Chance for ny viden om vågehvaler i Nordatlanten

Torsdag den 5. juni fik en ung vågehval monteret en satellitsender på rygfinnen. Det næste stykke tid vil satellitsenderen "sladre" om hvor vågehvalen opholder sig. Link til satellitkort. Forskerne håber satellitsenderen kan afsløre ny viden om sammenhængen mellem vågehvaler forskellige steder i Nordatlanten - en viden der er vigtig i forbindelse med forvaltningen af hvalerne.

Torsdag den 5. juni fik bundgarnsfiskerne Svend, Michael og Henning Nielsen fra Skagen en noget usædvanlig fangst i garnet. En ca. 5 meter lang og 3 tons tung vågehval havde forvildet sig ind i deres bundgarn, som ellers var fyldt med sild, makrel, hornfisk og blæksprutter. Hvalen havde desuden et torskegarn om halen, som fiskerne fik skåret væk. Fiskerne kontaktede straks de to forskere fra DMU, som fiskerne allerede har et godt samarbejde med om indsamling af oplysninger og mærkning af marsvin.

Forsker Jonas Teilmann, DMU fortæller:
"Vi ved ikke ret meget om vågehvaler i de danske farvande eller om hvor meget kontakt de har til vågehvaler andre steder i Nordatlanten. Det er meget sjældent vi får mulighed for at sætte en satellitsender fast på en vågehval, så det var alle tiders chance. Ja, det er faktisk første gang det har været muligt i Danmark.

Satellitsenderen indsamler oplysninger om hvor hvalen svømmer hen, og afleverer dem til en satellit, som sender dem videre til en modtager på landjorden. Vi får mere at vide om vågehvalerne i de danske farvande, og samtidig er oplysningerne med til at løfte en lille flig af vågehvalernes liv i Nordatlanten."

Senderen blev sat fast på hvalens rygfinne. Teknikken er den samme som bruges, når DMU sætter satellitsendere på marsvin. Det er nu muligt at følge vågehvalen her på hjemmesiden.
	Klik på billedet og se et kort videoklip af mærkningen af vågehvalen. Klippet fylder 8,5 Mb og kræver QuickTime Player. Hent QuickTime Player

Oplysninger om hvalernes opholdssteder har blandt andet betydning, når man skal tage stilling til forvaltningen af hvalerne og vurdere, om det er fornuftigt at drive fangst på hvalerne og hvor mange hvaler man i givet fald kan fange. Det er noget forskere i både Island, Grønland og Norge hele tiden arbejder på at få mere at vide om.

Oplysningerne vil også kunne bruges, når man tager stilling til hvad man skal gøre med hvaler der er kommet på afveje, er viklet ind i garn eller strander på lavt vand.

Biologi og levevis Vågehvalen kaldes også sildepisker og er den mindste af bardehvalerne. Den findes vidt udbredt i den tempererede del af Nordatlanten. Omkring Danmark findes den i den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak og lever både nær kysten og ude på dybere vand. En voksen vågehval bliver op til 10 m lang og vejer 5-10 tons. Hvalen er forholdsvis slank og har en lille seglformet rygfinne. De hvalarter, der holder til på den nordlige halvkugle, har ofte en hvid, båndformet aftegning på bugfinnerne.

Vågehvalen findes i hele Nordatlanten og ses ofte ved både Øst- og Vestgrønland. Den Internationale Hvalfangst Kommission, IWC, har givet Grønland lov til at fange 175 vågehvaler årligt. Der er flere oplysninger om vågehvaler ved Grønland på Grønlands Naturinstituts hjemmeside.

Nærbilleder af den satellitsender der er monteret på vågehvalens rygfinne.

Yderligere oplysninger om hvalen:
Forsker Jonas Teilmann, jte@dmu.dk, tlf. 4630 1947 og
Seniorforsker Rune Dietz, rdi@dmu.dk, tlf. 4630 1938.

	Artikel i Marine Ecology Progress om vågehvalens genetiske populationsstruktur
	Pdf-version (0,2 Mb). På engelsk.
	Artikel i Polar Biology om variation af Cæsium-137 i Vågehvaler
	Pdf-version (0,3 Mb). På engelsk.

	Artikel i Environmental Pollution om organochloriner i vågehvaler
	HTML-version med link til Pdf. Kun på engelsk.
	Læs mere om vågehvalen her: Grønlands Naturinstitut: "Vågehvaler"