Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser

Den grønlandske blisgås trues af manglende ynglesucces

Den grønlandske blisgås er en sårbar gåseart med en bestand på omkring 27.000 fugle. Derfor er det betænkeligt at bestanden er faldet 25 % gennem de sidste tre år. Den største trussel består i den manglende ynglesucces.

Den grønlandske blisgås yngler i Vestgrønland og trækker via Island til overvintringsområder i Storbritannien og Irland. Den grønlandske blisgås er meget stedtro over for sit vinterkvarter. Den er 'specialist' og opholder sig mest i tørvemoser.

I løbet af 1980'erne voksede bestanden fra ca. 15.000 fugle i 1970'erne til mellem 30.000 og 35.000 i 1990'erne. Gennem de seneste tre år er bestanden imidlertid faldet markant så der nu er ca. 27.000 fugle.

Det ser ud til at jagt i 1970'erne begrænsede bestanden, og at fredningen i vinterkvartererne var årsag til at bestanden voksede gennem 1980'erne og 1990'erne. Den aktuelle tilbagegang skyldes til gengæld at gæssene får for få unger på vingerne kombineret med et stigende jagttryk på Island under gæssenes efterårstræk. Dertil kommer at fremtiden tegner problematisk for den grønlandske blisgås. De forudsagte forandringer i klimaet (faldende temperaturer og et dermed forsinket fødegrundlag) og de voksende bestande af konkurrerende gåsearter, ikke mindst indvandringen af de dominerende Canadagæs til yngleområderne i Vestgrønland, truer blisgåsen.

Forsvar af doktorafhandling om grønlandske blisgæs
Disse og mange andre oplysninger om den grønlandske blisgås fremgår af den doktorafhandling som seniorforsker Tony Fox, DMU, forsvarer fredag den 14. marts kl. 13.00. Forsvaret finder sted på H.C. Ørsteds Institutet ved Københavns Universitet (auditorium 1).

Tony Fox Tony Fox tog sin naturvidenskabelige uddannelse på Wales University og supplerede senere med en Ph.D- grad i højmosers hydrologi. Han arbejdede i flere år med naturbeskyttelse i Wales og Scotland og fortsatte senere med forskning i trækkende vandfugle i Wildfowl & Wetlands Trust i Slimbridge i England. Projekterne har ofte inkluderet arbejde i arktiske områder.

Tony Fox er englænder og har boet i Danmark i 10 år. Han arbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Kystzoneøkologi. Hans forskning er koncentreret omkring påvirkningerne af menneskelige aktiviteter på trækkende bestande af vandfugle, med projekter der bl.a. omfatter påvirkningen af vindmølleparker på havdykænder, effekter af forstyrrelser fra jagt på vandfugle og forvaltning af sjældne og truede arter.

Tony Fox' interesse for den grønlandske blisgås startede i 1970'erne hvor han boede på vestkysten af Wales, tæt på et af gåsens vinteropholdssteder. På det tidspunkt var den grønlandske blisgås i voldsom tilbagegang og det var en af verdens meste sjældne gæs. Tony Fox' studier af den grønlandske blisgås danner i dag model for andre studier af trækkende vandfugle, idet Fox systematisk har undersøgt gåsens økologi langs hele dens såkaldte "flyway", dvs. fra vinteropholdssteder, via trækruter til ynglepladserne i Grønland.

Yderligere oplysninger:
Uddybning af pressemeddelelsen
Se Tony Fox´s CV.

Seniorforsker Tony Fox, tfo@dmu.dk,
DMU, tlf. 8920 1505

The Greenland White-fronted Goose Anser albifrons flavirostris. The Annual Cycle of a Migratory Herbivore on the European Continental Cringe. The Greenland White-fronted Goose Anser albifrons flavirostris. The Annual Cycle of a Migratory Herbivore on the European Continental Fringe. Doctor's Dissertation (DSc). Fox, A. 440 pp, DKK 200,- kan ses på DMU's hjemmeside eller købes ved henvendelse til Frontlinien, tlf. 32 66 02 00,e-post: frontlinien@frontlinien.dk.