Satellitsporing af narhvaler i Baffin Bugten

Gå til siden der viser satellitsporingen af narhvalerne. Klik på kortet.

Lige nu kan man følge de 13 narhvaler fra Admiralty Inlet, der fik monteret satellitsendere på tænderne (hannerne) og ryggen (hunnerne) i august. Forskerne håber snart at få værdifulde oplysninger om disse hvalers trækruter og deres overvintringsområder.

Satellitsporing siden 1993
I samarbejde med Grønlands Naturinstitut har DMU Afdeling for Arktisk Miljø gennemført satellitsporinger af narhvalerne i Baffin Bugten siden 1993. I 1996 blev samarbejdet udvidet til også at indbefatte Department of Fisheries and Oceans, Canada.

Projektets betydning
Generelt vil det være vigtig at sikre at narhvalerne som fangsmæssig resource kan bevares i Grønland, det vil være vigtigt internationalt at kunne vise at fangsten er bæredygtig og det vil være specielt være vigtigt at narhvalbestanden ikke bringes ud i den situation som hvidhvalerne har gennemgået i dette område hvor flere forekomster er forsvundet og det nu anbefales at sætte ind med store begrænsninger i fangsten. Store ændringer i det fangstniveau som anbefales som bæredygtigt er altid uheldigt for forvaltningen da det viser at der ikke er styr på tingene enten den biologiske rådgivning eller forvaltningstiltagene - eller begge dele.

Betydning for Danmarks Miljøundersøgelser
Sammenhængen mellem bestande samt dyrenes årstidsmæssige vandringer og fordeling har stor betydning for tolkningen af undersøgelser af kontaminanter i Arktis under AMAP. En viden om narhvalen, som regnes for at være meget sårbar overfor forstyrrelser, og den vandringsveje er også af betydning for rådgivningen i forbindelse med råstofefterforskning og intensiveret fiskeri. Endelig er en forståelse af narhvalens færden i forhold til isforekomsterne vigtig i overvågningen af potentielle klimatiske effekter som følge drivhuseffekten.

Betydning for Grønlands Naturinstitut
Grønlands Naturinstitut har i sin handlingsplan identificeret behovet for at få tal på antallet af narhvaler og for bedre forståelse af udvekslingen mellem de forskellige bestande. Trods gentagne henvendelser fra Grønlands Hjemmestyre har Grønlands Naturinstitut til dato været ude af stand til at rådgive om hverken den bæredygtige udnyttelse i hele Grønland eller om betydningen af vildtreservatet i Melville Bugten. Ligeledes har instituttet heller ikke kunnet redegøre for ændringerne i fangsterne og betydningen af dette, når Grønland er blevet spurgt i forbindelse med CITES-forhandlinger om regulering af international handel med narhval tænder. Hvis ikke Grønland kommer videre med et egentlig af assessment af narhvalfangsten vil det ikke være muligt at forelægge nogen rådgivning. For Grønlands Naturinstitut, som rådgiver om resource-udnyttelsen, er den nuværende uvisse situation utilfredsstillende og det vil være afgørende at nærværende projekt gennemføres.

Betydning for Dancea
Med støtte til dette projekt bidrager Dancea til at endnu et grønlandsk fangstdyr kan blive forvaltet bæredygtigt. Samtidig bidrager Dancea til et spektakulært projekt af en dyreart som Danmak har et medansvar for at sikre. Endelig har Dancea, gennem sit engagement i hvidhval-problematikken, et medansvar for at andre arter som kommer i fokus som 'erstatningsarter' for hvidhvalerne også bliver underlagt en fornuftig forvaltning.

Andre undersøgelser
Ud over undersøgelserne af bestandssammenhænge og vandringsveje er der også udfør en række undersøgelser af narhvalerne indhold af tungmetaller og POPer. DNA og fedtsyrer er også blevet undersøgt for at belyse bestandenes sammenhænge og for at forklare fødevalgets betydning for dyrenes belastning af miljøfremmede stoffer.

Læs mere om resultaterne af undersøgelserne:

	Satellitsporing af Narhvaler (pdf)

	Publikationer

	Mere om DMUs arbejde med havpattedyr