Hvalrosundersøgelser i Nordøstgrønland

Studiet af hvalrosser sigter på (1) først at bestemme totale kropsvandmængde og vandgennemstrømning over en vis tid i enkeltindivider, og at sammenkoble sådanne data med detaljerede oplysninger om dyrenes dykkeaktivitet og områdeudnyttelse, og (2) derefter at estimere individuelt energiforbrug ud fra omsætning af dobbeltmærket vand i relation til de nævnte aktivitetsdata.

Ad 1: Bestemmelse af totale kropsvandmasse og gennemstrømning foregår ved, at der i studiedyrene injiceres en kendt, men lille mængde deuteriumvand (dette vands brint-atomer er en ikke radio-aktiv, og i øvrigt naturligt, sjældent forekommende isotop; det såkaldte deuterium). Efter injektionen skal deuteriumvandet omsættes i kroppens væv og celler over en periode, hvor igennem der tages blodprøver med jævne mellemrum.
Denne proces ("ækvilibrering") tillader beregning af, hvor meget vand en hvalros består af. Målingen forudsætter imidlertid, at dyrene bedøves og holdes rolige i nogle timer. Ved samme lejlighed monteres en dykke-måler og en satellit-radiosender på dyrets stødtænder. Dykkemåleren indsamler detaljerede oplysninger om dyrets dykkeadfærd (samt temperatur og lys), mens satellitsenderen via satelliter transmitterer oplysninger om dyrets opholdssted og bevægelse, samt tids-og dybdeinterval-kategoriserede data vedrørende dykkeaktivitet.

Efter ækvilibrering af deuteriumvandet (c. 2-3 t) går dyrene i vandet for at fouragere. Når dyrene vender tilbage til stranden bedøves de igen, og der tages en enkelt blodprøve, som giver grundlag for beregning af, hvor meget vand, der er blevet omsat i kroppen, mens dyret var ude at fouragere. Ved samme lejlighed tappes dykkemåleren for data, der således repræsenterer en hel fourageringsekskursion.

Ad 2: Feltsæson- 2000 bestemmelsen af vandindhold og gennemstrømning var en væsentlig forudsætning for arbejdet i 2001, hvor der blev anvendt dobbeltmærket vand. I dobbeltmærket vand er både brint og iltatomer sjældne ikke-radioaktive isotoper. Forskellig omsætningsrate i kroppen af disse isotoper giver mulighed for beregning af det enkelte dyrs energiomsætning i en given periode. En sikker bestemmelse af totale kropsvandmasse og vandomsætning i kroppen er nødvendig for beregning af minimummængden af dobbeltmærket vand, der skal anvendes pr. dyr. Afhængig af kropsstørrelse af de udvalgte dyr var det muligt i 2001 at behandle 2 til 4 hvalrosser med dobbeltmærket vand.

Der arbejdedes på to landgangsteder i Østgrønland: Sandøen i Young Sund, og Lille Snenæs i Dove Bugt.

Billedet viser hvalrossers bevægelsesmønstre i Østgrønland. Hver farve indikerer bevægelsesmønsteret for et enkelt individ, der er mærket med en satellit sender (SDR-nr.)


Studiet udføres af Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Arktisk Miljø (Roskilde) i samarbejde med og Afd. for Marin Økologi (Silkeborg), Danmarks Veterinær -og Landbohøjskole (Frederiksberg) samt Grønlands Naturinstitut (Nuuk). Det hoved-financieres af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, DMU Afd. for Arktisk Miljø, Grønlands Naturinstitut, og Forskerakademiet.

	Changes in Arctic Marine Production project http://www.dmu.dk/LakeandEstuarineEcology/CAMP/index.htm
	The aim of the CAMP project is to investigate the responses of production, consumption, and degradation in Arctic coastal ecosystems to changes in temperature and sea ice-cover due to global warming.