Delprojekt 9

Lokaliteter spredt i det nederste af Skjern Å og tilløb blev undersøgt for odderspor seks gange i vinteren 1999-2000. Overvågning af odder (Lutra lutra) foretages efter en standardiseret metode. På en lokalitet undersøges op til 600 m langs å- og søbredder for spor efter odder. Findes der odderekskrementer eller odderfodspor på lokaliteten, betegnes den som positiv.

Der blev registreret odder ved tolv lokaliteter, mens syv lokaliteter var negative ved alle undersøgelser. I Skjern Å og Omme Å blev der registreret odder over hele undersøgelsesperioden, hvilket tyder på en fast forekomst af odder. I de mindre tilløb vad forekomsten af odder mere spredt.

Sammenlignet med de landsdækkende overvågninger af odder i 1984-86, 1991 og 1996 er der sket en fremgang i forekomsten af odder i det nederste af Skjern Å-systemet. Fremgangen kan forklares med odderbestandens spredning i Danmark i løbet af 1990’erne.

Summary

Nineteen locations in the lower parts of the Skjern River catchment in western Denmark were surveyed for otters. Each location was surveyed six times during the winter 1999-2000. Occurrence of otters (Lutra lutra) was surveyed using a standardised method. A distance of up to 600m along a riverbank or a lakeshore is searched for otter tracks at a location. If spraints or footprints from otters are identified the location is designated as positive.

Tracks of otters were recorded at twelve locations. Seven locations were negative for otters at all surveys. Locations on the main river Skjern River and Omme River were positive for otters at all surveys.

Compared with the results from the national otter surveys in 1984-86, 1991 and 1996 the occurrence of otters in the Skjern River catchment has increased. This increase is attributed to an increased distribution area of otters in Denmark during the last decade.

Forekomsten af odder (Lutra Lutra) i Skjern Å

Odder (Lutra Lutra) var almindelig i Skjern Å-systemet før dræningen af engene omkring de nederste strækninger af Skjern Å (Jensen 1964). En landsdækkende overvågning af odder i midten af 1980’erne viste en meget sporadisk forekomst af odder i Skjern Å-systemet (Madsen & Nielsen 1986), mens der i 1991 ikke kunne registreres odder i Skjern Å (Madsen et al. 1992). I 1996 viste en landsdækkende overvågning af odderens udbredelse at bestanden havde spredt sig og der blev igen registreret odder ved lokaliteter i Skjern Å (Hammershøj et al. 1996).

For at bestemme forekomsten af odder før naturgenopretningen blev lokaliteter ved de nederste strækninger af Skjern Å samt tilløb undersøgt i vinterhalvåret 1999-2000.

Metode

Ved overvågningen af odder anvendtes en standardiseret metode, der anvendes ved de landsdækkende odderovervågninger (Madsen & Nielsen 1986, Madsen et al. 1992; Hammershøj et al. 1996). Metoden bygger på at odder afmærker territoriet med ekskrementer. På en lokalitet undersøges en strækning på op til 600 m langs å- og søbredder. Findes der odderekskrementer eller fodaftryk betegnes lokaliteten som positiv. Bliver der ikke fundet spor efter odder betegnes lokaliteten som negativ. Typisk undersøges lokaliteter ved en vejbro, ved sammenløbet af vandløb eller omkring afløbet fra eller tilløbet til en sø. Metoden afspejler forekomsten af odder i et område, men metoden kan ikke bruges til at estimere odderbestandens størrelse.

Nitten lokaliteter blev undersøgt for spor efter odder i perioden november 1999 til april 2000. Lokaliteterne lå spredt i undersøgelsesområdet ved de nederste strækninger af hovedløbet af Skjern Å og tilløbene hertil (Figur 1).

Faster Bæk og Råddensig Grøft er små, meget okkerpåvirkede vandløb. De blev kun undersøgt ved den første undersøgelse i november.

Resultater

Der kunne registreres odder ved tolv lokaliteter. Den geografiske fordeling af fundene og hyppigheden af registreringerne fremgår af figur 1 og tabel 1.

Tabel 1: Undersøgte lokaliteter og forekomsten af odder.

Lokalitet	Undersøgelser	Heraf positive
SKJ01 Skjern Å	6	3
SKJ02 Skjern Å	6	5
SKJ03 Omme Å	6	5
SKJ04 Kirkeå	6	1
SKJ05 Ganer Å	6	0
SKJ06 Skjern Å	6	0
SKJ07 Tarm Møllebæk	6	2
SKJ08 Gråhede Bæk	6	0
SKJ09 Råddensig Grøft	1	0
SKJ10 Gundesbøl Å	6	3
238A Ganer Å	6	0
239B Faster Bæk	1	0
240A Vorgod Å/Skjern Å	6	4
256A Skjern Å	6	2
256B Tarm Møllebæk	6	4
256C Skjern Å	6	4
257A Gråhede Bæk	6	0
257B Skjern Å	6	5
257C Gundesbøl Å	6	3

Figur 1: Oversigtskort over odderens forekomst i Skjern Å 1999-2000. Udfyldte cirkler angiver lokaliteter med fund af odder. Åbne cirkler er lokaliteter uden spor efter odder. (Copyright: Kort & Matrikelstyrelsen)

Lokaliteterne ved Skjern Å og Omme Å var positive ved de fleste undersøgelser, dog blev der ikke registreret odder ved den nederste lokalitet ved Nordre Pumpestation. Odder blev registreret regelmæssigt i Gundesbøl Å og Tarm Møllebæk, mens der ikke blev fundet spor efter odder i Ganer Å og Gråhede Bæk.

Generelt blev der fundet få ekskrementer ved hver lokalitet. De højeste markeringsaktivitet blev registreret ved Skjern Å og Omme Å, hvilket tyder på størst aktivitet af odder her end på de mindre tilløb.

Ved undersøgelserne i december og januar var vandstanden meget høj, hvorfor sporingseffektiviteten har været forringet.

Seks af de ni lokaliteter, der indgår i de landsdækkende overvågninger af odder, var positive i vinteren 1999-2000. Ved den landsdækkende overvågning i 1996 var tre af de lokaliteter positive, i 1991 og 1984-86 var, henholdsvis, nul og én lokalitet positiv.

Der er ikke blevet indleveret døde oddere fra undersøgelsesområdet i 1999 og 2000 (A. Linnet, pers. medd.).

Konklusion

Der blev registreret odder i Skjern Å og Omme Å over hele undersøgelsesperioden. Det tyder på en fast forekomst af odder. I mindre tilløb var fundene mere spredte. Fundene tyder på størst aktivitet af oddere ved Skjern Å og Omme Å

Sammenlignet med de landsdækkende overvågninger af odder er der sket en fremgang i forekomsten af odder på de nederste strækninger af Skjern Å-systemet. Skjern Å har tidligere ligget i periferien af odderens udbredelsesområde i Danmark og fremgangen kan forklares med odderbestandens spredning i løbet af 1990’erne.

Litteraturliste

Hammershøj, M., Madsen, A.B., Bruun-Schmidt, I.Ø., Gaardmand, B., Jensen, B., Jensen, A., Jeppesen, J.L. & Laursen, J.T. 1996: Overvågning af odder (Lutra lutra) i Danmark 1996. – Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 172, 40 s. Hele rapporten i pdf format.

Jensen, A. 1964: Odderen i Danmark. – Danmarks Vildundersøgelser 11, 48s.

Madsen, A.B. & Nielsen, C.E. 1986: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i 1984-86. – Flora og Fauna 92: 60-62.

Madsen, A.B., Christensen, N.C. & Jacobsen, L. 1992: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark 1991 og udviklingen i bestanden 1986-1991. – Flora og Fauna 98: 47-52.

Til toppen af siden.

9.3 Padder

Paddeovervågning Skjern Å 2000 og 2001

Af Bo Boysen Larsen og STI, Ringkjøbing Amt.

Undersøgelseslokaliteterne
Undersøgelserne i området mellem Hovedvej 11 og udløbet blev udført i foråret 2000 - altså i en periode hvor anlægsarbejderne var i gang. Det påvirkede mulighederne for padderegistrering betydeligt.

Undersøgelserne i området mellem Hovedvej 11 og Borris blev udført i foråret/-forsommeren 2001, og var ikke væsentligt påvirket af gravearbejderne i området.

I begge tilfælde blev potentielle ynglelokaliteter indledningsvis registreret. Det indbefattede alle vandhuller, gamle åslynger, moseområder med mindre vandsamlinger, grøfter mv.

Det er dog ikke alle grøfter og kanaler i projektområdet, som efterfølgende er blevet undersøgt, idet en stor del pga. strøm har været uegnede som paddelokaliteter.

Undersøgelsen er foretaget for at beskrive ‘førsituationen’, og hensigten er at gentage den efter naturgenopretningens afslutning. Herefter vil der kunne uddrages konklusioner vedrørende naturgenopretningens effekt på padderne.

Kortlægning af paddeæg og kvækkende padder
Stort set alle potentielle lokaliteter for spids- og butsnudet frø samt skrubtudse blev besøgt på solrige dage omkring 1. april.

Ved hver lokalitet er lyttet nær vandfladen i 2 - 5 minutter, og i længere perioder på steder hvor padderne kan være blevet skræmt.

På en del lokaliteter, hovedsagelig hvor der ikke blev hørt kvækning, blev der desuden foretaget en eftersøgning af æg fra frøer. Tudsernes båndformede ægtråde blev dog ikke eftersøgt ved registreringerne.

Strandtudsen blev, på lokaliteter som skønnedes egnede for arten, eftersøgt ved lytning på lune nætter ultimo april — medio maj. I 2000 blev der ikke hørt strandtudser, hvorfor undersøgelsen blev udført igen i 2001. Da strandtudsens kvækken kan høres mindst en kilometer borte i stille nætter, er der lyttet fra punkter i nogen afstand fra vandhuller og grøfter.

Ketsjning af larver
For at registrere salamanderlarver og haletudser blev en stor del at de potentielle paddelokaliteter øst for Hovedvej 11 atter besøgt medio juni 2001.

Undersøgelserne blev - udover den rent visuelle eftersøgning fra bredderne - foretaget ved ketsjning med 5-10 træk langs bredderne.

Hovedformålet var at dokumentere stor og lille vandsalamanders forekomst i projektområdet. Desuden tjener ketsjningen af haletudser som supplement til registreringen af kvækkende springpadder, og giver et billede at paddernes aktuelle ynglesucces i projektområdet.

Resultater
Undersøgelsen viste at hovedparten af de potentielle ynglelokaliteter for padder i projektområdet findes i området øst for Skjern-Tarm hovedvejen, mens der vest for hovedvejen fandtes betydeligt færre lokaliteter pga. intensiv landbrugsanvendelse.

Konklusion
Registreringerne giver et rimeligt dækkende billede af paddernes udbredelse og bestandsstørrelse i området øst for Skjern-Tarm hovedvejen, men et noget mere usikkert billede af bestanden vest for.

Der blev fundet udbredte bestande af butsnudet frø og skrubtudse i hovedparten af projektområdet, hvorimod spidssnudet frø kun er fundet i et mindre antal vandhuller.

Strandtudsen har formodentlig kun haft en mindre bestand i den vestlige del af projektområdet.

Endelig blev lille vandsalamander kun fundet på tre lokaliteter ud af et stort antal mulige.

Litteratur
Undersøgelsen er nærmere beskrevet i:
Larsen, B.B., Illum, T. & Degn, H.J. (2002): Overvågning af Skjern Å Naturgenopretningen 2000 & 2001 – Delprojekt 9.3 – Paddeundersøgelser. – Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø. 4 pp. med kortbilag.

Til toppen af siden.

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).