|
|
|
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI)
|
Historie
Vejlerne ligger ved Limfjorden. Det er tidligere lavvandede vige, som blev forsøgt tørlagt i
midten af forrige århundrede for at udnytte dem til landbrugsjord. Afvandingen startede i 1868
og lykkedes først efter adskillige års arbejde og flere mislykkede forsøg. På grund af for
ringe rentabilitet blev projektet imidlertid opgivet under 1. Verdenskrig. Derefter blev
pumperne erstattet af sluser, som holdt vandstanden lidt under Limfjordens niveau. Vejlerne
har siden ligget som store sammenhængende, våde naturområder, henholdsvis de Østlige og Vestlige Vejler.
Fredning og ejerskab
Vejlerne blev i 1958 fredet ved en frivillig deklaration på initiativ af ejerne. Fredningen blev i
1960 fulgt op af en reservatordning fra statens side, der oprettede det videnskabelige reservat
Vejlerne. Reservatet samt randområderne er siden udpeget som Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde.
Ramsar Konventionen og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter Danmark til at bevare området som
levested for flora og fauna.
Aage V. Jensens Fonde overtog Vejlerne i 1993, og driver det efter fondenes formål, som er at
bevare naturområder, samt at indsamle og formidle viden om naturen.
Flere oplysningerne kan findes i reservatfolderen for Vejlerne
Naturtyper
Reservatet Vejlerne er på ca. 5.500 ha, og randområderne udgør et tilsvarende areal.
Vejlerne er opdelt i 2 områder, de Østlige og de Vestlige Vejler, beliggende på hver sin side af
halvøen Hannæs. De Østlige og de Vestlige Vejler er igen opdelt i flere enheder, som topografisk
og vandstandsmæssigt er forskellige, se kortet.
De dominerende naturtyper i selve Vejlerne er lavvandede fersk- og brakvandssøer, store rørskove
på både våd og tør bund samt overvejende brakke enge. De udnyttes til kvæggræsning og i mindre grad
høslæt. Vejlerne har nogle af landets største rørskovs- og engområder samt overgangszoner mellem dem.
De forskellige delområder er adskilt af kanaler og diger.
Randområderne består af en mosaik af parceller, hvoraf en stor del er opdyrkede. Andre er ubenyttede
og befinder sig på forskellige stadier af tilgroning. Der findes dog stadig afgræssede ferske enge,
som kan rumme større koncentrationer af yngle-fugle. Men randområdernes engparceller har især meget
stor botanisk værdi.
Vandstand
Vandstanden i Vejlerne er af afgørende betydning for fuglenes udnyttelse af området.
Delområderne er adskilt af diger, så vandstanden kan vari-ere i de enkelte afdelinger.
I Bygholm Vejle, Han Vejle og Tømmerby Fjord er det muligt at regulere vand-standen uden
hensyn til naboejendomme, da disse lokaliteter er omkranset af diger på alle sider. Den
nordlige del af Bygholm Vejle udgør, efter at Krapdiget blev retableret i 1995, et lukket
system uden mulighed for at aflede vand. Her reguleres vandstanden alene af nedbør og fordampning.
Vandet på Bygholmengen syd for Krapdiget samt i Han Vejle og Tømmerby Fjord opstemmes med
stemmebrædder. Siden 1979 har der eksisteret en aftale med ejerne om opstemning af Bygholm
Vejle i sommerhalvåret, hvilket har været stærkt medvirkende til forbedrede forhold for
vandfuglene. Niveauet for opstemningen er yderligere hævet siden 1993, efter Aage V. Jensens
Fonde har overtaget driften. I de øvrige systemer afhænger vandstanden af Limfjordens vandstand.
Der er selvvirkende sluseporte, som leder vand ud til Limfjorden i de perioder, hvor
vandstanden dér er lavere end i Vejlerne. Sluserne lukkes, når Limfjordens vandstand stiger
over Vejlernes niveau.
Vandstanden i områderne: Lund Fjord, Selbjerg Vejle, Glombak Vejle, Vesløs/Arup Vejler,
Læsvig samt Østerild Fjord har indflydelse på vandstanden og dermed engenes fugtighed i randområderne.
Drift og pleje
Rørskær
Der har tidligere været høstet mange tagrør i Vejlernes rørskovene. Omfanget af rørskæret
har været faldende i de senere år, hvor er der kun er høstet i størrelsesordenen 4000-5000
traver, svarende til under 100 ha høstet areal (mod tidligere normalt 10.000-20.000 traver).
Betydningen af rørskær er diskutabel som en nødvendig driftsform til opretholdelse af en
ønsket naturtilstand. I den vanddækkede rørskov er der ikke argumenter til støtte for
rørskær af hensyn til fuglelivet. Undersøgelser viser, at mange ynglefuglearter stiger i
antal i årene efter den sidste slåning. Det skyldes, at den uhøstede rørskov, efterhånden
som den gror til, hæmmer rovdyrs adgang til fuglenes reder. Derimod kan rørskær på tør bund
muligvis være med til at modvirke opvækst af pilekrat og ophobning af dødt plantemateriale.
Kreaturer
De har tidligere holdt engene kortgræssede. Men i de senere år er der i større udstrækning
foretaget høslæt som en plejeforanstaltning. Det har i en årrække været svært at skaffe
kreaturer nok til at afgræsse områderne, men med ændrede støtteordninger har græsningstrykket
på Bygholmengen været tilfredsstillende. En kombination af græsning og sommerslåning synes at
være optimal for ynglefuglene. Siden 1995 er der gjort en stor indsats for at gøre vegetationen
kort på tidligere eng- og rørsumpområder i Bygholm Vejle og Østre Landkanal-bassinet.
Områderne har gennem mange års tilgroning udviklet sig til rørskov.
Jagt og fiskeri
Frem til udgangen af 1996 blev der drevet jagt i reservatet. Jagttrykket var moderat, oftest blev
der nedlagt under 2000 fugle om året. Fra 1997 er Vejlerne fredet for jagt på ejerens initiativ.
Der drives fortsat intensiv jagt i reservatets randområder. Denne jagt kan dog ikke kvantificeres.
Fiskeri i reservatet drives kommercielt og rettighederne er forpagtet bort. Det er især
rusefiskeri der drives. Som det er påbudt i hele landet, sættes der stopriste i ruserne for
at beskytte bestanden af odder. Fiskeriet var tidligere omfattende, men er de seneste år
reduceret betydeligt som følge af faldende fangst. Ål er vigtigst med godt 10 tons om året.
Tidligere fugleregistreringer
Det blev allerede i løbet af 1920'erne opdaget, at Vejlerne var et ualmindeligt rigt område
for ynglende og rastende sumpfugle. Til trods herfor eksisterer der kun begrænset viden om
fuglelivet indtil 1978, hvor feltstationen blev etableret. Der findes publicerede artikler om
ornitologers kortvarige besøg i yngletiden sidst i 1920'erne og først i 1930'erne, samt en noget
grundigere redegørelse af Arthur Christiansen, der besøgte Vejlerne i længere perioder om
sommeren i årene 1934-1937. Hans hovedformål med opholdet var at fotografere fuglene.
I de følgende 30 år er der sparsomme oplysninger, kun nogle korte ekskursionsreferater,
før Poul Hald-Mor-tensen udførte tællinger af ynglefugle i 1964/65. Fra Vildtbiologisk
Stations aktiviteter i området (1957-71) er der bl.a. publiceret en artikel om yngle-fuglene.
Der blev desuden foretaget forskellige specialundersøgelser af bl.a. primærproduktionen af
tagrør og andefuglenes økologi. Jens Gregersen talte ynglefugle i Vejlerne i 1973 på
naturfredningsrådets foranledning, og i 1974-76 blev tællinger af ynglefugle- gentaget
på Bygholmengen, dog mindre omfattende end i 1973.
Udvikling i fuglefaunaen
Ynglefugle
Antallet af ynglefugle afspejler de fysiske forandringer området har undergået. Vejlerne har i en periode
været uden større betydning for egentlige sumpfugle som f.eks. Rørdrum.
Det var en af de arter, der i sin
tid var med til at gøre området berømt. I feltstationens første år i 1978 kunne der kun findes 4 paukende
rørdrummer i reservatet.
I de senere år har rørdrum og andre fuglearter i den våde rørsump indfundet sig
igen som følge af forbedrede vandstandsforhold, og bestandsniveauet for disse arter er i dag på højde med
1930'ernes. Der er således i de senere år kortlagt op til 80-100 paukende rørdrummer.
De arter som trives i den lysåbne, kreaturgræssede rørsump er i dag reduceret betydeligt i forhold til
1930'erne, hvor den vegetationstype dominerende store dele af Vejlerne. Det gælder arterne hættemåge og
sortterne, men også visse lappedykkere og svømmeænder. Vegetationspleje i de seneste år samt opstemning
af vand i den nordlige halvdel af Bygholm Vejle (nord for Krapdiget) ser dog ud at vende udviklingen for
flere af disse arter. Andre arter er helt forsvundne, som sandterne, dværgmåge, skestork og hedehøg. De
tre sidste arter har dog gjort enkelte yngleforsøg de seneste år.
Der er dog også en række fuglearter der har haft store fremgange i løbet af dette århundrede. Det
gælder f.eks. grågås, som i 1930'erne indvandrede til området, og som i dag er steget til 700-800 par,
hvilket er den største ynglebestand i Danmark. Det gælder også for gravand og knopsvane. Skarv indvandrede
først til Vejlerne i 1991, men allerede i 1997 ynglede ca. 1600 par. Blandt spurvefuglene er skægmejsens
indvandringshistorier dramatisk: den blev første gang set i 1960'erne, uddøde så sidst i 1970'erne,
og genindvandrede i 1980'erne for i dag at være blandt Vejlernes talrigste ynglefugle.
Bestandene af vadefugle i Vejlerne, og specielt på Bygholmengen, hører til blandt de største i Danmark.
Særlig betydning har området for arter, som er tilknyttet brakke og ferske enge (i modsætning til
saltvandsoverskyllede strandenge). Det gælder brushøne og stor kobbersneppe, og området huser tillige
en internationalt vigtig koncentration (ca. 10%) af den baltiske bestand af almindelig ryle (schinzii-rylen).
Trækfuglene domineres af en række vandfugle, især svaner, gæs og ænder. For både sang- og pibesvane
huser Vejlerne antal af international betydning. Kortnæbbet gås er i løbet af 20 år steget voldsomt
i antal, og i 1997 taltes knapt 8000 fugle, hvilket er mere end en femtedel af den samlede Svalbardbestand.
Sædgæssene i Vejlerne tilhører en særlig, isoleret bestand, som yngler i den sydligste del af svensk
og norsk Lapland. Der kan været op til 1400 fugle, hvoraf ca. 400 efter opholdet her i september/oktober
trækker videre til England i november. Af svømmeænder tælles i år med rigelig vand på Bygholmengen op
til 12.000 pibeænder og 10.000 krikænder. Dykænderne toppet skallesluger og hvinand fouragerer i
Limfjorden om dagen og overnatter i Vejlerne. Flest fugle ses i marts/april og i septem-ber/oktober,
hvor op til 8000 toppede skalle-slu-gere og 10.000 hvinænder er talt. Om efteråret ses op til 7000
viber og 25.000 hjejler. Brushane kan også tælles i store antal op til 4500 i begyndelsen af maj.
Arter som kræver store, fredfyldte arealer ses også. Havørn, vandrefalk og trane opholder sig
regelmæssigt. Op til 30 traner har i de sidste efterår opholdt sig gennem flere måneder, hvilket
ikke er tilfældet på andre lokaliteter i Jylland.
Feltstationen
Vejlernes Feltstation blev oprettet i 1978 med det formål at overvåge naturtilstandens udvikling i
reservatet og de nærmeste randområder. I løbet af 1970'erne var det blevet klart, at der var sket
forringelser for Vejlernes fugleliv. Forringelserne blev sat i forbindelse med faktorer som dårlig
vandkvalitet, øget tilgroning med tagrør og pilekrat samt især en lavere vandstand.
Feltstationen har siden 1987 haft til huse i en træbygning i svensk stil, beliggende i Lynge
med udsigt over Selbjerg Vejle. Der er 5 sengepladser, og basale laboratorie-faciliteter. Da
der normalt kun anvendes 2-3 sengepladser, er det muligt for speciale-studerende at bo på
feltstationen.
Ved bygningen ligger en udstilling, der viser Vejlernes fugleliv og øvrige naturværdier.
Udstillingen drives af Skov- og Naturstyrelsen.
Bemanding
Der er knyttet følgende observatører til feltstationen i månederne marts-november:
Frem til 1997 var der to
observatører året rundt samt en ekstra person til at registrere ynglefugle. Desuden hjælper forskellige
personer i kortere eller længere perioder eksempelvis med arbejdskrævende opgaver i yngletiden.
Arbejdsprogram
Feltstationens arbejdsprogram fokuserer på optællinger af rastende trækfugle og ynglefugle. Der indsamles
desuden en række andre oplysninger. Arbejdsprogrammet omfatter:
- registrering af ynglefugle, årligt
- tællinger af rastende fugle, hver 5. dag i træktiden, hver 10. dag i yngletiden
- registrering af vejrforhold (daglig), vandstand og saltholdighed (hver 5. dag)
- registrering af rørskær, høslæt og kvæggræsning, årligt
- registrering af areal udnyttelse i randområder, årligt
Registreringer af floraen samt af pattedyr, padder, krybdyr og insekter er foregået mindre systematisk.
Alle observationer skrives i en notesbog i felten. På feltstationen tastes de ind i en database. Der
bliver årligt indføjet ca. 50.000 nye observationer i databasen.
Ynglefugleregistrering
I yngletiden medbringes på alle tællinger feltkort, hvorpå iagttagelser af ynglefugle indtegnes. Derudover
er der et omfattende program af specielle, målrettede ynglefugletællinger, hvoraf de vigtigste er to tællinger
på engene i reservatet og de nærmeste randområder (én i maj med hovedvægt på vibe, stor kobbersneppe
og svømmeænder, én i juni med hovedvægt på rødben, brushøne og almindelig ryle).
Andre registreringer
Ved gennemgangen i juni kortlægges arealudnyttelsen, og antallet af græssende dyr optælles. Desuden
foretages følgende special-registreringer: Kortlægning af nataktive arter ved lytning i stille nætter,
redetælling af gråstrubet lappedykker i et prøvefelt i Bygholm og Selbjerg Vejle, fjernkortlægning af
toppet lappedykker på vandfladerne, fjernkortlægning af klyde samt måger og terner på Bygholmengen.
Der foretages desuden to kortlægninger fra flyvemaskine, af rugende grågæs i april og rugende knopsvaner
i maj. Ved flyvningen i maj kortlægges rørhøsten (fotografering), og kolonier af hættemåge søges også
kortlagt ved fotografering.
Tælling af rastende fugle
I hver periode foretages én totaltælling af fugle i reservatet og de omkringliggende, lave randområder.
Den totale optællingsrute er ca. 120 km, som gennemkøres på knallert. Ruten opdeles normalt i to, således
at én observatør tæller i de Østlige Vejler og én i de Vestlige Vejler. Undervejs stoppes på en lang
række faste optællingspunkter, hvorfra fuglene tælles ved hjælp af teleskop og kliktæller. Udover
totaltællingen foretages i hver femdagesperiode 3 linietakseringer, som dækker områder, der overskues
dårligt på totaltællingen. Linietakseringerne er mellem 6 og 14 km lange og tilbagelægges til fods.
På disse tællinger anvendes normalt kun håndkikkert.
Vandstand og saltholdighed
Under totaltællingerne aflæses vandstanden i reservatets vandsystemer på ca. 20 målestationer,
og der indsamles vandprøver til salinitetsmåling på et tilsvarende antal stationer.
Andre tælleområder
Udenfor Vejlerne har observatørerne til opgave at foretage 1-2 månedlige tællinger af vandfugle
på Agger og Harboøre Tanger på Jyllands vestkyst.
Tidligere tællinger
Frem til slutningen af 1997 ligger der tællinger af både ynglefugle og rastende fugle fra Lønnerup
Fjord med den inddigede fjordarm Revlsbuske, samt strandengene på Limfjords-lokaliteterne nær Vejlerne
(Holmkær, Arup Holm, Hovsør Røn og Fjordholmene mellem Aggersund og Bygholmdæmningen). Optællinger uden
for selve Vejlerne og de nærmeste randområder er fra 1998 reduceret til én månedlig tælling i Lønnerup
Fjord/Revlsbuske og Fjordholmene.
Forsøg på engen
Fra begyndelsen af 1996 er der på den sydlige del af Bygholm Vejle (syd for Krapdiget) på-begyndt en
særlig overvågning af brakvandsengen som led i et flerårigt forsøg med at optimere engen som
yngle- og rasteplads for vandfugle. I forsøget indgår variationer af både saltholdighed og vandstand
i forhold til det hidtidige mønster. Overvågningen omfatter bl.a. supplerende saltholdighedsmålinger
samt kontrol af vegetationens udvikling og sammen-sætning, måling af kreaturernes tilvækst i løbet
af græsningssæsonen, indsamle prøver af invertebratfaunaen, fiskefaunaen og padder i beskedent
omfang, samt indsamling af data for vadefuglenes ynglesucces. For vegetationens vedkommende
forestås denne overvågning af Botanisk Institut, Aarhus Universitet.
Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen
|
|