved bunden. Det er derfor primært dyr og planter, der lever ved og i bunden, der er udsatte for iltsvind. Når koncentrationen falder under 4 mg O2 per liter søger de mest følsomme fisk væk, og bunddyrene bliver mindre aktive. Ved koncentrationer under 2 mg O2 per liter flygter de fleste fisk. Hvis det kraftige iltsvind fortsætter i længere tid begynder bunddyrene at dø. Det er dog meget forskelligt, hvor følsomme dyrene er.

Til top

J

Til top

K

Kiselalger
Kiselalger mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Bacillariophyceae. Kiselalgerne er specielle ved at have to skaller af kisel der passer sammen som æske og låg. Kiselalger kaldes også diatomerer.

Klorofyl
Klorofyl er en kemisk forbindelse, som er nødvendig for fotosyntesen. Det findes derfor i alle fototrofe organismer. Klorofyl fanger sollyset til det kemiske fotosystem, hvor lysets energi til kemisk energi. Klorofyl er grønt.

Kloroplast
En kloroplast er et organel hos fototrofe eukaryote organismer. Det indeholder fotosynteseapparatet med klorofyl og andre pigmenter. Kloroplaster hedder mere populært grønkorn.

Kulhydrater
Et kulhydrat er en organisk forbindelse af kulstof, brint og ilt. Mange af kulhydraterne er sukkerforbindelser som frugtsukker og druesukker, men også stivelse og cellulose er eksempler på kulhydrater.

Kvælstof
Kvælstof (N) er et grundstof. Det hedder også nitrogen. Omkring 80% af atmosfæren består af kvælstof. Kvælstof er en væsentlig del af proteiner og er derfor livsnødvendig for alle levende organismer.

Kønnet formering
Kønnet formering er en formering som begynder med, at en hunlig og hanlig celle smelter sammen til én celle en zygote.

Til top

L

Lipopolysaccharider
Lipopolysaccharider er en kemisk forbindelse af fedtstoffer og sukkerstoffer. Stoffet udgør den yderst del af blågrønalgers cellevæg. Lipopolysacchariderne kan give feber og influenza-lignende symptomer hvis man indtager tilstrækkeligt mange alger gennem mund eller lunger.

Luftvakuoler
En luftvakuole er et luftfyldt hulrum som findes i blågrønalgeceller. Bliver i dag kaldt aerotoper. Blågrønalgerne kan bruge luftvakuolerne til at regulere deres opdrift.

Til top

M

Mikroskop
Et mikroskop er et instrument, som kan forstørre mange gange. Et lysmikroskop forstørrer typisk 50 til 500 gange.

Et epi-fluorescensmikroskop giver samme forstørrelser, men giver et specielt lys som betyder at cellestrukturer fluorescerer med særlige farver. Det betyder at vigtige detaljer bliver tydeligere.

Scanning- og transmissionselektronmikroskoper forstørrer mange 1000 gange. I scanningmikroskopet kan man se organismerne tredimensionelt fordi mikroskopet har en meget stor dybdeskarphed.

Mixotrofi
Mixotrofi er når organismer ernærer sig både fototroft og heterotroft. Det vil sige som både dyr og plante.

Morfologi
Morfologi er egentlig læren om organismers form og udseende. Ordet bliver populært brugt om en organismes form og udseende.

Til top

N

Nitrat
Nitrat, NO3^-, er et vigtigt kvælstofholdigt næringsstof og den kemiske form planter og alger optager det meste af deres kvælstof på. Nitrat er saltet af salpetersyre.

NSP
NSP er en forkortelse for nervetoksisk muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse "Neurotoxic Shellfish Poisoning". NSP-giftene er nervegifte og kaldes også brevetoksiner, fordi de blev fundet første gang hos dinoflagellaten Gymnodinium breve. Alvorlige forgiftninger giver åndedrætsbesvær, dobbeltsyn, tale- og synkebesvær og ændrer følelsen af varmt og koldt. Man har aldrig fundet giften i danske muslinger.

Næringssalte
Næringssalte er planter, algers og bakteriers gødning. De vigtigste forbindelser indeholder enten fosfor eller kvælstof.

Næringsstoffer
Næringsstoffer er stoffer, som er nødvendige for at levende organismer kan opretholde deres livsfunktioner. I miljøsammenhæng taler man oftest om planternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og fosforforbindelser de vigtigste.

Til top

O

Organel
En specialiseret del af cellen, for eksempel kernen, mitokondrier, kloroplaster.

Organisk
Organiske forbindelser er forbindelser, der indeholder grundstoffet kulstof. Undtaget er dog karbonater og kulilter. Tidligere blev betegnelsen organisk stof anvendt om stof, som stammede fra levende væsner.

Organisme
Et levende væsen, det kan være et dyr eller en plante.

Til top

P

Panserflagellater
Se dinoflagellater

Pelagisk
Pelag betyder det åbne hav. Dyr og planter, der kun lever i de frie vandmasser og først kommer ned på når de dør, lever pelagisk.

Pennat
Pennate kiselalger er en gruppe af kiselalger. Hos de pennate kiselalger er huller eller ornamenteringer i kiselskallen arrangeret i tværgående linjer som sidder vinkelret på en langsgående linie på skalfladen.

Pigmenter
Farvestoffer. I organismer, der udfører fotosyntese, er det pigmenter, der fanger lysets energi. Pigmen-terne giver planktonalgerne deres farve. Det vigtigste pigment er klorofyl. De øvrige pigmenter kaldes hjælpepigmenter eller accessoriske pigmenter.

Piskesvingtråd
En piskesvingtråd er en glat flagel.

Plankton
Plankton er de organismer, der svæver rundt i vandet i havet, søer eller vandløb. Plankton inddeles i bakterie-, plante- og dyreplankton.

Planktonalger
Planktonalger eller algeplankton er mikroskopiske og ofte encellede organismer i havvand og ferskvand, som kun har lille eller ingen svømmekraft. De føres derfor vilkårligt rundt med vandets bevægelser. Planktonalger kaldes også for fytoplankton.

Planktonisk
En planktonisk organisme lever i havet eller søers frie vandmasser. Se også plankton.

Primærproduktion
Primærproduktion er de fototrofe organismers produktion af organisk stof ved hjælp af fotosyntese.

Prokaryoter
Prokaryoter er organismer, hvis celler ikke har en kerne omgivet af en kernehinde og som mangler organeller. Encellede organismer som mangler membranbeklædte organeller som f.eks. cellekerne, endoplasmatisk retikulum, kloroplaster, mitochondrier, golgiapparat og egentlige vakuoler.

PSP
PSP er en forkortelse for lammende eller paralytisk muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse "Paralytic Shellfish Poisoning". PSP er den kraftigste type muslingeforgiftning. PSP-giftene er nervegifte der påvirker centralnervesystemet. De virker ved at forhindre overførsel af impulser mellem nerve- og muskelceller. Alvorlige forgiftninger giver muskellammelse, åndedrætsbesvær og kan være dødelig 2-24 timer efter at de forgiftede muslinger er indtaget. Man har enkelte gange fundet PSP-gifte i danske muslinger men har ikke set forgiftninger.

Til top

Q

Til top

R

Raphidophyceer
Raphidophyceer er mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Rhaphidophyceae. Denne gruppe alger danner slim, når de sætter sig på fiskegæller.

Til top

S

Saltholdighed
Saltholdighed er mængden af salte i vandet. Ofte angivet som gram salt per kilo vand = saltpromille. I havvand er natriumklorid det salt, der er mest af og derfor også det salt som stort set bestemmer saltholdigheden. Natriumklorid er også den vigtigste bestanddel af køkkensalt.

Salinitet
Salinitet er et andet ord for saltholdighed.

Saxitoxin
Stoffet saxitoxin udgør grundstrukturen for alle PSP-giftstofferne.

Stilkalger
Stilkalger er mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Haptophyceae/Prymnesiophyceae. De kaldes stilkalger, fordi at de fleste algerne har en slags stilk. Den hedder også et haptonem. Der er en vis uenighed om brugen af navnet, fordi ikke alle algerne i gruppen har en stilk.

Skilleflade
Skillefladen eller springlaget er en vandret grænse mellem to vandmasser med forskellig vægtfylde. Skillefladen dannes typisk på grund af forskelle i temperatur og/eller saltholdighed. Dykkere vil ofte kunne se skillefladen som en flimren der ligner varmedis.

Springlag
Se skilleflade

Svingtråde
En svingtråd er det samme som en flagel.

Symbiose
Symbiose betyder at leve sammen og er når to organismer af forskellig art lever sammen til gavn for begge organismer.

Til top

T

Toxin
Toxin er et andet ord for gift.

Til top

U

Til top

V

Vandblomst
Vandblomst er et andet ord for en masseforekomst af planktonalger. Udtrykket bliver for det meste brugt om opblomstringer af blågrønalger som flyder på vandoverfladen.

Til top

Vegetativ
Vegetativ formering er algernes ukønnede formering. Den foregår ved at cellerne deler sig.

Til top

W

Til top

X

Til top

Y

Til top

Z

Zooplankton
Se dyreplankton

Zygote
En zygote er den celle der dannes, når 2 kønsceller smelter sammen. Den er dermed en del af den kønnede formering. En zygote hos alger svarer til en befrugtet ægcelle hos mennesker.

Til top

Æ

Til top

Ø

Økosystem
Et økosystem er en samling af organismer, bakterier, svampe, planter og dyr i et afgrænset område. Det afgrænsede område kan være havet, en fjord, en sø eller en skov. Udover organismerne består økosystemet også af det døde miljø. I havet er det blandt andet vandet, salte, mineraler, luftarter og forskellige organiske og uorganiske stoffer.

Til top

Å

Til top