Til forsiden
 
In English
Nyt Viden Om_DMU Kontakt_os Søg
Til forsiden Arktisk Miljø forside
Forskningsprojekter
Forskning
  Miner og Miljø
  Olie og Miljø
  Følsomme områder
  Satellitsporing
  Forurenende stoffer
  Klimaændringer
  Havpattedyr
  Vindmølleparker
  Anden forskning, AM
Projekter
Anden forskning
Publikationer

Satellitmærkning af pukkelhvaler i Vest Grønland



Fra juli til september 2000 blev der foretaget prøveboringer efter olie ud for Fyllas banker vest for Grønland på 1152 m vand. Forud for boringen blev der observere mange pukkelhvaler i området, man ønskede derfor at undersøge om boringen kunne forårsage en ændring i hvalernes adfærd.

Formålet med studierne var følgende:

· at undersøge hvor tilknyttet pukkelhvalerne var til Fyllas Bankerne vest for Grønland hvor de samles i sommerhalvåret.

· at samle information om hvalernes fødesøgningsadfærd vha. deres dykkeadfærd.

· at undersøge hvorvidt pukkelhvaler holder sig til én enkel gruppe eller blandes med andre.

· at undersøge en evt. reaktion og/eller tilvænning til larmen fra boringerne ud for Fyllas Banker.

Metode Satellitmærkning af hvaler har vist at være et godt redskab for at studere hvilke områder hvalerne benytter, deres migrations ruter samt information om deres dykkeadfærd.


Efter lokalisering af en pukkelhval nærmer man sig forsigtig i en lille gummibåd. Billeder bliver taget af rygfinnen samt undersiden af halen, som senere kan bruges til at identificere den enkelte hval.

Satellitsenderen blev fæstnet til hvalen vha. en lille harpunspids og oplysninger om den enkelte hvals position, færden og dykkeadfærd kunne følges via satellitterne on-line over Internettet. Senderene var aktive i op til 4 måneder.



Der blev taget vævsprøver enkelte hvaler vha. et Larsen gevær, hvor en hul pil forbundet til en line skydes ind i siden på hvalen og trækkes tilbage igen. En lille vævsprøve bliver siddende inde i pilen, som bruges til at sammenligne DNA (arvemateriale) med andre pukkelhvaler i Nord Atlanten opført i en database.



Resultater: Seks pukkelhvaler blev mærket med satellitsendere i juni 2000 på den østlige side af Fyllas Banker. Resultaterne viser at pukkelhvalerne foretrækker dybder mindre end 200 m, som findes øst for bankerne. Hvalerne tilbringer over 80 % af dagtimerne i de øverste 8 meter. Den gennemsnitlige dykketid var på omkring 4 min og dyk over 15 min blev ikke registreret.



Hvalen på figuren nedenfor blev mærket den 8. juni på den nordøstlige side af Fyllas banke. Derfra svømmede den 117 km vest sydvest over Fyllas Banke ud på vand dybere end 1000 m 45 km fra det sted boringen vil finde sted (indikeret med en stjerne). 11 Juni vendte den om og svømmede 110 km tilbage i en østlig retning gennem Godthåbs Dyb indtil den nåede 200 meters dybdekurven 13. juni. Herfra svømmede den 109 km nordvest til Sukkertop Dyb og passerede den 14. juni det området hvor den var blevet mærket. Fra Sukkertop Dyb svømmede den 115 km over Tovqussaq Banke til den nåede den vestlige side af banken. Den fulgte banken 104 km nord nordvest fra 16 - 21 juni til den vestlige side af Lille Hellefiske Banke. Herefter modtog vi ikke flere positioner fra hvalen hvilket kan skyldes at senderen er faldet af eller er holdt op med at virke.

Pukkelhvalerne svømmede ikke tættere end 45 km til det sted boringen ville finde sted, så chancerne for direkte kontakt med boringsskibet ville være meget begrænset. Boringsstedet, som lå på 1152 meters vanddybde, må derfor regnes for et område uden betydning for pukkelhvalernes fødesøgning idet de foretrak det lavere vand øst for bankerne. Inden for bankerne vil lyden at boringerne ligeledes blive reduceret af selve bankerne. Dyk over 500 meter blev ikke registreret.

Resultaterne viser også at hvalerne bevæger sig mellem de øvrige banker vest for Grønland (Fiskenæs Banke, Tovqussaq Banke, Sukkertop Banke og op til Lille Hellefiske Banke) og endda ind i de forskellige fjordsystemer. At hvalerne er blevet observeret ved andre banker langs Grønlands vestkyst betyder, at hvalerne har andre alternativer til Fyllas Banke hvis de skulle bliver forstyret.

Desværre har vi ingen positioner af hvalerne efter boringen fandt sted, men ud fra det ovennævnte mener vi at borringsområdet var uden for hvalernes fødesøgningsområder samt at lyden fra boringen ville blive reduceret at bankerne.

Der blev taget vævsprøver fra 6 pukkelhvaler. Tidligere er 148 pukkelhvaler fra Vest Grønland blevet genetisk identificeret, men ingen af de 6 prøver vi tog matchede med prøverne i databasen.

Faglig Rapport (kun på Engelsk)
Dietz, R., Teilmann, J., Heide-Jørgensen, M.P. & Jensen, M.V. (2002). Satellite tracking of humpback whales in west Greenland. National Environmental Research Institute, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde, Denmark. Technical report: 42 pp.

Mere om DMUs arbejde med havpattedyr


DMU
Postboks 358
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde 
Tlf: 4630 1200
Fax: 4630 1114
Dato for sidste opdatering 2003-05-23 Siden vedligeholdes af Jonas Teilmann  Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links Til forsiden