Vand Luft Dyr og planter Kemi og GMO Samfund Grønland
  Udgivelser Klima Om DMU Nyheder Viden for alle
 
In English
 

Luftforureningsepisode i påsken 2002

 
Vær opmærksom på at indholdet på denne side ikke er ajourført siden 2002. Siden er bevaret af hensyn til særligt interesserede.
 

Pressemeddelelse udsendt 2. april 2002
Meget svævestøv i luften

Vi har i de seneste dage haft meget høje partikelniveauer (PM10) i Danmark. De højeste værdier på mere end 160 mikrogram per kubikmeter luft blev målt på sydspidsen af Langeland, men også i Nordjylland blev der målt over 100 mikrogram per kubikmeter luft. Det skyldes helt klart fjerntransport i forbindelse med højtrykket over Østeuropa. Partiklerne dannes ved (foto)kemiske processer over Central- og Østeuropa, hvor SO2, NOx og organiske stoffer omdannes til partikler. Størstedelen af disse partikler er de såkaldte fine partikler (PM2.5), som menes at være de mest sundhedsskadelige.

Kilderne til forureningen er kraftværker, industri og trafik i Central- og Østeuropa, derimod spiller de danske kilder ingen væsentlig rolle. Derfor kan Danmark ikke løse dette problem alene, men kun i et europæisk samarbejde, inkl. de østeuropæiske lande.

De nye EU grænseværdier, som er relateret til helbredsskader, er 40 mikrogram per kubikmeter luft som årsmiddelværdi og 50 mikrogram per kubikmeter luft, der må overskrides 35 dage om året. Disse grænseværdier er gældende, men EU-landene har perioden frem til 2005 til at nå ned til disse niveauer. I 2010 skal EU-landene begrænse PM10 forureningen til 20 mikrogram per kubikmeter luft som årsmiddelværdi og de 50 mikrogram per kubikmeter luft må kun overskrides 7 dage om året. De aktuelle nivauer er usædvanligt høje og kan derfor føre til en overskridelse af grænseværdierne, hvis episoden fortsætter i flere dage, eller hvis der opstår flere episoder i løbet af året.

Niveauet vil falde i de kommende dage i forbindelse med de forventede vejrskift. Se detaljer med aktuelle data på DMU’s hjemmeside:
http://www.dmu.dk/atmosphericenvironment/byer/forside.htm
eller kortere:
http://luft.dmu.dk og klik videre via Overvågning af luftkvaliten til Aktuelle målinger

Yderligere oplysninger:
Seniorforsker, Ph.D. Finn Palmgren
Afdeling for Atmosfærisk Miljø
Danmarks Miljøundersøgelser
Frederiksborgvej 399
DK-4000 Roskilde
Tel: +45 46301132
Mobil: +45 20231132
Fax: +45 46301214
E-mail: FPJ@DMU.DK

0


Helge Rørdam Olesen

29-9-2008

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200 |    CVR: 10859387 | EAN: 5798000867000