|
|
|
| Kriteriedokumentation |
| National status: | Mosebugsvømmer blev første gang registreret fra Danmark af Leth (1943). Arten forekommer spredt i Jylland, og har sit eneste kendte levested på Sjælland i Bøllemosen i Jægersborg Hegn, hvorfra den har været fundet regelmæssigt i mere end 60 år. Mosebugsvømmer er desuden nyligt blevet fundet i en grusgravssø på Langeland.
Arten findes oftest i vandfyldte råstofgrave som brunkulslejer, mergelgrave og tørvegrave, men er også kendt fra klit- og hedesøer.
Mosebugsvømmer er Danmarks eneste pelagiske bugsvømmer, og jager smådyr i vandsøjlen om natten. Den foretrækker tilsyneladende stejle brinker og er meget følsom overfor tilstedeværelsen af fisk. |
| Bestandsudvikling: | Grundet mosebugsvømmers forkærlighed for nyetablerede eller udtørrende søer kan den optræde meteorisk gennem en årrække for pludselig at forsvinde igen. Den danner dog permanente bestande i tørvemoser og brunkulslejer, der er uegnede for de fleste arter af fisk. |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | |
| Totaludbredelse: | Mosebugsvømmer er udbredt i Det vestpalæarktiske Område. |
| Rødlistevurdering: | Mosebugsvømmer har en ustabil tilstedeværelse i mange egne af landet. Den har en god spredningsevne og kan hurtigt kolonisere egnede levesteder. Den danner faste bestande i flere tørvemoser, og så længe tilstanden af disse ikke ændres, især ved udsætning af fisk.
Arten kategoriseres derfor ikke truet, LC. |
| Bemærkninger til nomenklatur: | Mosebugsvømmer benævnes i den ældre litteratur "Glaenocorisa cavifrons", men dette navn tilhører en anden underart med en nærmest nordlig holarktisk udbredelse. |
| Litteratur: | Leth (1943), Kaiser (1966a), Jansson (1986, 1996), Damgaard (1997), Damgaard & Grønbjerg (2005). |
| Rødlistevurderet i 2005 af: | Jakob Damgaard |
|
