Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC)

Om Fagdatacentret

Miljø- og Energimisteriets har pr. 1.7.2001 etableret det nye Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, placeret ved Afd. for Kystzoneøkologi, Afd. for Landskabsøkologi og Afd. for Terrestrisk Økologi.

Fagdatacentret indledte sit arbejde i efteråret 2001, og dets aktiviteter vil fremgå af hjemmesiden efterhånden som de iværksættes.

Fagdatacentret er ansvarlig for Miljøministeriets dataarbejde indenfor området biodiversitet, med direkte ansvar for terrestriske naturdata og koordinerende opgaver i forhold til data for biodiversitet på bl.a. Fagdatacenter for Ferskvand og Det Marine Fagdatacenter.


Fagdatacenterets arbejdsfelt

Fagdatacentret indsamler, behandler og formidler data vedrørende biodiversitet og terrestrisk natur, i forhold til nationale og internationale forpligtelser, love og direktiver. Fagdatacentret for biodiversitet og terrestriske naturdata indeholder samtlige data vedrørende biodiversitet og forestår koordineringen af samarbejdet mellem fagdatacentrene vedrørende dette område.

Fagdatacentrets indledende arbejde relaterer sig overvejende til igangværende aktiviteter (terrestriske naturdata, kortlægningsdata indsamlet for EF-Habitat- og -Fuglebeskyttelsesdirektiverne, DMU's egen naturovervågning, overvågning ift Lov om Jagt og Vildtforvaltning etc.).

I forbindelse med en implementering af et nationalt vand- og naturovervågningsprogram (NOVANA) forestår fagdatacentret udarbejdelse af tekniske anvisninger m.v. for det terrestriske miljø og koordineringen med de øvrige fagdatacentre.

Fagdatacentret yder desuden generel faglig rådgivning til centrale og decentrale myndigheder, ligesom det har ansvaret for, at data vedrørende natur gøres tilgængelige for offentligheden via internettet.


Fagdatacenterets historie

Fagdatacentrets oprindelse er Miljøministeriets overvågning af natur og vildtudbytte. Vildtudbyttestatistikken blev påbegyndt i 1941 og har fra 1980 været suppleret med undersøgelser af vinger fra nedlagte fugle (arts-, køns- og alderssammensætning af udbyttet). For naturovervågningens vedkommende varetager DMU data fra landsdækkende optællinger af overvintrende og fældende vandfugle 1968-1973, 1987-1992 og 2000. I 1994 overførtes de såkaldte økologiske feltstationer (Vejlerne og Tipperne) fra Skov- og Naturstyrelsen til DMU, sammen med udførelse af det såkaldte minimumsprogram for naturovervågning. Efterfølgende har DMU bl.a. opbygget databasen DANVEG, til brug for identifikation m.v. af naturtyper.


Fagdatacenterets generelle udvikling

Fagdatacentrets indledende opgaver vil bestå i planlægning, oparbejdning, kvalitetssikring og tilgængeliggørelse af allerede eksisterende data fra naturovervågning, vildtudbyttestatistik m.v. Dertil kommer koordinering med andre datasæt, internetflader etc.

Ved iværksættelsen af et nationalt, terrestrisk overvågningsprogram vil fagdatacentrets opgaver fremover blive udvidet til at omfatte data, der indkommer fra dette programs terrestriske dele, samt at samle data generelt omkring biodiversitetens udvikling.


Yderligere information kan evt. fåes ved Bjarne Søgaard eller Thomas Eske Holm

B-FDC, DMU
Grenåvej 12
8410 Rønde
Tlf: 89201700
Fax: 89201514
Email: bjs@dmu.dk
URL: http://fdcbio.dmu.dk
  Dato for sidste opdatering 2002-10-02 Siden vedligeholdes af Thomas Eske Holm  Til toppen Tilbage Frem Send dine spørgsmål og kommentarer til Fagdatacentret Sitemap Links Til forsiden