|
|
|
Marint fedt i Vestgrønland - human ernæring og trofiske relationer
En stor undersøgelse skal indsamle ny viden omkring fedtindholdet i det marine grønlandske
økosystem. Formålet med undersøgelsen er at belyse den positive betydning af traditionel marin
kost for den grønlandske befolkning. Samtidig vil undersøgelsen bidrage til en bedre forståelse
af sammenhænge og vekselvirkninger mellem dyr i havet.
Foto: Steen Andersen, Foxtrot
Undersøgelser af den grønlandske kosts virkning på mennesker har tidligere været fokuseret på
fødevarers indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ph.D studerende Per Møller mener at der
indtil nu mangler undersøgelser af de positive aspekter ved marine fødevare. Råvarer fra havet udgør
som bekendt et vigtigt bidrag til den traditionelle grønlandske kost.
Per Møller vil sætte fokus på kvaliteten af fedtet i 26 forskellige
arter fra havet primært omkring Nuuk. De arter der
skal undersøges er alt lige fra rejer til hvaler. Undersøgelsen er delt
op i to dele: en del skal belyse de positive aspekter der er ved at spise dyr fra havet, mens den
anden del sigter mod en bedre forståelse af livet i havet.
|