Sådan står det til med miljøet

Det danske samfund er blevet bedre til at passe på miljøet gennem de sidste 10 år. På en række områder er det nemlig lykkedes at have en vækst i produktionen uden at øge belastningen af miljøet. Det gælder fx for udledning til atmosfæren fra energiproduktionen og udledning af næringssalte fra industri og husholdninger. Men der er også områder hvor naturen er gået tilbage, først og fremmest vores lysåbne naturtyper, ligesom der er andre områder hvor det trods en mindsket belastning stadig ikke er lykkedes at opfylde målsætningerne. Det fremgår af en omfattende rapport om miljøets tilstand som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) offentliggør i dag.

Rapporten indeholder en bred beskrivelse af naturens og miljøets tilstand som er sammenholdt med udviklingstendenserne i de samfundssektorer der har størst betydning for påvirkningen af miljø og natur. Der er desuden lagt vægt på at forklare årsagerne til udviklingen og vurdere effekten af miljøinitiativer. Derfor er det en vigtig opslagsbog for alle som interesserer sig for miljø og natur.

DMU har lagt vægt på både at beskrive tilstanden og årsagerne til udviklingen, som jo i meget vidt omfang skal findes i økonomiske, sociale og politiske forhold. Det betyder at denne rapport vil kunne bidrage til at skabe klarhed og overblik for politikere, interesseorganisationer og interesserede borgere - et overblik som kan udnyttes til at prioritere indsatsen for miljø, natur og mennesker.

Rapporten er den tredje i rækken af danske miljøtilstandsrapporter. Danmark har siden 1993 udgivet en samlet miljøtilstandsrapport hvert fjerde år. Ved den nye rapport har offentligheden for første gang haft mulighed for at sende redaktionsgruppen deres kommentarer, først til en kommenteret indholdsfortegnelse og senest til et udkast til den samlede rapport. DMU modtog en række værdifulde kommentarer som har haft betydning for rapportens udformning.

Miljøtilstandsrapporten er en hovedhjørnesten for den strategiske miljøplanlægning i Danmark. Den giver de faglige præmisser for prioriteringer på miljø- og naturområdet, hvorimod det ligger uden for rapportens formål at opstille prioriteringer. Prioritering på miljø- og naturområdet udgør den anden hovedhjørnesten i den strategiske miljøplanlægning, som gennemføres på det politisk-administrative niveau.

Miljøtilstandsrapporten vil desuden være et vigtigt element i Danmarks forberedelse til FN's topmøde i Johannesburg om miljø og udvikling i september 2002; topmødet er en opfølgning på konferencen i Rio i 1992. Samtidig har Danmark formandskabet for EU's ministerråd i den periode topmødet afholdes, og miljø ventes at blive et vig-tigt emne under Danmarks formandskab. Rapporten bliver derfor oversat til engelsk, og den engelske udgave ventes at foreligge til foråret.

Yderligere oplysninger:
Forskningschef Hanne Bach
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse
Tlf. 4630 1230

Rapporten: Natur og miljø 2001 - påvirkninger og tilstand. H. Bach m.fl., 368 sider, kr. 200,- (10 stk. kr. 1.500,-)

Rapportens hovedkonklusioner

Udviklingen i samfundet
Redaktionsgruppen har valgt et økonomisk udgangspunkt for beskrivelsen af samfundet ved at se på udviklingen i en række økonomiske sektorer. Det danske samfund har gennem de seneste 10 år været præget af en vækst på omkring 20 % i produktion og forbrug. Økonomisk set er de vigtigste sektorer service og industri der står for hhv. 63% og 24% af produktionen; væksten har været størst i den private servicesektor. Miljømæssigt er de vigtigste sektorer landbrug, energi og transport - de står fx for 80% af CO2-udslippet.

Landbruget er præget af effektivisering og stadigt større og mere specialiserede bedrifter. En fremskrivning af udviklingen frem til 2010 viser at det konventionelt dyr-kede areal vil falde med 20%. Antallet af køer forventes at falde med næsten 2% om året, mens produktionen af svin vil stige med 1,5% om året. Der forventes en stigning i de ekstensivt dyrkede arealer, i skovarealet og i arealet af vådområder, forhold der kan betyde fremgang for naturen. Det forventes at landbruget opfylder målsætningerne fra Vandmiljøplanen inden udgangen af 2003.

Brutttoenergiforbruget har været næsten uændret siden 1972 trods en betydelig økonomisk vækst. Energisektoren har ændret sammensætningen af brændsler markant i retning af en mindre andel af kul og en større andel af naturgas og vedvarende energi - denne udvikling ventes at fortsætte. Miljøpåvirkingen fra energipproduktion kommer især fra udslippet af CO2, svovldioxid og kvælstofoxider. Her har samfundet fået begrænset udslippet af svovldioxid markant siden 1985, og kvælstofoxiderne er ved at være bragt under kontrol. Det danske mål om et fald i CO2-udslippet på 20% i 2005 i forhold til 1988 ventes opfyldt, mens der er behov for yderligere initiativer for at nå Kyoto-målet om en reduktion af drivhusgasudslippet i forhold til 1990 på 21% i 2012. Endelig vil det kræve mere vidtrækkende indgreb at opfylde det danske pejlemærke om en halvering af CO2-udslippet fra 1990 til 2030.

Transportens påvirkning af miljø og natur er et resultat af udviklingen i forbruget af de forskellige transportformer kombineret med udviklingen i den teknologi som anvendes til transporten. Trafikken har været voksende de sidste 10 år. Væksten i vejtrafikken har hidtil været ca. 3,5% om året, mens væksten i fly- og togtrafik har været mindre. Væksten forventes over de næste 10 år at falde til 1,6% som følge af stigning i prisen på benzin. Fremskrivningen i udviklingen i transportsektorens udslip af kvælstofoxider viser at målet for 2010 om en reduktion på 60% i forhold til 1988 kan nås. En tilsvarende fremskrivning for udslippet af CO2 viser en vækst på 40% i forhold til 1988. I følge den seneste trafikhandlingsplan forventes det at de danske mål for 2005 og 2010 kan nås, mens det vil kræve omfattende ændringer i transportens omfang og teknologi at nå pejlemærket for 2030 om at reducere transportens CO2-udslip 25% i forhold til 1988.

Udviklingen i natur og miljø
Luften er blevet renere. Især er forureningen med bly og svovl faldet drastisk, men også byluftens indhold af kulilte og kulbrinter er reduceret. I byerne er det største problem i dag luftens indhold af partikler, hvor det især er de allermindste partikler der bekymrer. Trafikken er den væsentligste kilde til denne forurening. Regionalt har samfundet stort set løst problemerne med svovldioxid, mens forureningen med ammoniak og kvælstofoxider fortsat udgør et problem. Nedfaldet af disse kvælstofforbindelser overskrider naturens tålegrænser i mange naturområder. Endelig bidrager Danmark som nævnt til den globale drivhuseffekt med udslip af CO2 fra energiproduktion, landbrug og transport. Det er erkendt at et vist mål af klimaændringer ikke kan undgås, og at vi risikerer alvorlige menneskeskabte klimaændringer såfremt der ikke sker en kraftig global opbremsning.

Vandmiljøet tilføres langt færre næringsstoffer end for 15 år siden. Den samlede danske tilførsel af kvælstof til havet udgør i dag omkring 100.000 tons og tilførslen af fosfor omkring 2.500 tons. Heraf bidrager landbruget med 4/5 af kvælstoffet og ca. halvdelen af fosforen. Miljøtilstanden er blevet bedre i vores vandløb; alligevel opfylder kun ca. 45% af vandløbene amternes målsætninger. Billedet i vores søer er det samme: Fremskridt, men kun en tredjedel opfylder målsætningerne. Miljøet i vores kystnære farvande er ligeledes præget af overgødskning, men også af miljøfremmede stoffer og olieforurening fra skibstrafikken. Der er ikke sket nogen mærkbar forbedring for iltsvindet i de danske farvande.

Forurening af grundvandet er et stigende problem. I perioden 1987-1999 er omkring 600 vandforsyningsboringer lukket pga. forurening med pesticider (50%), andre miljøgifte (20%) eller nitrat (30%). Vandforbruget er faldet godt 30% siden 1989 pga. stigende vandpriser.

Naturen på landjorden er præget af vores intensive landbrug, men også byer, veje og jernbaner begrænser naturens udfoldelsesmuligheder. Tilbagegangen er størst for vores lysåbne naturtyper, dvs. heder, enge, overdrev mv. De udgør i dag kun 9% af arealet mod 75% i starten af 1800-tallet. De lysåbne arealer trues i dag af fragmentering pga. veje mv. og af overgødskning som følge af nedfald af ammoniak og kvælstofoxider fra luften. Arealet med skov er næsten fordoblet gennem de sidste 100 år og Folketinget har besluttet at fordoble skovarealet over de næste 80-100 år. Med de nuværende planer for skovrejsning ser det dog ikke ud til at målet nås. De danske skove rummer over halvdelen af vores truede dyre- og plantearter. Ud over at øge skovarealet vil den væsentligste indsats for naturen her bestå i at vælge naturligt forekommende træsorter (løvtræ) samt i øvrigt at drive skovene under hensyn til naturen.

Bymiljøet er hjemsted for 85% af befolkningen. I de seneste 25 år er byzonearealet steget med 1% om året, først og fremmest ved nybyggeri til erhvervsformål i byranden og ved at enfamilieshuse udgør en stigende andel af de nye boliger. Spredningen af byerne er problematisk fordi den fører til stigende transport og energiforbrug og kan føre til at der inddrages arealer som ellers kunne anvendes til bynær skov og andre rekreative formål. Omkring 600.000 boliger er udsat for støj som overskrider de vejledende grænseværdier - for langt de fleste skyldes støjen trafik. Det er målet at antallet af stærkt støjbelastede boliger skal reduceres fra ca. 150.000 (1993) til 50.000 inden 2010.

Venlig hilsen
Jens C. Pedersen
Informationsmedarbejder

	Se rapporten her