Det går langsomt fremad for vandmiljøet

 Effektive renseanlæg og mindre overskud af næringsstoffer i gødning på markerne betyder, at vi i dag udleder langt færre næringsstoffer til vandmiljøet end for knapt 20 år siden. Det har mindsket forureningen i nogle af vores søer og kystnære områder og i det øverste, nydannede grundvand. Den bedre spildevandsrensning og mere miljøvenlige vedligeholdelse af vores vandløb har desuden forbedret miljøforholdene i mange vandløb.

Det viser den seneste rapport "Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning", som sammenfatter resultaterne af det nationale overvågningsprogram NOVA 2003.

Ifølge rapporten udleder vi i dag langt færre næringsstoffer med spildevandet og mindre kvælstof fra dyrkede arealer end tidligere. Resultaterne er i overensstemmelse med evalueringen af VMP II, som også offentliggøres i dag.

Indholdet af nitrat er faldet i det øverste, nydannede grundvand i områder med sandjord. Derudover har de mindre tilførsler af næringsstoffer til en vis grad forbedret natur- og miljøforholdene i de danske søer, fjorde og kystvande, men målsætningerne er kun opfyldt for en mindre del af disse vandområder.

Der er to vigtige årsager til, at målsætningerne ikke er opfyldt i højere grad. Dels er der en tidsmæssig forsinkelse fra forureningen bliver begrænset til den fulde virkning i vandområderne bliver synlig. Dertil kommer, at den nødvendige indsats for at opfylde målsætningerne for vandområderne ikke er gennemført fuldt ud. F.eks. forudsætter en opfyldelse af målsætningen for de fleste danske søer, at udvaskningen af fosfor fra dyrkede arealer i oplandet mindskes.

Plante- og dyrelivet i vores vandløb er primært påvirket af fysiske ændringer i vandløbenes naturlige forløb, så det vil være nødvendigt i højere grad at genskabe de naturgivne forhold med varierede bundforhold samt at begrænse grødeskæring, hvis målsætningerne for vandløbene skal opfyldes.

Der er en mere detaljeret gennemgang af resultaterne i bilaget til denne pressemeddelelse.

Amterne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt DMU indsamler løbende oplysninger om indholdet af bl.a. næringsstoffer, organisk materiale, tungmetaller og pesticider i spildevand, i luften og i grundvand, søer, vandløb, fjorde og havområder rundt omkring i landet. Resultaterne behandles i 7 delrapporter udarbejdet af DMU, Miljøstyrelsen (MST) og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Resultaterne er sammenfattet i rapporten

"Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning"

Denne rapport og tilhørende delrapporter behandler oplysninger indsamlet i 2002. Rapporten "Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning" er udarbejdet i samarbejde med GEUS og MST. Rapporten kan købes i Frontlinien, www.frontlinien.dk.

Delrapporterne præsenterer resultaterne for følgende fagområder:

• Vådområder 2003. Hoffman, C.C. et al. - faglig rapport nr. 472 fra DMU (2003)
• Vandløb 2002. Bøgestrand, J. (red.) - faglig rapport nr. 470 fra DMU (2003)
• Atmosfærisk deposition 2002. Ellermann, T. et al. - faglig rapport nr. 466 fra DMU (2003)
• Landovervågningsoplande 2002. Bøgestrand, J. (red.) - faglig rapport nr. 468 fra DMU (2003)
• Grundvandsovervågning 2002. - GEUS (2003)
• Marine områder 2002.Rasmussen, M.B. (red.) - faglig rapport nr. 467 fra DMU (2003) (bilag)
• Søer 2002. Jensen, J.P. et al. - faglig rapport nr. 469 fra DMU (2003)
• Punktkilder 2002. - Miljøstyrelsen (2003)

Yderligere oplysninger: Projektchef Jens Møller Andersen, 8920 1741, jea@dmu.dk.

Oplysninger vedrørende punktkilder og grundvand kan fås ved henvendelse til henholdsvis Kontorchef Tony Christensen, Miljøstyrelsen, tlf. 3266 0100 og Statsgeolog Alex Sonnenborg, GEUS, tlf. 3814 2777.

Bilag til pressemeddelelse fra DMU om overvågning af vandmiljøet: Mere detaljeret gennemgang af resultaterne

Forureningskilder

I 2002 var udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof fra de fleste kilder større end i et vejrmæssigt normalt år. Årsagen var den megen nedbør, som øgede både udvaskningen fra markerne, nedfaldet fra atmosfæren og udledningerne fra byerne. Størsteparten af kvælstoffet stammer fra de dyrkede arealer samt fra atmosfæren, mens udvaskning fra de dyrkede arealer er den største kilde til fosfor.

Renseanlæggene er generelt meget effektive. Siden midten af 1980’erne er udledningerne af henholdsvis organisk stof, kvælstof og fosfor faldet med 96%, 77% og 91%. Der udledes i dag langt mindre organisk stof og fosfor end forudsat i Vandmiljøplanen. De virksomheder, der har eget renseanlæg, har reduceret deres udledninger i stort set samme omfang som renseanlæggene.

Mængden af kvælstof udspredt med handelsgødning er faldet med knap 50% siden 1985, og mængden af fosfor er faldet med ca. 60%, men på husdyrbedrifter tilføres der fortsat langt mere fosfor med staldgødning til markerne, end der fjernes med afgrøden. Resultaterne fra overvågningsprogrammet viser, at udvaskningen af kvælstof er faldet med ca. 40% siden 1989. Dette resultat er i overensstemmelse med konklusionen i evalueringsnotatet for VMP II. Derimod er der ikke målt nogen reduktion i udvaskningen af fosfor.

De vigtigst kilder til forurening med kvælstof fra atmosfæren er forbrændingsprocesser og fordampning af ammoniak fra husdyrgødning. Det vurderes, at tilførslen af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande er faldet med 17% siden 1989.Tilstand og målopfyldelse

Grundvand. Indvindingen af grundvand er faldet betydeligt siden 1989. Indholdet af nitrat er størst i de øverste grundvandsforekomster. I det grundvand, som er dannet inden for de seneste 10 år, viser nitratindholdet en tendens til at falde. Grænseværdien for nitrat i grundvand var i 2002 overskredet på 16% af overvågningsprogrammets målestationer. I 2002 er der fundet pesticider i knap 1/3 af både overvågningsboringer og vandforsyningsboringer, og grænseværdierne for indholdet af pesticider i drikkevand var overskredet i 7-9% af boringerne.

Søer. Siden 1989 er miljøtilstanden forbedret i de søer, hvor tilførslen af fosfor via spildevand er reduceret eller ophørt. Til gengæld er miljøtilstanden stort set uændret i de øvrige søer. Det skyldes primært, at udvaskningen af fosfor fra dyrkede arealer ikke er reduceret. Hvis målsætningerne for de danske søer skal opfyldes, vil det kræve, at udvaskningen af fosfor fra landbrugsarealer og fra spredt bebyggelse mindskes i søernes oplande.

Vandløb. Den biologiske kvalitet er langsomt forbedret i løbet af de seneste årtier, men miljøet i de fleste vandløb er fortsat påvirket af fysiske ændringer i vandløbenes naturlige forløb samt af vandløbsvedligeholdelse. I Jylland og på Fyn og Bornholm opfylder godt halvdelen af vandløbene målsætningerne, mens dette kun er tilfældet for ca. 1/3 af vandløbene på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Hvis målsætningerne skal opfyldes i de størstedelen af de resterende vandløb, vil det først og fremmest kræve, at de fysiske forhold bliver mere naturlige. Ringe fald og udtørring begrænser dog muligheden for rentvandsfauna i mange vandløb. Indholdet af næringssalte påvirker kun i ringe grad de biologiske forhold i vandløbene.

Marine områder. Den største tilførsel af næringsstoffer til de marine områder stammer fra dyrkede arealer og fra luften. I de seneste 5 år har der været relativ stor tilførsel af kvælstof og fosfor til de marine områder, fordi nedbør og afstrømning har været større end normalt i alle 5 år. I 2002 var de indre danske farvande ramt af det hidtil værste iltsvind, som bl.a. resulterede i, at bunddyr og bundfisk døde i store områder. Alligevel er der tegn på at vandmiljøet er forbedret i fjorde og kystnære områder. Mængden af næringsstoffer er begyndt at falde, og produktionen af alger begrænses i stigende grad af mangel på fosfor og kvælstof. Derfor er mængden af alger mindsket og vandet blevet mere klart i en del kystvande. Forbedringerne har endnu ikke ført til, at udbredelsen af bundplanter er steget. Der er heller ikke tegn på bedre iltforhold i bundvandet.

Læs rapporten Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Venlig hilsen

Kirsten Rydahl
Informationsmedarbejder