Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur


Den danske Rødliste

Generel information om gruppen
Kantareller og Trompetsvampe

Rødlisteforside | Artsgrupper | Rødlistesystemet



Stamdata
Artsgruppe:Kantareller og Trompetsvampe (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Cantharelles
Bemærkninger til nomenklatur:
Omfang af rødlistningen:Kantareller og trompetsvampe omfatter i Danmark otte arter, som alle er behandlet.
National status:Kantareller og trompetsvampe udgør en polyfyletisk gruppe af bladhatte, der er beslægtet med forskellige grupper af pigsvampe, køllesvampe og koralsvampe. Gruppen er i sammenligning med andre svampegrupper velundersøgt i Danmark, hvilket ikke mindst skyldes, at flere arter er stærkt eftertragtede som spisesvampe.

Flere arter i gruppen anses for at være truet af eufrofiering, og især landene syd for Danmark er der påvist tilbagegang (Arnolds 1991). Også i Danmark er et par arter tilsyneladende i tilbagegang. De pågældende arter er knyttet til næringsfattig bund.
International status:
Kønsmodne individer:Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar. De fleste storsvampe forekommer på deres voksesteder i veladskilte grupper, som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser, der trods alt er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse. Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år, ved mindre der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid.
Bestandsudvikling:Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com.

Det er generelt antaget, at svampe, der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter, er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er altid set i relation til, hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper, der har været genstand for særlig intensiv eftersøgning siden 1980, er en nyfundsprocent på under 66 % set som udtryk for en tilbagegang.
Levested og negativ påvirkning:Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge.
Arealberegning:Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater.
Totaludbredelse:For kantarellerne er oplysninger om totaludbredelse overjende hentet hos Hansen & Knudsen (1997).
Litteraturliste:Hansen. L. & Knudsen, H. (red) 1997. Nordic Macromycetes, Vol 3. Heterobasidioid, Aphyllophoroid and Gastromycetoid Basidiomycetes. - Nordsvamp, Copenhagen.

Hansen, M.B. & Söchting, U. 2001: Køllekantarel (Gomphus clavatus) fundet på Sjælland. - Svampe 43: 40.

Lange, C. 1998: Ametyst-kantarel og andre kantareller i Danmark. – Svampe 38: 1-6.

Petersen, J.H. 2004: Kantareller finder man da når jordbærrene modnes. – Svampe 49: 28-33.

Strandberg, M. 1997: Køllekantarel (Gomphus clavatus) genfundet i Danmark. – Svampe 35: 46-47.
0


Thomas Eske Holm

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000