Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Mulige smittekilder

I 1988 blev virusinfektionen efter al sandsynlighed ført til landet af grønlandssæler, der var trukket ned langs den norske kyst på grund af fødemangel. De invaderede de danske farvande i vinteren 1987 til 1988. I år er der ikke blevet rapporteret om grønlandssæler så langt sydover, hvorfor man ikke mener at smitten kan skyldes grønlandssæler. Derimod er der teorier om mink som ofte findes langs kysterne og svømmer i havet eller evt. ræve som smittebærere af virusset. Man mener at spættede sæler, som er nysgerrige og legesyge, kan have svømmet hen til syge eller døde mink, som har drevet rundt i vandet, og derved blevet smittet. Som beskrevet under afsnittet "To gange sælpest" kan gråsæler muligvis have smittet de spættede sæler. Det vil også blive undersøgt, om marsvinet, som er vidt udbredt i de danske farvande, kan bære sygdommen.

Miljøgifte som ophobes i sælerne, kan også have svækket sælernes immunforsvar, således at de er mere modtagelig for viruset. Danmarks Miljøundersøgelser udtager derfor vævsprøver af de døde sæler for at kunne analysere indholdet af miljøgifte. Dette vil samtidig give et godt billede at miljøet tilstand i de forskellige havområder.

0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000