|
||||||
|
||||||
|
 |
|
||||||
|
|||||||
Afdeling for Vildtbiologi og
|
Feltstation Vejlerne |
| Info: | |
|
Feltstation Vejlerne er et projekt under Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Informationer fra feltstationen bliver udsendt som nyhedsbreve som du finder her og som kræver programmet Acrobat Reader. Det seneste nyhedsbrev er: | |
| 05-01-20: | Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 |
|
Historie Vejlerne ligger ved Limfjorden. Det er tidligere lavvandede vige, som blev forsøgt tørlagt i midten af forrige århundrede for at udnytte dem til landbrugsjord. Afvandingen startede i 1868 og lykkedes først efter adskillige års arbejde og flere mislykkede forsøg. På grund af for ringe rentabilitet blev projektet imidlertid opgivet under 1. Verdenskrig. Derefter blev pumperne erstattet af sluser, som holdt vandstanden lidt under Limfjordens niveau. Vejlerne har siden ligget som store sammenhængende, våde naturområder, henholdsvis de Østlige og Vestlige Vejler. 
Fredning og ejerskab Vejlerne blev i 1958 fredet ved en frivillig deklaration på initiativ af ejerne. Fredningen blev i 1960 fulgt op af en reservatordning fra statens side, der oprettede det videnskabelige reservat Vejlerne. Reservatet samt randområderne er siden udpeget som Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Ramsar Konventionen og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter Danmark til at bevare området som levested for flora og fauna. Aage V. Jensens Fonde overtog Vejlerne i 1993, og driver det efter fondenes formål, som er at bevare naturområder, samt at indsamle og formidle viden om naturen. Flere oplysningerne kan findes i reservatfolderen for Vejlerne Naturtyper Reservatet Vejlerne er på ca. 5.500 ha, og randområderne udgør et tilsvarende areal. Vejlerne er opdelt i 2 områder, de Østlige og de Vestlige Vejler, beliggende på hver sin side af halvøen Hannæs. De Østlige og de Vestlige Vejler er igen opdelt i flere enheder, som topografisk og vandstandsmæssigt er forskellige, se kortet. De dominerende naturtyper i selve Vejlerne er lavvandede fersk- og brakvandssøer, store rørskove på både våd og tør bund samt overvejende brakke enge. De udnyttes til kvæggræsning og i mindre grad høslæt. Vejlerne har nogle af landets største rørskovs- og engområder samt overgangszoner mellem dem. De forskellige delområder er adskilt af kanaler og diger. Randområderne består af en mosaik af parceller, hvoraf en stor del er opdyrkede. Andre er ubenyttede og befinder sig på forskellige stadier af tilgroning. Der findes dog stadig afgræssede ferske enge, som kan rumme større koncentrationer af yngle-fugle. Men randområdernes engparceller har især meget stor botanisk værdi. Vandstand Vandstanden i Vejlerne er af afgørende betydning for fuglenes udnyttelse af området. Delområderne er adskilt af diger, så vandstanden kan vari-ere i de enkelte afdelinger. I Bygholm Vejle, Han Vejle og Tømmerby Fjord er det muligt at regulere vand-standen uden hensyn til naboejendomme, da disse lokaliteter er omkranset af diger på alle sider. Den nordlige del af Bygholm Vejle udgør, efter at Krapdiget blev retableret i 1995, et lukket system uden mulighed for at aflede vand. Her reguleres vandstanden alene af nedbør og fordampning. Vandet på Bygholmengen syd for Krapdiget samt i Han Vejle og Tømmerby Fjord opstemmes med stemmebrædder. Siden 1979 har der eksisteret en aftale med ejerne om opstemning af Bygholm Vejle i sommerhalvåret, hvilket har været stærkt medvirkende til forbedrede forhold for vandfuglene. Niveauet for opstemningen er yderligere hævet siden 1993, efter Aage V. Jensens Fonde har overtaget driften. I de øvrige systemer afhænger vandstanden af Limfjordens vandstand. Der er selvvirkende sluseporte, som leder vand ud til Limfjorden i de perioder, hvor vandstanden dér er lavere end i Vejlerne. Sluserne lukkes, når Limfjordens vandstand stiger over Vejlernes niveau. Vandstanden i områderne: Lund Fjord, Selbjerg Vejle, Glombak Vejle, Vesløs/Arup Vejler, Læsvig samt Østerild Fjord har indflydelse på vandstanden og dermed engenes fugtighed i randområderne. Drift og plejeRørskær Der har tidligere været høstet mange tagrør i Vejlernes rørskovene. Omfanget af rørskæret har været faldende i de senere år, hvor er der kun er høstet i størrelsesordenen 4000-5000 traver, svarende til under 100 ha høstet areal (mod tidligere normalt 10.000-20.000 traver). Betydningen af rørskær er diskutabel som en nødvendig driftsform til opretholdelse af en ønsket naturtilstand. I den vanddækkede rørskov er der ikke argumenter til støtte for rørskær af hensyn til fuglelivet. Undersøgelser viser, at mange ynglefuglearter stiger i antal i årene efter den sidste slåning. Det skyldes, at den uhøstede rørskov, efterhånden som den gror til, hæmmer rovdyrs adgang til fuglenes reder. Derimod kan rørskær på tør bund muligvis være med til at modvirke opvækst af pilekrat og ophobning af dødt plantemateriale. Kreaturer De har tidligere holdt engene kortgræssede. Men i de senere år er der i større udstrækning foretaget høslæt som en plejeforanstaltning. Det har i en årrække været svært at skaffe kreaturer nok til at afgræsse områderne, men med ændrede støtteordninger har græsningstrykket på Bygholmengen været tilfredsstillende. En kombination af græsning og sommerslåning synes at være optimal for ynglefuglene. Siden 1995 er der gjort en stor indsats for at gøre vegetationen kort på tidligere eng- og rørsumpområder i Bygholm Vejle og Østre Landkanal-bassinet. Områderne har gennem mange års tilgroning udviklet sig til rørskov. Jagt og fiskeri Frem til udgangen af 1996 blev der drevet jagt i reservatet. Jagttrykket var moderat, oftest blev der nedlagt under 2000 fugle om året. Fra 1997 er Vejlerne fredet for jagt på ejerens initiativ. Der drives fortsat intensiv jagt i reservatets randområder. Denne jagt kan dog ikke kvantificeres. Fiskeri i reservatet drives kommercielt og rettighederne er forpagtet bort. Det er især rusefiskeri der drives. Som det er påbudt i hele landet, sættes der stopriste i ruserne for at beskytte bestanden af odder. Fiskeriet var tidligere omfattende, men er de seneste år reduceret betydeligt som følge af faldende fangst. Ål er vigtigst med godt 10 tons om året. Tidligere fugleregistreringer Det blev allerede i løbet af 1920'erne opdaget, at Vejlerne var et ualmindeligt rigt område for ynglende og rastende sumpfugle. Til trods herfor eksisterer der kun begrænset viden om fuglelivet indtil 1978, hvor feltstationen blev etableret. Der findes publicerede artikler om ornitologers kortvarige besøg i yngletiden sidst i 1920'erne og først i 1930'erne, samt en noget grundigere redegørelse af Arthur Christiansen, der besøgte Vejlerne i længere perioder om sommeren i årene 1934-1937. Hans hovedformål med opholdet var at fotografere fuglene. I de følgende 30 år er der sparsomme oplysninger, kun nogle korte ekskursionsreferater, før Poul Hald-Mor-tensen udførte tællinger af ynglefugle i 1964/65. Fra Vildtbiologisk Stations aktiviteter i området (1957-71) er der bl.a. publiceret en artikel om yngle-fuglene. Der blev desuden foretaget forskellige specialundersøgelser af bl.a. primærproduktionen af tagrør og andefuglenes økologi. Jens Gregersen talte ynglefugle i Vejlerne i 1973 på naturfredningsrådets foranledning, og i 1974-76 blev tællinger af ynglefugle- gentaget på Bygholmengen, dog mindre omfattende end i 1973. Udvikling i fuglefaunaenYnglefugle Antallet af ynglefugle afspejler de fysiske forandringer området har undergået. Vejlerne har i en periode været uden større betydning for egentlige sumpfugle som f.eks. Rørdrum. 
Det var en af de arter, der i sin
tid var med til at gøre området berømt. I feltstationens første år i 1978 kunne der kun findes 4 paukende
rørdrummer i reservatet.
I de senere år har rørdrum og andre fuglearter i den våde rørsump indfundet sig
igen som følge af forbedrede vandstandsforhold, og bestandsniveauet for disse arter er i dag på højde med
1930'ernes. Der er således i de senere år kortlagt op til 80-100 paukende rørdrummer.
De arter som trives i den lysåbne, kreaturgræssede rørsump er i dag reduceret betydeligt i forhold til 1930'erne, hvor den vegetationstype dominerende store dele af Vejlerne. Det gælder arterne hættemåge og sortterne, men også visse lappedykkere og svømmeænder. Vegetationspleje i de seneste år samt opstemning af vand i den nordlige halvdel af Bygholm Vejle (nord for Krapdiget) ser dog ud at vende udviklingen for flere af disse arter. Andre arter er helt forsvundne, som sandterne, dværgmåge, skestork og hedehøg. De tre sidste arter har dog gjort enkelte yngleforsøg de seneste år. Der er dog også en række fuglearter der har haft store fremgange i løbet af dette århundrede. Det gælder f.eks. grågås, som i 1930'erne indvandrede til området, og som i dag er steget til 700-800 par, hvilket er den største ynglebestand i Danmark. Det gælder også for gravand og knopsvane. Skarv indvandrede først til Vejlerne i 1991, men allerede i 1997 ynglede ca. 1600 par. Blandt spurvefuglene er skægmejsens indvandringshistorier dramatisk: den blev første gang set i 1960'erne, uddøde så sidst i 1970'erne, og genindvandrede i 1980'erne for i dag at være blandt Vejlernes talrigste ynglefugle. Bestandene af vadefugle i Vejlerne, og specielt på Bygholmengen, hører til blandt de største i Danmark. Særlig betydning har området for arter, som er tilknyttet brakke og ferske enge (i modsætning til saltvandsoverskyllede strandenge). Det gælder brushøne og stor kobbersneppe, og området huser tillige en internationalt vigtig koncentration (ca. 10%) af den baltiske bestand af almindelig ryle (schinzii-rylen). Trækfuglene domineres af en række vandfugle, især svaner, gæs og ænder. For både sang- og pibesvane huser Vejlerne antal af international betydning. Kortnæbbet gås er i løbet af 20 år steget voldsomt i antal, og i 1997 taltes knapt 8000 fugle, hvilket er mere end en femtedel af den samlede Svalbardbestand. Sædgæssene i Vejlerne tilhører en særlig, isoleret bestand, som yngler i den sydligste del af svensk og norsk Lapland. Der kan været op til 1400 fugle, hvoraf ca. 400 efter opholdet her i september/oktober trækker videre til England i november. Af svømmeænder tælles i år med rigelig vand på Bygholmengen op til 12.000 pibeænder og 10.000 krikænder. Dykænderne toppet skallesluger og hvinand fouragerer i Limfjorden om dagen og overnatter i Vejlerne. Flest fugle ses i marts/april og i septem-ber/oktober, hvor op til 8000 toppede skalle-slu-gere og 10.000 hvinænder er talt. Om efteråret ses op til 7000 viber og 25.000 hjejler. Brushane kan også tælles i store antal op til 4500 i begyndelsen af maj. Arter som kræver store, fredfyldte arealer ses også. Havørn, vandrefalk og trane opholder sig regelmæssigt. Op til 30 traner har i de sidste efterår opholdt sig gennem flere måneder, hvilket ikke er tilfældet på andre lokaliteter i Jylland. Feltstationen Vejlernes Feltstation blev oprettet i 1978 med det formål at overvåge naturtilstandens udvikling i reservatet og de nærmeste randområder. I løbet af 1970'erne var det blevet klart, at der var sket forringelser for Vejlernes fugleliv. Forringelserne blev sat i forbindelse med faktorer som dårlig vandkvalitet, øget tilgroning med tagrør og pilekrat samt især en lavere vandstand. Feltstationen har siden 1987 haft til huse i en træbygning i svensk stil, beliggende i Lynge med udsigt over Selbjerg Vejle. Der er 5 sengepladser, og basale laboratorie-faciliteter. Da der normalt kun anvendes 2-3 sengepladser, er det muligt for speciale-studerende at bo på feltstationen. Ved bygningen ligger en udstilling, der viser Vejlernes fugleliv og øvrige naturværdier. Udstillingen drives af Skov- og Naturstyrelsen. Bemanding Der er knyttet følgende observatører til feltstationen i månederne marts-november: Frem til 1997 var der to observatører året rundt samt en ekstra person til at registrere ynglefugle. Desuden hjælper forskellige personer i kortere eller længere perioder eksempelvis med arbejdskrævende opgaver i yngletiden. Arbejdsprogram Feltstationens arbejdsprogram fokuserer på optællinger af rastende trækfugle og ynglefugle. Der indsamles desuden en række andre oplysninger. Arbejdsprogrammet omfatter:
Registreringer af floraen samt af pattedyr, padder, krybdyr og insekter er foregået mindre systematisk. Alle observationer skrives i en notesbog i felten. På feltstationen tastes de ind i en database. Der bliver årligt indføjet ca. 50.000 nye observationer i databasen. Ynglefugleregistrering I yngletiden medbringes på alle tællinger feltkort, hvorpå iagttagelser af ynglefugle indtegnes. Derudover er der et omfattende program af specielle, målrettede ynglefugletællinger, hvoraf de vigtigste er to tællinger på engene i reservatet og de nærmeste randområder (én i maj med hovedvægt på vibe, stor kobbersneppe og svømmeænder, én i juni med hovedvægt på rødben, brushøne og almindelig ryle). Andre registreringer Ved gennemgangen i juni kortlægges arealudnyttelsen, og antallet af græssende dyr optælles. Desuden foretages følgende special-registreringer: Kortlægning af nataktive arter ved lytning i stille nætter, redetælling af gråstrubet lappedykker i et prøvefelt i Bygholm og Selbjerg Vejle, fjernkortlægning af toppet lappedykker på vandfladerne, fjernkortlægning af klyde samt måger og terner på Bygholmengen. Der foretages desuden to kortlægninger fra flyvemaskine, af rugende grågæs i april og rugende knopsvaner i maj. Ved flyvningen i maj kortlægges rørhøsten (fotografering), og kolonier af hættemåge søges også kortlagt ved fotografering. Tælling af rastende fugle I hver periode foretages én totaltælling af fugle i reservatet og de omkringliggende, lave randområder. Den totale optællingsrute er ca. 120 km, som gennemkøres på knallert. Ruten opdeles normalt i to, således at én observatør tæller i de Østlige Vejler og én i de Vestlige Vejler. Undervejs stoppes på en lang række faste optællingspunkter, hvorfra fuglene tælles ved hjælp af teleskop og kliktæller. Udover totaltællingen foretages i hver femdagesperiode 3 linietakseringer, som dækker områder, der overskues dårligt på totaltællingen. Linietakseringerne er mellem 6 og 14 km lange og tilbagelægges til fods. På disse tællinger anvendes normalt kun håndkikkert. Vandstand og saltholdighed Under totaltællingerne aflæses vandstanden i reservatets vandsystemer på ca. 20 målestationer, og der indsamles vandprøver til salinitetsmåling på et tilsvarende antal stationer. Andre tælleområder Udenfor Vejlerne har observatørerne til opgave at foretage 1-2 månedlige tællinger af vandfugle på Agger og Harboøre Tanger på Jyllands vestkyst. Tidligere tællinger Frem til slutningen af 1997 ligger der tællinger af både ynglefugle og rastende fugle fra Lønnerup Fjord med den inddigede fjordarm Revlsbuske, samt strandengene på Limfjords-lokaliteterne nær Vejlerne (Holmkær, Arup Holm, Hovsør Røn og Fjordholmene mellem Aggersund og Bygholmdæmningen). Optællinger uden for selve Vejlerne og de nærmeste randområder er fra 1998 reduceret til én månedlig tælling i Lønnerup Fjord/Revlsbuske og Fjordholmene. Forsøg på engen Fra begyndelsen af 1996 er der på den sydlige del af Bygholm Vejle (syd for Krapdiget) på-begyndt en særlig overvågning af brakvandsengen som led i et flerårigt forsøg med at optimere engen som yngle- og rasteplads for vandfugle. I forsøget indgår variationer af både saltholdighed og vandstand i forhold til det hidtidige mønster. Overvågningen omfatter bl.a. supplerende saltholdighedsmålinger samt kontrol af vegetationens udvikling og sammen-sætning, måling af kreaturernes tilvækst i løbet af græsningssæsonen, indsamle prøver af invertebratfaunaen, fiskefaunaen og padder i beskedent omfang, samt indsamling af data for vadefuglenes ynglesucces. For vegetationens vedkommende forestås denne overvågning af Botanisk Institut, Aarhus Universitet. Skrevet af Jørgen Peter Kjeldsen |
DMU
Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Grenåvej 12
8410 Rønde
Tlf: 89201700
Fax: 89201514
Email: hfe@dmu.dk
URL: http://vibi.dmu.dk
