|
|
|
Akustisk registrering af marsvin
Overvågning af marsvin i forbindelse med opførelse af havbaseret vindmøllepark ved Rødsand og
Horns Rev
Det almindelige marsvin er en af de mindste hvaler der findes, og den eneste hval der yngler
i de indre danske farvande. Marsvin kan kendes på at det har et kort afrundet hoved, 2
bagudrettede brystfinner og en lille trekantet rygfinne. Ryggen er gråblå til gråsort, mens maven er meget
lysegrå eller helt hvid.
Marsvinet lever mest i kystnære eller andre lavvandede områder på mindre end 200 meters dybde. Den findes
på hele den nordlige halvkugle fra Marokko i syd til Nordnorge i nord.
I Nordsøen og de tilstødende farvande har forskere beregnet at der lever ca. 300.000 marsvin, fordelt i
forskellige bestande langs kysterne. I de indre danske farvande lever omkring 37.000 dyr, der sandsynligvis
har kontakt med dyrene i Nordsøen.
Marsvinet lever alene eller i små flokke på normalt 2-5 dyr, dog kan større grupper forekomme.
Området syd for Rødsand ved Gedser er formodentlig et vigtigt område for marsvin, da der ofte observeres
marsvin. Ved Horns Rev i Nordsøen ses marsvin endnu oftere.
I perioden fra sommeren 2002 til efteråret 2003 vil der blive bygget en stor havbaseret vindmøllepark med
72 møller i området syd for Rødsand. I løbet af 2002 vil en lignende havmøllepark blive opført på Horns Rev.
Opførslen af disse parker vil skabe en masse støj og forstyrrelse i området. Når parkerne kommer i drift vil
møllerne støje og vingerne bevæge sig, samtidig med at der ofte vil komme serviceskibe ind i mølleparkerne.
Alle disse forstyrrelser vil påvirke marsvinene i større eller mindre grad og i værste tilfælde få dem til
at forlade mølleparkområdet imens byggeriet står på, og muligvis også i en kortere eller længere periode
bagefter.
Tætheden af marsvin i mølleområderne og i referenceområder bliver undersøgt samtidig både før, under og
efter byggeriet for at konstatere om mølleparkerne har nogle midlertidige eller permanente effekter på
marsvinenes antal.
Metode:
Marsvin bruger ligesom alle andre tandhvaler (f.eks. delfiner) lyde til at orientere sig med. Det foregår
ved at de udsender nogle meget kraftige kliklyde. Når der er noget i nærheden af marsvinet tilbagekastes et
ekko af lydene som marsvinene kan høre. På den måde kan de "se" hvad der er i nærheden, selvom der er mørkt
eller vandet er meget uklart. Lydende er så korte og højfrekvente at mennesker ikke kan høre dem. Et sådant
sansesystem kaldes for en biosonar og fungerer på samme måde som ekkoloddet på en fiskekutter. Mange flagermus
orienterer sig på præcist den samme måde.
Man kan udnytte disse lyde til at finde marsvin med, da lydende er så unikke at ingen andre dyr i de danske
farvande kan lave dem og almindelig støj i havet sjældent kan overdøve dem.
Til at registrere marsvinene er der udlagt akustiske dataloggere, kaldet PODs, i mølleområderne og i
referenceområderne uden for parkerne. Disse dataloggere kan registrere hver gang der er et marsvin inden for
en radius af ca. 400 meter. Hver anden måned skal batterierne skiftes og når dataloggeren er fisket op af
vandet kan man overføre dataene til en computer. Herefter kan man tælle hvor ofte der har været marsvin
forbi der har brugt sin sonar.
Ved at lave en statistisk beregning over antallet af marsvinebesøg i mølleområdet og i referenceområdet kan
man se om antallet af marsvin ændrer sig med tiden.
Det forventes at antallet af marsvin vil falde kraftigt i mølleområdet imens byggeriet af møllerne står på,
og at det vil stige igen efter byggeriet er afsluttet.
Marsvineprojektet ved Rødsand udføres af DMU for SEAS Wind Energy Center. Vindmølleparken ved Rødsand opføres
af Energi E2.
Ved Horns Rev udføres marsvineprojektet i et samarbejde mellem Ornis Consult og DMU for Techwise.
Vindmølleparken ved Horns Rev opføres af Elsam.
Andre projekter om marsvin ved DMU, Arktisk Miljø:
Du kan læse mere om marsvinets biologi
her:
|
